Borgmester: Viden fremfor jobbaggrund er afgørende for at stoppe social kontrol

REPLIK: Københavns Kommune har lige ansat fem nye social kontrol-vejledere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Det er en gevinst og ikke et problem, som overlæge ellers påstår, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Flere af medarbejderne på kommunens jobcentre fungerer både som mentor, virksomhedskonsulent og myndighed over for borgeren, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det virker spøjst, at professor og overlæge på Odense Universitetshospital Morten Sodemann pludselig er blevet selvudnævnt ekspert i, hvordan vi gør tingene – helt forkert, må jeg forstå på overlægens seneste indlæg i Altinget her i Københavns Kommune.

Tak for den svada
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Morten Sodemann slår friskt og frejdigt alle kommuner over en kam og mener, at der er alt for mange forskellige fagpersoner involveret i sårbare familier. Og at der er en uholdbar udskiftning i persongalleriet omkring de udsatte familier.

Der er også alt for mange ansatte i kommunerne uden nødvendig, socialfaglig indsigt. Og endeligt mangler de fleste sagsbehandlere "basale tværkulturelle og kommunikative kompetencer".

Tak for den svada. Heldigvis kan jeg berolige Morten Sodemann – og alle andre, der læser med – at vi i min forvaltning igennem flere år netop har arbejdet på at nedbringe antallet af personer rundt om borgerne.

Medarbejdere med flere roller
Helt konkret betyder det, at flere af medarbejderne på kommunens jobcentre både fungerer som mentor, virksomhedskonsulent og myndighed over for borgeren.

Det sker, fordi vi netop gerne vil sætte borgerne først. Og jeg kan melde til professoren, at borgerne faktisk er rigtig glade for at have et direkte telefonnummer, som de kan ringe til, og at de synes, at det fungerer rigtig godt, at der er én i den anden ende af røret, der kender dem.

Morten Sodemann, der i sit indlæg åbent indrømmer, at han ikke arbejder med Københavns Kommune, ser sig dog ikke for god til at mene, at der bliver skiftet – uholdbart – meget ud i kontaktpersonerne omkring de udsatte familier.

Her kunne man være fræk at påpege, at nøjagtig samme udskiftning i persongalleriet foregår inden for overlægens eget felt.
For en udsat borger er jo ikke garanteret at få den samme læge, når vedkommende skal på hospitalet. Eller bare møde op hos egen læge, psykiater eller speciallæge. Så den udfordring, som overlægen ser hos de kommunale jobcentre findes – set fra min stol – i lige så høj grad i sundhedssystemet.

Læs også

Overlæge: Sagsbehandlere mangler nødvendig socialfaglig indsigt

Debat

Hører gerne mere om det
Hvis Morten Sodemann her har knækket koden til at imødekomme den udfordring, hører jeg meget gerne om det, da det for mig handler om at dele viden, spille hinanden bedre og best practice – i stedet for at lange ud efter hinanden.

Morten Sodemann mener også at vide, at alt for mange jobkonsulenter er ansat uden den nødvendige, socialfaglige indsigt.
Der er ingen tvivl om, at socialfaglige kompetencer er vigtige.

I min forvaltning gør vi også rigtig meget for at klæde medarbejderne på med de rette kompetencer – uanset deres uddannelsesmæssige baggrund.

For den socialfaglige indsigt står jo ikke alene, når det handler om at få borgere i job. Det virksomhedsrettede fokus – der jo er min forvaltnings kerneopgave – nyder kun godt af, at jobkonsulenterne tidligere har haft job i fx det private, fordi det netop sikrer både dem og deres borgere en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og den tilknytning er jo noget af dét, der kan være med til at skabe rigtige gode forandringer i de udsatte borgeres liv, fordi det kan være vejen til for eksempel en virksomhedspraktik.

Mangfoldighed giver resultater
Personligt værdsætter jeg den mangfoldighed – både i uddannelsesmæssig baggrund, erfaringer, køn og alder – som mine medarbejdere har. Og jeg tror faktisk, at netop mangfoldigheden blandt dem bidrager til bedre resultater i forhold til at få folk i job.

Og så må jeg bare erklære mig lodret uenig i overlægens påstand om, at de fleste sagsbehandlere i Københavns Kommune savner basale, tværkulturelle og kommunikative kompetencer.

Det passer ganske enkelt ikke. Vi har ganske meget fokus på netop de kompetencer. Og jeg tror faktisk, at det er noget af dét, som vi er rigtig gode til at sikre i min forvaltning; netop fordi medarbejderne i høj grad selv afspejler mangfoldigheden qua deres forskellige baggrunde. Og endeligt har vi netop ansat fem social kontrol-vejledere, der skal samle viden om emnet og dele dem med deres kolleger.

De kommer også med forskellige baggrunde. For der er vitterligt ikke kun én rigtig vej til at lande et job. Eller til at imødegå social kontrol for den sags skyld.

Politik har aldrig været vigtigere