Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Debat

Grønne organisationer: Kommunerne forbliver sorte, selvom EU kræver grønne bygninger

Nye EU-krav betyder, at kommunerne skal til at energirenovere og spare på energien i deres bygninger. Derfor foreslår vi at indføre et særskilt grønt anlægsloft, der vil gøre det lettere for kommunerne at foretage grønne investeringer, skriver Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis.

Det burde for længst have været en bunden opgave at investere i mere energieffektive velfærdsbygninger, skriver Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis.
Det burde for længst have været en bunden opgave at investere i mere energieffektive velfærdsbygninger, skriver Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Katrine Bjerre Milling Eriksen
Annemarie Munk Riis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunale bygninger danner rammen om en stor del af vores liv.

Nogle af os arbejder i dem, vores børn bliver passet der, og vi besøger vores gamle far på plejehjemmet. Bygningerne er helt afgørende for, at vores samfund fungerer.

Alligevel er mange af dem unødigt dyre for både klimaet og kommunekasserne.

I dag er der ingen krav om at energirenovere eller spare på energien i kommunernes bygninger.

Men nye EU-krav gør, at vi fremadrettet ikke længere kan vende det blinde øje til.

Økonomien behøver ikke spænde ben

Kommunerne er med deres godt 31 millioner bebyggede kvadratmeter Danmarks suverænt største bygningsejer.

Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi ikke allerede har sat gang i det profitable renoveringsløb.

Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis
Hhv. direktør i Synergi og adm. direktør for Rådet for Bæredygtig Byggeri

Hvert år udleder disse bygninger mere end 220.000 tons CO2 alene gennem deres energiforbrug, som årligt koster kommunerne tre milliarder kroner.  

Det er unødigt høje tal og et resultat af et enormt renoveringsefterslæb. Derfor burde det for længst have været en bunden opgave at investere i mere energieffektive velfærdsbygninger.

Det skal vi gøre, fordi det for det meste betaler sig for både klimaet og økonomien – også selv om energien bliver mere og mere grøn.

Og nu hvor de nye EU-direktiver kræver det, er der endnu mere grund til at komme i gang. Der hviler dermed en tung opgave på de kommunale skuldre.

Energieffektiviseringsdirektivet pålægger nemlig blandt andet den offentlige sektor årligt at renovere tre procent af sit bygningsareal til en høj energistandard.

Tre procent lyder måske beskedent, men det er utroligt mange offentlige kvadratmeter hvert eneste år.

Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi ikke allerede har sat gang i det profitable renoveringsløb. For pengene er der ofte.

Læs også

Nogle kommuner har midlerne selv, og ellers giver KommuneKredit eller private udbydere kommunerne god adgang til lån, så de kan finansiere det tiltrængte løft af de kommunale bygninger.

Det behøver altså ikke være økonomien, der spænder ben.

I KommuneKredit låner man gerne penge til energieffektivisering, der er en god forretning.

Investeringerne er nemlig i mange tilfælde tjent hjem inden for en kort årrække, og herefter kan kommunerne høste årlige millionbesparelser, der kan bruges på andre vigtige velfærdsopgaver.

Et særskilt grønt anlægsloft

Men når pengene er til at låne, og investeringerne er gode for både økonomien og klimaregnskabet, hvad er så årsagen til, at de ikke foretages?

Der er fortsat så mange lavthængende frugter i de kommunale bygninger, at vi skal have lagt en plan for at løfte energistandarden fra bunden.

Katrine Bjerre Milling Eriksen og Annemarie Munk Riis
Hhv. direktør i Synergi og adm. direktør for Rådet for Bæredygtig Byggeri

En stor del af svaret findes i anlægsloftet, som kommunerne ofte banker hovedet mod, når de vil foretage grønne investeringer. Uanset hvor rentable de så end måtte være.

Anlægsloftet er således en stor barriere for kommunerne, når de snart skal realisere de nye krav fra EU, fordi det tvinger dem til at vælge mellem grønne renoveringer og andre vigtige byggeprojekter, de måtte have på tegnebrættet.

Derfor foreslår vi at indføre et særskilt grønt anlægsloft, der vil gøre det lettere for kommunerne at foretage grønne investeringer.

Det er vigtigt, at vi løsner de bånd, der i dag holder kommunerne tilbage. Lader vi blot renoveringsefterslæbet stå til, ser vi ind i en fremtid, hvor vores kommunale bygninger fortsat vil koste unødvendigt dyrt på klimakontoen og på de kommunale budgetter.

Vi skal naturligvis aldrig energirenovere for renoveringens skyld. Det skal give mening for både klimaet og pengepungen. Der er dog fortsat så mange lavthængende frugter i de kommunale bygninger, at vi skal have lagt en plan for at løfte energistandarden fra bunden.

Læs også

Det debatterede vi i sidste uge på Klimafolkemødet med repræsentanter fra kommunerne og regeringen. Der blev det tydeligt, at der er behov for at gentænke de rammer, som kommunerne arbejder inden for i dag, når de nye krav skal implementeres.

For Danmark bør være et grønt foregangsland og bane vejen for resten af EU. Pengene er til at låne. Nu skal vi blot give kommunerne de strukturelle rammer til at gøre det. På den måde kan vi male de sorte bygninger grønne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Bjerre Milling Eriksen

Direktør, Synergi, fhv. næstformand, Djøf Privat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Annemarie Munk Riis

Adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
cand.polit. (Københavns Uni.) ph.d. (CBS)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024