Dansk Skovforening: EU's nye naturlov risikerer at give skovejere mindre handlefrihed

Et velfungerende og bæredygtigt dansk skovbrug er afhængigt af sunde og modstandsdygtige økosystemer. Derfor støtter Dansk Skovforening initiativer, som har fokus på naturen og på at genoprette forringede økosystemer i EU. 

Men i den nuværende situation er vi i Europa også nødt til at have fokus på andre essentielle hensyn. Det gælder blandt andet forsyningssikkerhed og øget selvforsyning, materialer til fremtidens bioøkonomi og grøn omstilling – og ikke mindst indfrielse af klimamålene.

Fælles for alle disse hensyn er, at træ spiller en afgørende rolle, og dermed er det vigtigt, at initiativer til naturgenopretning og -beskyttelse sker med forståelse for, at der fortsat er brug for træproduktion i skovene. 

I hele den lange proces i EU omkring naturgenopretningsforordningen har vi fra skovbrugets side derfor arbejdet for, at der skal være balance i naturgenopretningsforordningen mellem indsats for naturen og de andre vigtige hensyn. 

Særligt lovafsnit bliver afgørende

En af de helt store udfordringer for at opnå denne balance har været ordlyden i forordningens artikel fire, som handler om mål for naturtyperne på habitatdirektivet. 

En balance er delvist blevet opnået med det kompromisforslag, der nu er stemt igennem med et snævert flertal. Her blev kravene lempet, så indsatsen frem mod 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000-områder frem for både inden og uden for områderne.

Det er helt afgørende, hvad de danske planer for naturgenopretning kommer til at indeholde.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Det er positivt, fordi det fokuserer på at udvikle naturen i områder, hvor der allerede sker en indsats, som dermed kan forstærkes, samtidig med at det efterlader større råderum til træproduktion uden for Natura 2000-områderne.

Anderledes ser det dog ud efter 2030.

Her er målet, at der skal være udarbejdet planer og indført genopretningsforanstaltninger for 60 procent i 2040 og 90 procent inden 2050 for de naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet – og det vækker bekymring for skovbruget. 

Det betyder nemlig, at en stor del af de danske løvskove efter 2030 bliver omfattet af genopretningsforpligtigelsen. Bekymringen er, at det reelt vil betyde en løvtræbinding på arealer uden for Natura 2000-områderne, hvor træarter ikke kan udskiftes til eksempelvis klimarobuste nåletræer.