IDA om ekportstrategi: Hvor er forskningsministeren henne?

Af Per Diget
Formand for Ingeniørforeningens erhvervs- og vækstudvalg

I sidste måned så regeringens nye energieksportstrategi dagens lys. En strategi, vi længe har efterspurgt, når vi nu har kunnet se, at de danske energiomlægninger og investeringer har givet pote i form af øget eksport af energiteknologi.

Jeg er enig med udenrigsministeren, udviklingsministeren, erhvervsministeren og med klima-, energi- og forsyningsministeren i, at vi i Danmark kan fordoble vores eksport af energiteknologi frem mod 2030. For de globale energiinvesteringer i vedvarende energi steg med 18 procent fra 2013 til 2015, og med COP21 tyder alt på, at markedet vil vokse.

I Danmark er vi førende inden for en række energiteknologier fra offshore-vindmøller til fjernvarme over intelligent bygningsteknologi – vi har produkter på hylderne, som kan bruges i den globale omlægning til vedvarende energi, vi ser i disse år. Så langt så godt.  

Beskæringer får kæden til at hoppe af 
Men som ministrene samstemmende siger, så ”betyder stigende efterspørgsel ikke nødvendigvis, at det bliver danske virksomheder, der løber med ordrerne”. Og det forhold bekymrer mig. For vil vi blive ved med at have produkter på hylderne? 

Den fødekæde, der leverer og udvikler de nye energiteknologier, er ikke blevet smurt i flere år. Der er derfor fare for, at vi mister de vitale led, der kan levere de nye innovative løsninger, som vi skal sælge i 2025 og 2030.

Mit forslag er, at ministerfirkløveret udvider samarbejdet og inviterer uddannelses- og forskningsministeren med i det strategiske samarbejde – for vi kan faktisk ikke forvente, at Danmark fortsat har de førende teknologier og er foregangsland, hvis ikke vi får forskning og udvikling med på vognen.

Per Diget
Formand for Ingeniørforeningens erhvervs- og vækstudvalg

Vi har i både 2015 og 2016 set nedskæringer i de statslige forskningsbevillinger – særligt på den konkurrenceudsatte forskning, som er blevet voldsommere beskåret end basisforskningsmidlerne til universiteterne. I den sammenhæng er det for eksempel bevillingerne til Innovationsfonden, EUDP, MUDP og Markedsmodningsfonden, der er blevet kraftigt beskåret.

Innovationsfonden, der i flere år har tilgodeset energiområdet, er blevet skåret med 19 procent, og det ser p.t. ikke ud til, at der vil være særlige øremærkede midler til energi i de kommende år.

EUDP, der spiller ind i fødekæden med udvikling og demonstrationsprojekter, er blevet beskåret med 53 procent i den siddende regerings periode. 

Inviter forskningsministeren indenfor
Og det er her, kæden hopper af. Det hænger simpelthen ikke sammen, at regeringen på den ene side berømmer de danske førerpositioner og gerne vil satse på en eksportstrategi og få del i de dejlige eksportkroner, men på den anden ikke vil investere forskningskroner i forudsætningerne for, at det kan lykkes på den lange bane. 

Mit forslag er, at ministerfirkløveret udvider samarbejdet og inviterer uddannelses- og forskningsministeren med i det strategiske samarbejde – for vi kan faktisk ikke forvente, at Danmark fortsat har de førende teknologier og er foregangsland, hvis ikke vi får forskning og udvikling med på vognen.

Der er mulighed for at prioritere, og der er mulighed for at styrke – ikke bare som regeringen lover med EUDP – men også forskningen. En troværdig energieksportstrategi kræver, at man ser på hele fødekæden af energiteknologier og services og ikke kun på de varer, vi lige nu har på hylderne.

Eksempler på konkurrenceudsatte forskningsmidler i mio. kr.

*Dertil kommer 130 mio. kr. fra det tidligere ”ForskEl-program” som led i PSO-aftalen.