EL i EU: Det skal være forureneren, der betaler. Også når det gælder vores spildevand
EU forhandler i øjeblikket indførelsen af et nyt rensetrin i spildevansbehandlingen, og det bliver i sagens natur ikke billigt. De ansvarlige industrier skal punge ud for rensningen af vores fælles spildevand, skriver Nikolaj Villumsen og Frederikke Hellemann.
Nikolaj Villumsen og Frederikke Hellemann
Hhv. medlem af EU-Parlamentet og kandidat til EU-Parlamentet (Ø)Hvis enkelte virksomheders produktion udleder så mange kemirester, at vi er nødt til at indføre ekstra rensning af spildevandet, er det så alle os andre, der skal betale for det, eller bør de ansvarlige industrier selv punge ud?
Nogenlunde så simpelt kan man opstille en af de helt centrale diskussioner, der lige nu forhandles om i EU-systemet.
Et fjerde rensetrin
Diskussionen er yderst spændende og relevant og langt vigtigere for fremtiden end titlen på direktivet måske antyder. For vi taler nemlig om revisionen af EU’s mere end 30-år gamle ”byspildevandsdirektiv”.
”Forureneren betaler” er et hæderkronet princip i EU. Der burde derfor ikke være tvivl om, hvor vi skal sende regningen hen.
Nikolaj Villumsen & Frederikke Hellemann
Hhv. medlem af og kandidat til EU-Parlamentet (Ø)
Langt fra verdens mest mundrette eller sexede navn, men det gør det ikke mindre relevant. Sagen er nemlig blandt andet den, at vi, ikke mindst for at beskytte vores miljø og vandressourcer, står for at skulle indføre et nyt trin i spildevandsbehandlingen i EU, også kendt som det fjerde rensetrin.
Det er med dette trin, at det for alvor bliver muligt at rense for nogle af alle de mikro-affaldsstoffer, der ellers vil fortsætte med at ende i naturen. Fjernes de ikke fra spildevandet, ledes de ud i vandløb, og langsomt men sikkert trænger de ind i endnu flere grundvandsboringer og bliver indtaget af endnu flere dyr.
Det er et skridt, der er helt nødvendigt at tage, men som i sagens natur ikke bliver gratis at tage. Derfor vil det måske også undre nogle, at det er et af store konfliktspørgsmål, hvem der skal betale for det, under forhandlingerne i Bruxelles.
Betaler forureneren?
Det er et spørgsmål, der burde være relativ let at svare på, for op mod 95% af den forurening, der er tale om, stammer fra blot to sektorer: lægemiddelindustrien og kosmetikbranchen.
Vi kan ikke lade være med at spørge højrefløjen, der vakler på et ellers logisk emne: Hvorfor skal det ikkevære forureneren der betaler, når det gælder byspildevand?
Nikolaj Villumsen & Frederikke Hellemann
Hhv. medlem af og kandidat til EU-Parlamentet (Ø)
”Forureneren betaler” er et hæderkronet princip i EU. Der burde derfor ikke være tvivl om, hvor vi skal sende regningen hen. Der er jo vel at mærke også tale om to industrier, der ikke just er kendt for deres små profitmarginer, snarere tværtimod.
Alligevel oplever vi, at deres lobbyister, med god hjælp fra højrefløjen, igen og igen sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også skal være sådan, at de industrier, der er direkte ansvarlige for så stor en del af problemer, også skal være med til at afhjælpe det. Eller for at sige det på en anden måde, de synes at det er alle os andre der skal betale for deres forurening.
På den måde bliver sagen et meget godt symbol på de politiske kampe, der ofte forgår i Bruxelles: Her er alt for mange, der ganske gode til at sige at de går op i de store udfordringer vi står overfor, men når det kommer til stykket, mangler deres handling.
Vi kan ikke lade være med at spørge højrefløjen, der vakler på et ellers logisk emne: Hvorfor skal det ikkevære forureneren der betaler, når det gælder byspildevand?