IDA: Grøn omstilling skriger på grønne kompetencer

Mange faggrupper i spil
En grøn kompetencestrategi skal forholde sig til de tværgående konsekvenser af politiske beslutninger, der ikke kun handler om den grønne sektor.

For vi kan sagtens forvente, at der kommer til at ske en forandring i alle brancher på alle arbejdspladser. Lad mig komme et med eksempel: VVS'ere skal kunne udskifte olie og gasinstallationer til varmepumper, i takt med at fossile varmekilder forbydes.

Det vil også betyde en større elektrificering, og dermed bliver elektrikere en kernefaggruppe, og flere andre har brug for el-kompetencer.

Et andet eksempel er, at alle ingeniører, der udvikler nye produkter, skal i fremtiden tage højde for, om materialerne kan genanvendes og indgå i den cirkulære økonomi.

Og ny forskningsbaseret viden på det grønne område kan ikke komme i spil på arbejdspladserne og i virksomhederne, hvis vi ikke sikrer, at modtagerapparatet er til stede ude i virksomhederne i form af grønne kompetencer i ledelse og hos medarbejdsgrupper.

Den grønne omstilling betyder også, at nogle arbejdspladser vil forsvinde. For eksempel, når olie- og gasindvinding i Nordsøen udfases, er der brug for strategier og udviklingsmuligheder i forhold til efter- og videreuddannelse for de medarbejdere, der arbejder indenfor den industri.

Det kræver konkrete indsatser for bestemte grupper og er ikke noget, der kan klares ved generel uddannelse og efteruddannelse.

Grøn kompetencestrategi i praksis
Når vi taler grøn kompetencestrategi, så er det vigtigt, at den indeholder konkret håndtering af de tre elementer.

Her har alle aktører indenfor kompetenceområdet forskellige opgaver. Analyser af kompetencebehov og flaskehalsproblematikker skal bindes sammen med konkrete udspil på den grønne dagsorden.

Det betyder for eksempel, at når energiaftalen fra juni har tilskudsordninger til udfasning af olie og gasfyr, så bør det følges op af en analyse af, hvordan det sikres, at de håndværkere, der skal gennemføre udskiftningerne, er klædt ordentligt på til opgaven.

Uddannelsesinstitutionernes og kursusudbydernes opgave må være at lave et grønt eftersyn af deres uddannelses- og kursusudbud og lægge en plan for, hvordan deres uddannelser bidrager til at uddanne folk til de rette kompetencer.

Nye forskningsresultater skal så vidt muligt hurtigt indgå i de grønne kompetencetilbud. Universiteternes vigtigste indsats for spredning af forskningsbaseret viden til erhvervslivet foregår via de dimittender, som de uddanner, og det er derfor afgørende, at der uddannes de rette dimittender i den rette mængde.

Vi er alle enige om, at Danmark skal sætte den grønne omstilling på fuldt blus, og at klimaambitioner og cirkulær økonomi sætter nye krav til alle dele af samfundet og især til de mennesker, der skal gennemføre forandringerne i praksis.

Derfor mener vi i IDA, at Danmark har brug for grøn kompetencestrategi, der kan sikre en kompetencevurdering af de virkemidler, der indgår i klimahandlingsplaner og andre planer, der sikrer de øvrige skridt i den grønne omstilling. Og vi bidrager gerne til arbejdet.