IDA: Grøn omstilling skriger på grønne kompetencer
DEBAT: Vi når ikke klimamålene, hvis vi ikke retter blikket mod dem, der skal skabe forandringerne. Lav en kompetencevurdering af de virkemidler, der indgår i klimahandlingsplanen, mener IDA's formand.
Af Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)
Vi ved, at den største del af vores drivhusgasudledninger kan reduceres med allerede eksisterende teknologier, og vi kan sagtens uden brug af hockeystave komme effektivt til de 70 procent i 2030.
Men vi ved også, at ingen kloge løsninger bliver implementeret uden dygtige mennesker. Vi når altså ikke vores klimamål, hvis ikke menneskerne, der skal skabe forandringerne, har kompetencerne.
Den grønne omstilling er kompleks og indeholder forandringer i den måde, som vi producerer på, forbruger på og reparerer på.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det handler langt fra kun om teknologier, men også om de mennesker, som arbejder i industrien, i byggeriet og i andre brancher.
Behov for selvstændig strategi
Der er derfor behov for en kompetencevurdering af de virkemidler, der indgår i klimahandlingsplanen.
En grøn kompetencestrategi bør bygge på tre elementer.
Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)
Målet med en kompetencevurdering er at sikre, at vi har de rette hænder og hoveder i Danmark, og at vi har en plan for, hvordan vi sikrer det.
En kompetencestrategi er derfor en central del af den grønne omstilling. Regeringen har netop offentliggjort en grøn forskningsstrategi, hvor grønne videregående uddannelser er et blandt flere indsatsområder.
Der er dog behov for en selvstændig strategi indenfor grønne kompetencer med et meget bredere kompetencefokus end i forskningsstrategien.
En grøn kompetencestrategi bør bygge på tre elementer: Analyser af grønne kompetencebehov og ubalancer, udbredelse af grønne kompetencer i flere faggrupper og efter- og videreuddannelse for faggrupper, der skal finde beskæftigelse i nye sektorer
Analyser af grønne kompetencebehov og ubalancer
Den grønne omstilling skaber behov for en række nye kompetencer inden indenfor alle faggrupper.
For eksempel betyder flere elbiler ikke kun noget for bilmekanikere, men også for brandmænd, der skal kunne slukke brande i elbiler. For elektrikere, der skal indlægge opladningsløsninger til opladning og for ingeniøren, der skal planlægge elnettet.
Der findes ikke nogen, der har det fulde overblik over de nye kompetencer, der bliver brug for. Men vi har behov for en løbende analyse af nye krav og forandringer.
Det gælder både for Folketinget, der vedtager klimaplaner og cirkulære strategier, og det gælder alle de aktører, der bidrager til uddannelse og kompetenceudvikling.
Derfor har vi brug for en analyse, der kan afklare, hvilke virkemidler der er behov for i forhold til implementering og drift.
Mange faggrupper i spil
En grøn kompetencestrategi skal forholde sig til de tværgående konsekvenser af politiske beslutninger, der ikke kun handler om den grønne sektor.
For vi kan sagtens forvente, at der kommer til at ske en forandring i alle brancher på alle arbejdspladser. Lad mig komme et med eksempel: VVS'ere skal kunne udskifte olie og gasinstallationer til varmepumper, i takt med at fossile varmekilder forbydes.
Det vil også betyde en større elektrificering, og dermed bliver elektrikere en kernefaggruppe, og flere andre har brug for el-kompetencer.
Et andet eksempel er, at alle ingeniører, der udvikler nye produkter, skal i fremtiden tage højde for, om materialerne kan genanvendes og indgå i den cirkulære økonomi.
Og ny forskningsbaseret viden på det grønne område kan ikke komme i spil på arbejdspladserne og i virksomhederne, hvis vi ikke sikrer, at modtagerapparatet er til stede ude i virksomhederne i form af grønne kompetencer i ledelse og hos medarbejdsgrupper.
Den grønne omstilling betyder også, at nogle arbejdspladser vil forsvinde. For eksempel, når olie- og gasindvinding i Nordsøen udfases, er der brug for strategier og udviklingsmuligheder i forhold til efter- og videreuddannelse for de medarbejdere, der arbejder indenfor den industri.
Det kræver konkrete indsatser for bestemte grupper og er ikke noget, der kan klares ved generel uddannelse og efteruddannelse.
Grøn kompetencestrategi i praksis
Når vi taler grøn kompetencestrategi, så er det vigtigt, at den indeholder konkret håndtering af de tre elementer.
Her har alle aktører indenfor kompetenceområdet forskellige opgaver. Analyser af kompetencebehov og flaskehalsproblematikker skal bindes sammen med konkrete udspil på den grønne dagsorden.
Det betyder for eksempel, at når energiaftalen fra juni har tilskudsordninger til udfasning af olie og gasfyr, så bør det følges op af en analyse af, hvordan det sikres, at de håndværkere, der skal gennemføre udskiftningerne, er klædt ordentligt på til opgaven.
Uddannelsesinstitutionernes og kursusudbydernes opgave må være at lave et grønt eftersyn af deres uddannelses- og kursusudbud og lægge en plan for, hvordan deres uddannelser bidrager til at uddanne folk til de rette kompetencer.
Nye forskningsresultater skal så vidt muligt hurtigt indgå i de grønne kompetencetilbud. Universiteternes vigtigste indsats for spredning af forskningsbaseret viden til erhvervslivet foregår via de dimittender, som de uddanner, og det er derfor afgørende, at der uddannes de rette dimittender i den rette mængde.
Vi er alle enige om, at Danmark skal sætte den grønne omstilling på fuldt blus, og at klimaambitioner og cirkulær økonomi sætter nye krav til alle dele af samfundet og især til de mennesker, der skal gennemføre forandringerne i praksis.
Derfor mener vi i IDA, at Danmark har brug for grøn kompetencestrategi, der kan sikre en kompetencevurdering af de virkemidler, der indgår i klimahandlingsplaner og andre planer, der sikrer de øvrige skridt i den grønne omstilling. Og vi bidrager gerne til arbejdet.