Jørgen Henningsen: Danmark snyder på klimavægten med biomasse

Af Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) rejste givetvis til COP25 i Madrid som en glad, måske endda stolt, mand. Det er forståeligt; ikke alene fik han samlet stort set alle Folketingets partier bag sin aftale om en ny klimalov, men også kommentarerne efterfølgende har helt overvejende været positive.

Jeg vover trods alt et par dråber malurt.

Jurister har allerede påpeget, at aftalens brug af ordet "bindende" er problematisk. Den binder selvfølgelig ikke et fremtidigt Folketing, men er alene politisk "bindende" i kraft af, at den har så bred tilslutning i Tinget.

Det er også påfaldende, at aftalen overhovedet ikke nævner EU (bortset fra, at reduktionsmålet ikke kan nås ved at anvende "EU-fleksibilitetsmekanismer"). En meget betragtelig del af den emissionsreduktion, vi har set siden år 2000, skyldes EU-lovgivning, der har strammet kravene til energieffektivitet af vaskemaskiner, køleskabe, belysning, endog biler.

Ingen producenter producerer i dag til små markeder som det danske, så vi ville aldrig på egen hånd være nået til, hvor vi er i dag. Det gælder også fremover, blandt andet i høj grad i transportsektoren.

Hvis vi tager højde for, at vi stadig i 2030 underrapporterer med cirka ti millioner ton, bliver der ikke tale om en 70 procents reduktion, men kun cirka 55 procent.

Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Kun 17 procent reduktion siden 1990
Men ud over disse "småting" er der et langt alvorligere problem: Emissionsopgørelsen. Aftalen slår fast, at vi fortsætter med at opgøre drivhusgasemissionerne efter FN-systemets regler. Det er efterhånden skåret ud i videnskabeligt pap, at denne opgørelsesmetode (som også EU anvender) ikke giver et retvisende billede af klimapåvirkningen.

Vi udleder årligt ifølge Danmarks Statistik cirka 20 millioner ton CO₂-ækvivalenter fra forskellige former for bioenergi, i stigende grad importeret træflis og træpiller, uden at dette overhovedet noteres i vores emissionsregnskab.

Ikke alle 20 millioner ton er nettoemission; en del af den afbrændte biomasse regenereres årligt (for eksempel halm og biogas), men den samlede CO₂-binding er langt mindre end emissionen, især fordi det tager lang tid, før nye træer vokser op til en størrelse, hvor fotosyntesen virkelig batter.

Ingen ved, præcis hvor stor nettoemissionen er. Jeg har selv skønnet den til omtrent ti millioner tons, andre er kommet med et lidt højere skøn. Men bortset fra det præcise tal, hvad betyder det så?

Hvis vi tager udgangspunkt i de ti millioner ton, betyder det, at vores klimarelevante drivhusgasemission lige nu er cirka 60 millioner ton CO₂-ækvivalenter og ikke de cirka 50 millioner ton, vi indrapporterer til EU og FN.

Og vores reduktion siden 1990 er ikke længere 32 procent, men blot 17 procent. Ikke meget at rose sig af (og mindre end den gennemsnitlige EU-reduktion).