Storbyeliten dæmoniserer Støjberg, men skubber blot flere vælgere ind i hendes favn

"Støjberg går Trump."

Sådan lød overskriften på en leder i Ekstra Bladet, hvor skribenten hamrede mod Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes CO2-rallies, der løber af stablen i weekenden på Kirkegaard ved Randers og Æblehøjgaard i Svinninge.

I Ekstra Bladet var der ingen sympati for hverken Støjberg eller landbruget.

"Danmarksdemokraterne stiller sig her i spidsen for et destruktivt virke fra den suverænt mest subsidierede branche i landet. Et landbrug, der kvæler indre farvande, forgifter grundvand og altid klynker farisært om natur eller raser ude af proportioner, når de bliver bedt at holde op med at ødelægge Danmark af hensyn til deres egen indtjeningsevne," lød kritikken i avisen.

I artiklen blev det fastslået, at der bør indføres en CO2-afgift på landbruget. Og at det bør ske, uanset om Støjberg "kan drive en mindre flok stemmekvæg sammen og 'muhe' med på en falsk melodi om, at mælk, ost og smør forsvinder, hvis man beder landbruget bidrage det mindste til en bedre verden."Oven i dette blev Støjberg og Danmarksdemokraterne slået i hartkorn med Bæredygtigt Landbrug, og Ekstra Bladet mindede om, hvordan folk herfra har truet økonomiprofessor Michael Svarer ved et møde og har langet ud efter Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding.

Trods den skarpe retorik har Støjberg næppe ligget søvnløs om natten.

Set fra hendes perspektiv er en artikel, som er skrevet i et bladhus på Rådhuspladsen, og som nådesløst angriber landbrugserhvervet, kun med til at samle de vælgere, hun appellerer til.

Der er således en dyb afgrund mellem den beskrivelse af landbruget, som Ekstra Bladet fremmaner, og den version, som Danmarksdemokraterne abonnerer på. Og det er vel at mærke en kløft, som er blevet underbygget med nye tankevækkende tal.

Internt i DD ønsker man ikke at blive til den karikatur, som modstanderne taler om.

Thomas Larsen

Målinger, som Berlingske har fået foretaget, viser nemlig, hvordan Danmark er delt i land og by, når det handler om at lægge en CO2-afgift på landbruget. Firkantet sagt går skellet mellem landets fire største byer – og resten af landet.

Tallene har givet genlyd i flere partier på Borgen, og de har fået bekymringen til at stige i Venstre, for tallene viser, at en stor del af befolkningen ligger på linje med Inger Støjberg.

Overfor Berlingske har valgforsker Rune Stubager forklaret, at når så mange vælgere er imod at lægge en CO2-afgift på landbruget, er det formentlig, fordi der er tale om et sammenstød, der stikker dybt.

"Når så mange er imod, er den nærliggende analyse, at det her ikke kun handler om landbrug, men om hele land- og by-konflikten, som vi så under valget i 2015," lød det fra Rune Stubager.

Hermed henviser han til valget, hvor "det gule Danmark" eller "udkantsdanmark" gjorde oprør. Hvilket blandt andet resulterede i en enorm fremgang til Dansk Folkeparti, som fik støtte fra mere end 21 procent af befolkningen.

Da den tidligere V-strateg, Steffen Hjaltelin, blev præsenteret for tallene, reagerede han først med forbløffelse. Derpå forudså den mangeårige V-strateg, at hvis der ikke snart indgås en bred politisk aftale om en CO2-afgift på landbruget, vil Venstre ende som den store taber.

"Der er en reel risiko for, at Venstre kan komme helt ned på fem procent," sagde han.

Alt dette udgør baggrundstæppet for de "rallies", som Støjberg har indbudt til, og som hendes modstandere hader. De mener, at hun er dybt populistisk. De advarer om, at der er ved at ske en amerikanisering af dansk politik. Og de anklager hende for at piske et oprør frem i landbruget og skærpe konflikterne mellem land og by.