Derfor er EU-medlemskab til Ukraine lige nu en by i Rusland

BRUXELLES: Billeder af den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij med en underskrevet anmodning om optagelse i EU i hænderne gik verden rundt mandag aften.

”Et historisk øjeblik,” lød det efterfølgende på det ukrainske parlament, Verkhovna Radas, officielle twitterkonto.

Den ukrainske beslutning om officielt at stille sig op i køen til EU-medlemskab blev hilst velkomment af præsidenterne fra Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien. Det er de lande, som i årevis har skubbet på for at kunne give Ukraine og andre af de såkaldte Østlige Partnerskabslande et reelt europæisk perspektiv.

Vil have hasteprocedure

Andre steder i Unionen var der mindre glæde at spore over den ukrainske tilnærmelse, der de seneste dage er blevet højere og mere indtrængende, i takt med at bomberne er faldet over store dele af landet, og russerne har strammet grebet om hovedstaden Kyiv.

Tidligere mandag havde Volodymyr Zelenskij gjort sine ønsker helt klare.

”Vi beder EU om at optage Ukraine med det samme via en ny særlig procedure,” lød det fra præsidenten mandag.

Nu er bekymringen, at de ukrainske ønsker kommer til at drive en kile ind i den ellers ret sammentømrede enighed, der har været blandt de 27, siden Ruslands aggression mod Ukraine tog fart.

Det ukrainske ønske risikerer nu at splitte forsamlingen mellem dem, der for alt i verden vil række en hånd ud til en nation, der kæmper for sin overlevelse, og dem som også gerne vil bevare en sans for realiteterne.

For en sådan hasteprocedure findes ikke.

Mildest talt ikke Island

Selv da mønsterdemokratiet Island i kølvandet på den brutale rystetur, nullernes finanskrise sendte landet ud i, for en kortere stund søgte optagelse i klubben, inden de fortrød igen, var det med en anslået tidshorisont på mindst tre år i allerbedste fald.

Ukraine er mildest talt ikke Island. Det er det fattigste land i hele Europa. Det har enorme problemer med korruption og bliver i den årlige klassificering af verdens demokratier fra Freedom House betegnet som kun et kun ”delvist frit” demokrati med en score langt under noget EU-land. 

Det var for et land, der via sit medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) allerede overholder reglerne for EU’s indre marked og Schengen-samarbejde og dermed har store dele af EU-regelværket inkorporeret i national lov.

Ukraine er mildest talt ikke Island. Det er det fattigste land i hele Europa. Det har enorme problemer med korruption og bliver i den årlige klassificering af verdens demokratier fra Freedom House betegnet som et kun ”delvist frit” demokrati med en score langt under noget EU-land. Selv Ungarn, der efter mere end et årti med systematisk udhuling af de grundlæggende demokratiske spilleregler har fået samme mærkat, klarer sig bedre.

Og modsat Island med sine 366.000 indbyggere, der ikke ville rykke mange millimeter i de interne stemmebalancer i klubben, ville Ukraine træde ind som blokkens femtestørste land og for alvor ændre karakteren af hele samarbejdet, både økonomisk og politisk.

Det bliver lederne fra de 27 EU-lande nødt til at tage bestik af, når de skal svare Zelenskijs indtrængende anmodning om en hurtig indtrædelse, som både han, hans udenrigsminister og justitsminister har gentaget i offentligheden på daglig basis, mens missilerne er regnet ned over deres land.

Bevis for støtte

Forventningen er, at statsminister Mette Frederiksen (S) og kollegerne vil skulle finde et svar, når de mødes i Versailles 10.-11. marts til et uformelt topmøde.

Zelenskij har ikke gjort det let for dem at affeje ham. Han har kaldt en positiv tilkendegivelse fra EU for ”hovedbeviset for støtten” til sit land. Efter han nu har skrevet sit ønske ned på officielt papir og offentliggjort det for verden, er det svært for lederne bare at glide af på hans bøn, sådan som de har gjort hidtil.

Fristelsen for nogle vil være at ignorere den del, der handler om at haste en ansøgning igennem, og i stedet sætte ukrainerne foran i køen til at få kandidatstatus. Ud over de otte nævnte øst- og centraleuropæiske lande har både Ungarn og Grækenland og også Europa-Parlamentet meldt sig på den galej.

Følelsen er, at det kan være en forholdsvis billig måde at komme de pressede ukrainere i møde.

Så kan man sætte den langstrakte proces i gang, som starter med, at EU-Kommissionen skal levere en udtalelse om landets egnethed til optagelse. Det kan sagtens tage et år eller mere at få den fabrikeret, før man overhovedet er i nærheden af at tale om at tage skridt mod reelle optagelsesforhandlinger.

Tomme løfter

Men faren er, at man får givet løfter til ukrainerne, som man ikke på nogen realistisk vis vil kunne indfri, simpelthen fordi landet er lysår væk fra at leve op til et eneste af de såkaldte Københavns-kriterier, der er basis for medlemskab, og som kræver holdbare demokratiske institutioner, respekt for mindretal og en fungerende, robust markedsøkonomi.

Samtidig skal de overveje, hvilke signaler det sender til resten af regionen og især til landene på Balkan, der har brugt meget længere tid i Unionens venteværelse og har gennemført smertefulde reformer – i Nordmakedoniens tilfælde endda skiftet sit lands navn – for at gøre sig fortjent til det, som Ukraine håber på at opnå med et snuptag uden på nogen som helst måde at være klar til det.

Derfor er der også mange, der vil lægge sig op ad den hollandske premierminister, Mark Ruttes nøgterne vurdering mandag:

”Det giver ikke mening at tale om fuld tiltrædelse.”

Udfordringen bliver at få det budskab ud uden samtidig at dræbe ukrainernes europæiske håb og drømme.