Naturfredningsforening: Benchmarking afspejler ikke energieffektivitet

Af Jens Peter Mortensen
Miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

Altinget skriver i en artikel om benchmarking af affaldssektoren, at forbrænding bliver stadig mere effektivt. Det vil Danmarks Naturfredningsforening gerne stille spørgsmålstegn ved.

Benchmarkingen er mere et udtryk for, hvad affaldsforbrændingsanlæggene tjener penge på. De tjener nemlig ikke længere særligt mange penge på affaldsbehandling, og produktion af elektricitet er virkelig blevet en dårlig forretning med perioder med negative priser.

Affaldsforbrændingsanlæggene er bygget til destruktion af affald. Det er formålet med affaldsforbrændingsanlæg, og det må ikke tilsidesættes af andre formål som f.eks. energiproduktion. Det er selvfølgeligt svært at dokumentere, men der er tydeligt sket en ændring i affaldsforbrændingsanlæggenes fokus. Det er stærkt bekymrende for miljøbeskyttelsen.

Et fokus på afsætning af energi kan stride imod forsvarlig affaldsforbrænding. F.eks. vil flukturationer i produktionen af elektricitet produceret af vindmøller betyde, at de termiske energianlæg skal starte op og lukke ned. Begynder affaldsforbrændingsanlæggene at tilpasse sig produktionen af energi, kan det betyde, at anlæggene skal starte op og lukke ned hyppigere. Det øger forureningen.

Udregning af energieffektivitet
Energieffektivitet kan ikke kun udregnes på baggrund af, hvad affaldsforbrændingsanlæggene kan afsætte af el og varme. Det, der skal udregnes, er, hvor meget energi der tages ind, set i relation til, hvor meget der afsættes som elektricitet eller varme. Her viser benchmarkingen ingen data.

For at affaldsforbrændingsanlæggene kan dokumentere, at energiforbruget på anlæggene ikke er større, end hvad der leveres gennem forbrænding af affald, er der flere faktorer, der skal medregnes:

• Madaffald kan ikke brænde af sig selv, fordi der er ca. 80 % vand i. Det er spild af energi at fordampe vand bare for at kunne udnytte det tilbageværende energiindhold i madaffaldet. På affaldsforbrændingsanlæggene spildes således energi på at fordampe vand.
• Affaldsfraktioner som metal, glas, og keramik, som ofte er en del af fødevareemballagerne, halvsmeltes i affaldsforbrændingsanlæggenes ovne. Det koster energi at halvsmelte disse materialer.
• Forbrænding af metal, glas og keramik medfører et behov for yderligere røggasrensning. Det giver et yderligere stort energiforbrug på affaldsforbrændingsanlæggene, der kunne have været undgået ved en passende forbehandling af blandet husholdningsaffald.
• Slagge skal for at kunne udnyttes som byggemateriale ofte opgraderes ved fjernelse af metalrester. Dette arbejde koster også en del energi, der må tilskrives affaldsforbrænding.

Affald må ikke forbrændes under en bestemt temperatur. Derfor skal ovnene forvarmes med et andet brændsel, inden de startes op. Det samme gælder ved stop. Der bruges på denne måde energikilder, der ikke stammer fra affald, og som lige så godt kunne have været brugt på et egentligt energianlæg. Det skal modregnes den energi, som affaldsforbrændingsanlæggene producerer for at få et korrekt billede af energifrembrinelse fra affald.

Brug for mere dokumentation
For at affaldsforbrændingsanlæggene overhovedet kan tale om at være netto energi-leverandører og ikke bare energiforbrugende, så skal energiindholdet i affaldet være større end energiforbruget – og det ønsker Danmarks Naturfredningsforening at få nærmere dokumentation for. I formel er det udtrykt på denne måde, se formel-opstillinger i figur 1:

Ai > Ef

Med udviklingen inden for elsektoren med flere vindmøller må det anses for sandsynligt, at affaldsforbrændingsanlæggene ligesom kraftværkerne vil blive nødt til at øge deres antal af start-op- og luk-ned- situationer og dermed øge forbruget af naturgas. Den leverede energi kan altså fremover komme fra støttebrændslet og slet ikke fra affaldsforbrænding.

På formel gælder derfor følgende regel for, om affaldsforbrændingsanlæg kan betragtes som affald til energianlæg:

Ep > S

Afsætning kræver fleksibilitet
Benchmarkingsrapporten beskriver, effektivitetsgevinsten er opnået ved, at affaldsforbrændingsanlæggene køler mindre. I formlerne opstillet af Danmarks Naturfredningsforening er der ikke taget højde for spildet af energi ved køling og heller ikke det strømforbrug, der yderligere skal anvendes ved drift af køleanlæggene.

Set ud fra et varmeforsyningsperspektiv må det undre, at man overhovedet skal bruge energi på at køle på et fjernvarmeværk. Vi må derfor takke Altinget for at gøre opmærksom på dette problem.

Benchmarkingrapporten illustrerer, hvor svært det er at beregne energieffektivitet. Det handler nemlig både om afsætningsmuligheder samt effektivitet på det enkelte anlæg – ikke kun om afsætning.

Afsætning kræver fleksibiltet. En fleksibilitet, affaldsforbrændingsanlæggene kun kan forbedre ved benyttelse af støttebrændsel. Støttebrændslet er i dag naturgas og må ikke være affald. Der er dog en undtagelse, og det er at bruge biogas lavet på affald som støttebrændsel.