Kommentar af 
Jens Bomann Christensen

Danske affaldspiktogrammer kan sætte en ny standard for sortering i EU

Piktogrammer på skraldespande kan reducere mængden af restaffald med op til 15 procent. Grafikkerne giver især mening på emballageaffald og rummer store potentialer, når EU's kommende producentansvar for emballage skal implementeres, skriver Jens Bomann Christensen.

Piktogrammerne har den positive sideeffekt, at de får producenterne til at tage stilling til, hvad der skal ske med deres produkter, når de bliver til affald, skriver Jens Bomann Christensen.
Piktogrammerne har den positive sideeffekt, at de får producenterne til at tage stilling til, hvad der skal ske med deres produkter, når de bliver til affald, skriver Jens Bomann Christensen.Foto: Høje Taastrup Kommune
Jens Bomann Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2016 igangsatte KL, Miljøstyrelsen og Brancheforeningen Cirkulær et fælles arbejde om at skabe et dansk affaldspiktogramsystem. Ræsonnementet var ligetil: Hvis samme piktogram findes på dit stykke affald og din skraldespand, bliver sorteringen betydelig mere intuitiv og simpel. 

Siden da er tre aktører blevet til én, da vi i Brancheforeningen Cirkulær i dag driver systemet – men helt omvendt er det gået med udbredelsen af piktogrammerne: De findes i dag på affaldsbeholdere hjemme ved husholdningerne, på genbrugspladser landet over og på et væld af emballager. De er endda skrevet ind i Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse med de præcise farvekoder.  

Systemet har været en enorm succes.

For at toppe det, kan vi nu med sikkerhed i stemmen sige, at de virker. Det har adfærdseksperterne i Bro Kommunikation hjulpet os med at undersøge.

Analysen bygger på adfærdsteori såvel som tests og interviews, som Bro tidligere har udført for blandt andet Københavns Kommune og Miljøstyrelsen samt lignende undersøgelser i Sverige, hvor piktogrammerne også bruges.

Analysen rummer mange gode pointer, som det er værd at gå på opdagelse i. Her skal blot nævnes, at en række forsøg i både Danmark og Sverige viser, at brugen af piktogrammerne i sorteringsområder i boligbyggerier kan reducere restaffaldsmængderne med op til 15 procent på grund af øget sortering.

Læs også

Et af de steder, hvor piktogrammerne virkelig giver mening, er på emballageaffald.

Mange supermarkedskæder og fødevareproducenter, store som små – blandt andre Dagrofa, Salling Group, Orkla og Arla – er sprunget på vognen. Det er helt enormt glædeligt og er med til at sikre mere korrekt sortering hver eneste dag.

Et af de steder, hvor piktogrammerne virkelig giver mening, er på emballageaffald.

Jens Bomann Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Herudover har piktogrammerne også den positive sideeffekt, at de får producenterne til at tage stilling til, hvad der skal ske med deres produkter, når de bliver til affald.

Det er en helt igennem sund øvelse, som vi desværre for ofte oplever, har været uforklarligt fraværende i design- og produktionsfasen.

Men potentialet er dog fortsat kæmpestort, idet der stadig bliver solgt et hav af varer i Danmark uden piktogrammer på emballagen. 

For mig at se er det fuldstændig oplagt, at vi bruger det kommende producentansvar for emballageaffald til at sikre, at alle kommer med på vognen. Helt oplagt vil det være at indlægge en økonomisk fordel i systemet til de producenter, der har påtrykt piktogrammer på deres emballager.

Kort fortalt rummer producentansvaret nemlig muligheder for at belønne virksomheder, hvis de gør sig anstrengelser for at markedsføre produkter og emballager, der nemmere kan genanvendes. En forudsætning for genanvendelse er jo, at emballagerne sorteres.

En forudsætning for genanvendelse er jo, at emballagerne sorteres.

Jens Bomann Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Succesen er også vokset udover Danmarks grænser, idet det er lykkes at eksportere piktogrammerne til flere andre lande. Det gælder på tværs af Skandinavien og til flere baltiske lande. 

Men næste kamp står foran os nu.

I EU-systemet arbejdes der på at harmonisere mærkning til affaldssortering. Sammen med vores nordiske søsterorganisationer har vi etableret en fælles piktogramforening, Eupicto, der arbejder hårdt på at vores fælles piktogrammer bliver udgangspunktet.

Skulle det lykkes, vil vores piktogramsystem blive at finde i alle EU's medlemslande. Det ville virkelig være stort. 

Men indtil, vi kommer så langt, er piktogrammerne altså fortsat frivillige. Herfra skal lyde den største opfordring til at komme i gang. Vi hjælper til – blandt andet med retningslinjer og eksempler på, hvordan de kan bruges optimalt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Bomann Christensen

Direktør, Brancheforeningen Cirkulær
cand.mag. i international virksomhedskommunikation (Syddansk Uni. 2015)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024