Historisk aftale: Dansk oliejagt i Nordsøen skal være slut i 2050

AFTALE: Et stort politisk flertal er blevet enige om at sætte en slutdato for det danske olie- og gaseventyr i Nordsøen, der siden 1972 har givet statskassen indtægter for mere end 540 milliarder kroner.

Foto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Senest i 2050 skal det være slut med at bore efter olie- og gas i den danske del af Nordsøen.

Fakta
Olie og gas i Nordsøen

Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra.
Før den nye aftale kunne der med de nuværende udbudsrunder udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, og var den 8. runde blevet gennemført, ville produktionen kunne løbe til mindst 2055.
Statens samlede indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2019 til cirka 541 milliarder kroner. De samlede indtægter for 2019 er opgjort til 5,9 milliarder kroner.

Kilde: Energistyrelsen

Det er et stort flertal bestående af S-regeringen, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Konservative blevet enige om natten til fredag.

”I dag må man helt objektivt sige, at vi har truffet nogle meget historiske beslutninger for Danmark,” lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) kort før midnat efter de afsluttende forhandlinger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Vi er EU's største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden," tilføjede ministeren.

I dag må man helt objektivt sige, at vi har truffet nogle meget historiske beslutninger for Danmark.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Aftalen betyder, at den såkaldte 8. udbudsrunde bliver annulleret, og at der ikke vil blive lavet flere udbudsrunder, der åbner for ny olie- og gasjagt i Nordsøen. Hertil fastslår aftalen, at det skal være helt slut med olie- og gasproduktion i Danmark i 2050 – året, hvor Danmark ifølge klimaloven senest skal være klimaneutral.

Dermed sættes også et punktum for det danske olie- og gaseventyr, der begyndte med A.P. Møllers eneret på eftersøgning af olie og gas i Nordsøen i 1962, med produktion fra Dan-feltet i 1972, og som siden har givet den danske statskasse et tilskud på mere end 541 milliarder kroner.

Koster 13 milliarder
Indtjeningen fra Nordsøen er dog ikke, hvad den har været, og samtidig sætter det danske mål om klimaneutralitet også oliejagt i et andet skær.

Ifølge regeringen ventes annulleringen af 8. udbudsrunde og andre udbudsrunder, der kunne være kommet, at koste statskassen 13 milliarder kroner frem mod 2050 i tabte indtægter – eller 90 millioner kroner om året.

Hertil skabes der usikkerhed om en masse arbejdspladser - blandt andet i Esbjerg.

Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, mener, at aftalen balancerer flere hensyn.

”Det var en svær beslutning at tage, for olie har betydet så meget historisk. Der er mange penge og arbejdspladser i det, men vi er samtidig nødt til at vænne os til en verden, hvor vi skal være klimaneutral i 2050,” sagde Tommy Ahlers.

Optakten til forhandlingerne har ikke just været efter bogen.

Kun ét selskab tilbage
I over et år har regeringen udskudt en afgørelse på den 8. udbudsrunde til stor frustration for branchen og støttepartierne.

Da den store spiller i Nordsøen, franske Total, så i oktober meddelte, at nu trak selskabet sig fra udbuddet på grund af den usikkerhed, regeringen havde skabt, indkaldte klimaministeren til politiske forhandlinger.

Læs også

På dette tidspunkt var kun ét selskab stadig interesseret i 8. udbudsrunde, nemlig britiske Ardent Oil.

Selskabets direktør mente dog, at det politiske klima i Danmark er "ekstremt negativt" over for olieindustrien. 

"Jeg kender ikke til noget olieselskab, som rykker på nogen former for investering for at udforske mere i Danmark. Hverken Shell, Hess eller lignende. De er alle sammen på exitruten eller udvikler kun på det, de allerede har gang i," sagde den administrerende direktør i Ardent Oil, Bob Moore, til Børsen i starten af november.

Dyrt med slutdato før 2050
Regeringens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten, har længe kæmpet for en slutdato og presset på for at få regeringen på banen.

SF’s klimaordfører, Signe Munk, er glad for aftalen, selvom hun gerne havde set, at slutdatoen var blevet 2045.

”Hvis SF bestemte det hele, så ville det gå hurtigere. Men det her er et kompromis, og det er jeg godt tilfreds med,” siger Signe Munk til TV 2 News.

Ifølge Dan Jørgensen ville en tidligere slutdato have gjort aftalen meget dyrere og mere besværlig.

”Hvis vi gjorde det, så ville statskassen ikke kun tabe penge på tabt provenu, det ville også betyde, at vi skulle give erstatning til de selskaber, der har investeret efter de aftaler, der var. Det vil være enormt dyrt,” siger Dan Jørgensen til TV 2 News.

Investeringer i CSS og job
Med aftalen følger S-regeringen, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Konservative Klimarådets anbefaling fra juni om at aflyse 8. udbudsrunde og fastlægge en slutdato for indvinding i 2050.

Inden den nye aftale løb de nuværende tilladelser frem til 2047 og kunne potentielt fortsætte til og med 2052. Den ottende udbudsrunde ville have kunnet forlænge produktionen i Nordsøen til mindst 2055.

Foruden at annullere udbud og sætte en slutdato afsætter den nye aftale også midler til at støtte undersøgelse og forberedelse af muligheden for lagring af CO2 i udtjente olie- og gasfelter samt en analyse af potentialet for elektrificering af produktionen, ligesom regeringen også vil fremlægge beskæftigelsestiltag målrettet ansatte i olieindustrien.

Den nye slutdato vil blive fastsat ved en ændring af undergrundsloven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024