DTU udflytter ingeniørstuderende til internettet: "Det er ligemeget om 30 studiepladser rykker til provinsen, hvis den står under vand"
I 2030 vil over 500 bachelorstuderende og over 300 kandidatstuderende på DTU have til huse andre steder end universitetets hovedcampus i Lyngby som følge af regeringens udflytningsplan. Det vil koste et trecifret millionbeløb, men målet er, ikke at skære på antallet af uddannede ingeniører, siger rektor.
![Anders Bjarklev, rektor på DTU, forventer et periodevis mere affolket hovedcampus end i dag. i 2030 vil DTU uddanne 500 bachelorstuderende gennem internettet og over 300 kandidatstuderende på decentrale lokationer i blandt andet Hirtshals og Kalundborg.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/251403/89726.jpg)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
![Chris Lehmann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5270-chris-lehmann-2-48.jpg)
Chris Lehmann
RedaktørDTU-rektor Anders Bjarklev har tænkt længe over, hvordan universitetet kan komme i mål med den udfordring, politikerne har stillet de videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionerne skal flytte studiepladser ud af de store byer og sprede dem bredere i landet.
Hans svar udfordrer af regeringen og partiernes opfattelse af, hvad en udflytning overhovedet er.
Regeringen foreslog i sit udspil til udflytning af uddannelser, at der kunne være en dyrelægeuddannelse på forsøgsstationen i Foulum uden for Aarhus, og en tandlægeuddannelse i Hjørring.