Rådet for Grøn Omstilling: Det skal være slut med biomasse i 2035

Biomassen har været med til at få en stor del af de fossile brændsler ud af el- og varmeforsyningen. Afvænning af energisektorens fossile afhængighed har været vigtig.

Men afbrænding af biomasse har store konsekvenser for både klimaet, biodiversiteten og luftkvaliteten.

Afbrænding af biomasse er ikke grøn omstilling, som nogle fejlagtigt tror. Der er derfor akut behov for beslutninger, der motiverer til endnu større energieffektivitet og omstilling af energiproduktionen til vind, sol og varmepumper afbalanceret af udlandskabler, fleksibelt forbrug, varmelagre og sektorkobling.

På sigt kan geotermi også spille en rolle. Heldigvis viser rapporten 'Potentialet for nye teknologier i el- og fjernvarmesektoren' fra EA Energianalyse, at dette kan ske med få omkostninger for forbrugerne. 

Udfasning af biomasse og omfattende skovrejsning
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der laves en udfasningsplan, så afbrænding af biomasse udfases senest i 2035.

Forbyd privat opvarmning med træ og forbyd fossile brændsler i el- og varme-produktionen.

Kåre Press-Kristensen & Annika Lund Gade
Hhv. seniorrådgiver og rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Det bør tilstræbes at udfase den skovbaserede biomasse først. For at stimulere denne udfasning foreslås implementeret en række målrettede virkemidler.

Virkemidler i større byområder senest fra 2025: Forbyd privat opvarmning med træ og forbyd fossile brændsler i el- og varmeproduktionen. Indfør målrettet støtte til energirenovering, varmelagre og varmepumper/geotermi i fjernvarmen. Stop både den direkte og indirekte statsstøtte til biomassen og påbegynd indfasning af afgifter på afbrænding af træ.

Virkemidler uden for større byområder senest fra 2030: Indfas omkostningsægte afgifter på forurening fra privat opvarmning med biomasse, gas og olie. Indfør målrettet støtte til energirenovering, solenergi, varmelagre og støjsvage varmepumper. Lav en grøn check til særlig økonomisk svage forbrugere, der rammes unødig hårdt.

En udfasning af biomasse i energisektoren kan i kombination med omfattende skovrejsning skabe masser af rum til en langt bedre udnyttelse af biomasseressourcen.

Vi har nemlig brug for træet til at erstatte klimabelastende materialer og derved blive et varigt CO2-lager i byggeri og produkter. Og det skal ske samtidig med, at vi efterlader meget mere dødt for at øge biodiversiteten i både skove, parker, haver m.v.

Klimaproblemet stopper ikke ved afbrændingen af biomasse
Når biomasse (halm, træ og bioaffald) afbrændes, så frigives CO2. Præcis som når kul afbrændes. Et kilo CO2 fra biomasse giver præcis samme globale opvarmning som et kilo CO2 fra kul. Klimaet ser ikke forskel. Men biomassen antages uden videre klimaneutral.

Danmark importerer over 95 procent af træpillerne til vores el- og varmeproduktion, og trods nye miljøkriterier, så er der reelt ikke effektiv kontrol af genplantningen.

Danmark har derved i bedste fald eksporteret ansvaret for at løse vores klimaproblemer. I værste fald bidrager vi aktivt til rovdrift på skove i udlandet til stor skade for klimaet og biodiversiteten.

I danske skove kan vi bedre kontrollere genplantningen. Dermed kan vi tillade en lidt længere afviklingsperiode her. Men det løser ikke de grundlæggende problemer, herunder at afbrænding af træ er den hurtigste måde at omdanne træets kulstof til CO2 i atmosfæren. Præcis det modsatte af, hvad klimaet har brug for.

Men klimaproblemet stopper ikke ved CO2-udledningerne fra afbrændingen af biomasse. Ifølge FNs klimapanel er sodpartikler (black carbon) en af de største årsager til global opvarmning efter CO2.

En udfasning af biomasse i energisektoren kan i kombination med omfattende skovrejsning skabe masser af rum til en langt bedre udnyttelse af biomasseressourcen.

Kåre Press-Kristensen & Annika Lund Gade
Hhv. seniorrådgiver og rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Privat brændefyring er den største kilde til sodpartikler. Og da nye brændeovne udleder mere sod end gamle (selv om de udleder færre partikler), så vokser problemet med den politiske iver for at udskifte brændeovnene frem for bare at skrotte dem en gang for alle.

Efterspørgsel på biomasse har konsekvenser for natur og biodiversitet
Privat afbrænding af træ/halm i små brændeovne, kedler og fyr er landets mest helbredsskadelige miljøproblem, da det er den største forureningskilde til helbredsskadelige partikler, tjærestoffer og dioxiner i udeluften.

Røgen forårsager flere hundrede dødsfald årligt og helbredsskader for over fem milliarder kroner årligt. Ligeledes er brændeovne en væsentlig kilde til indeklimaforurening.

Udover effekten på klimaet og luftforurening har vores efterspørgsel på biomasse konsekvenser for natur og biodiversitet. Halvdelen af alle danske arter er knyttet til skov. I samtlige ti skovtyper er naturtilstanden ifølge den seneste nationale opgørelse ”stærkt ugunstig”.

Skovenes dårlige tilstand er vigtigste årsag til naturens tilbagegang i Danmark. Mangel på dødt ved er en af hovedårsagerne til ringe biodiversitet. En produktionsskov indeholder fem til seks kubikmeter dødt ved per hektar. Naturlig artsrig skov indeholder 30-40 gange mere.