R-kandidat i København: Fem nye dogmer kan vende Københavns syge byudvikling

Syge understrømme styrer lige nu Københavns byudvikling.

Men der er en pragmatisk vej ud af vores ulykkelige morads. Hvor vi bygger til manden på gulvet, singlerne og de ældre og tænker natur før profit.

Kommer forandringerne fra magtens akse i borgerrepræsentationen, altså fra de store gamle partier hvor det batter, kan vi få et opgør.

Jeg præsenterer derfor nu fem dogmer for Københavns fremtidige byudvikling. Det er fem dogmer, der i forlængelse af hinanden tænker økonomisk ansvarlighed, sociale hensyn, arealudnyttelse, billig transport og grønne hensyn sammen.

Dogme nummer 1: By & Havns vedtægter må ændres, så hensynet til mennesker og natur kommer før hensyn til gældsafdrag
En rå profit-dagsorden matcher slet ikke fremtidens behov for små boliger til ældre, singler, kollegiebyggeri eller alment boligbyggeri.

Og profit er By & Havns dagsorden. By & Havn blev oprettet som selskab i 2007 for at høvle af på metrolinje m1 og m2, og til det formål blev man givet rettigheder til arealudvikling.

Det mest økonomisk optimale for et selskab med negativ egenkapital - som By & Havn har -  er at sælge grundene fra sig til private investorer, der bygger store lejligheder, bygge på grønne arealer samt udskyde byggeri og salg af almene boliger til det sidste.

Det er også forklaringen bag, at eksempelvis første etape af Nordhavns-byggeriet, hvor man kan være "heldig" for knap 3 million kroner at købe en single-lejlighed, er gået helt skævt.

Nu gentager historien sig
Når det gælder Lynetteholmen, viser en rapport fra Ernest & Young, at hvis By & Havn selv skal leje lejlighederne ud og bestemme over størrelserne og lejepriserne på boligerne, så udsætter selskabet sig for markant risiko.

Derfor risikerer vi i stort omfang, hvis infrastrukturen til Lynetteholmen bliver fordyret, at By & Havn ser sig nødsaget til at overlade grundene til det private marked.

Som andre, herunder tidligere byplanlægger Knud Erik Hansen, har påpeget, så er metro-konstruktionerne blevet fordyret med en faktor 3, og økonomistyringen i By & Havn gået fløjten.

By & Havn, hvis ledelse naturligvis ikke holder af at fremvise negative årsrapportresultater, vil, hvis vi ikke gør noget drastisk, med stor sandsynlighed derfor blive sat på en umulig opgave med Lynetteholmen.

For når gælden eksploderer, bliver det meget svært at bygge socialt. Men vi kan ændre By & Havns vedtægter, så det aktivt står skrevet ind, at By & Havn må prioritere mennesker og natur før gældsafdrag.

Gælden må Københavns Kommune tage sig af i stedet.

Det er en helt igennem uordentlig måde, som forvaltningen formidler tallene på.

Emil Sloth Andersen (R)
Kandidat til Borgerrepræsentationen

Dogme nummer 2: København bør bruge sin likviditet på at afdrage By & Havns gæld
Som det er i dag, holder Københavns Kommune sin egen gæld fra metrobyggeri, som man har tørret af på By & Havn - i strakt arm for enhver pris.

Men København kan sagtens afdrage på By & Havns gæld i langt højere grad. Hvert eneste år udnytter Københavns Kommune servicerammen og anlægsrammen fuldt ud og ophober alligevel kontinuerligt milliard-overskud.

Overskuddene overføres til en likviditetspulje med nu over 15 milliarder kroner. Forvaltningen forsøger imidlertid at få det til at se ud som om, at København ikke har råd til at hjælpe By & Havn.

Når økonomi-forvaltningen laver opgørelser, ser det ud som, at de 15 milliarder kroner er bundet til fremtidige byggeri af veje, skoler og daginstitution.

Det er en helt igennem uordentlig måde, som forvaltningen formidler tallene på.

Enorm likviditet til at afdrage
Det gængse medie for kommunalpolitisk interesserede, NB Økonomi, skrev for nyligt om sagen og dømte sammenkoblingen af likviditeten og fremtidens anlægsbudget for totalt misvisende. 

Den essentielle pointe er, at vi sagtens kan afdrage på By & Havns gæld med milliarder af kroner, uden at det går ud over kommunens byggeri af veje, skoler og daginstitutioner eller anlægsrammen! 

Tror man ikke på det, må jeg påpege, at København har noget nær landets højeste likviditet - per borger. Og der er meget på spil!

Hvis København betalte af på gælden for By & Havn, så kunne selskabet sættes fri til i højere grad at bygge socialt, småt og med plads til grønt.

Dogme nummer 3: Arealer, vi har, bør bebygges før nye arealer, vi vil skabe
For at bringe jord ud til Lynetteholmen kører man over det tomme Refshaleøen. Det er som at gå over åen efter vand. Som at drage over bar jord for at bygge land.

Det billede fortæller lidt om skævheden.

På Refshaleøen står pensionsselskaberne klar. Blot i B&W-hallerne kan der være 2.000 studieboliger, har en arkitektfirma tidligere påpeget.

Hvorfor forpligter vi ikke hinanden på allerede nu, at infrastrukturen til Refshaleøen (som integreret projekt med Lynetteholmen) kommer i stand først og give entreprenørerne lov at bygge allerede nu?

Eller tag eksempelvis Kløverkvarteret (bag Kløvermarken), hvor entreprenøren Skanska og KAB Bolig ønsker at bygge hele 15.000 boliger, herunder 40 procent almene boliger.

Blot på det inderste areal, klods op af Kløvermarken, kan der snildt bygges over 4.000 boliger.

Den lunkne attitude til andre entreprenørers grunde må høre op.

Emil Sloth Andersen (R)
Kandidat til Borgerrepræsentationen

Kommunen har en klar økonomisk interesse
Ja, det er komplekst at bygge infrastruktur til Refshaleøen og Kløverkvarteret - men langt mindre kompleks end med Lynetteholmen.

Man må undre sig over, hvorfor en ny ø, der ikke er bygget, tager al fokus fra embedsmænd og økonomiudvalget i borgerrepræsentationen.

Hvis vi laver en kølig økonomisk analyse, hvor fokus er på egeninteresse - og igen skal vi huske hvor stædigt København forsvarer sin likviditet - så er der en oplagt forklaring.

Når Københavns Kommune kautionerer for lånene til By & Havn og samtidig er herre over de lokalplaner, som gælder for Refshaleøen og Kløverkvarteret, så har Københavns Kommune også en direkte økonomisk interesse med i spillet.

Dén interesse går for København i at sørge for, at der bliver bygget på By & Havns grunde først, og at boligudbuddet holdes nede andre steder, så By & Havns grunde sælges til den højst mulige pris.

Lynetteholmen er ingen undtagelse. Den lunkne attitude til andre entreprenørers grunde må høre op. Arealer, vi har, bør bebygges før nye arealer, vi vil skabe.

En god tommelfingerregel siger, at hver gang vi bygger én kilometer metro, kan vi bygge fem kilometer letbane.

Emil Sloth Andersen (R)
Kandidat til Borgerrepræsentationen

Dogme nummer 4: Alle billige transportformer må indgå ligeligt i vurderinger med udbygninger af metroen fremover
Det er en tyngdelov i de foreliggende planer for Lynetteholmen, at By & Havn, metroselskabet og Københavns Kommune vil bygge metro dertil.

Metro blev allerede skrevet ind i principaftalen. Der kan være ganske rationelle argumenter for at udbygge metro-netværket - så længe enten staten bidrager mere til den overordnede infrastruktur-finansiering (hvad der ikke er lagt op til), eller København begynder at afdrage på By & Havns gæld.

Det ville dog være langt mere fornuftigt, hvis et eksternt, uvildigt og permanent selskab vurderede BRT (bustransport) og letbaner ligeligt ud fra transporttid, økonomi, sikkerhed med videre til Lynetteholmen og andre områder.

Tænk, hvis vi nu fik lavet BRT fra Indre By ud til Refshaleøen øjeblikkeligt, renoverede vejnetværket og fik dét område bebygget nu!

Et grønt og tilgængeligt transportsystem
En god tommelfingerregel siger, at hver gang vi bygger én kilometer metro, kan vi bygge fem kilometer letbane.

Transporttiden kan konkurrere med metroen, fordi man kan bygge flere stationer, og fordi man går ind i letbanen på gadeplan. 

Derudover kan sikkerheden, som er tilsvarende bussers sikkerhed, højnes gevaldigt, hvis man laver eget lukket tracé.

Kombinerer vi bredere cykelstier, BRT, letbane-infrastruktur, og får vi lov at finansiere det gennem en roadpricing-model, kan vi på en meget billig måde skabe et grønt og tilgængeligt offentligt transportsystem og få bugt med trængslen samtidigt - uden at gældsætte By & Havn op over begge ører.

Læg miljøvurderingerne over i Københavns Kommune i stedet for at lægge ansvaret hos By & Havn!

Emil Sloth Andersen (R)
Kandidat til Borgerrepræsentationen

Dogme nummer 5: Alle miljø-vurderinger bør udføres af Københavns Kommune i stedet for By & Havn 
Når en VVM-redegørelse for Lynetteholmen vurderes "helt i strid med VVM-direktivet og åbenlyst ulovlig" af to miljørets-professorer, så skal vi lytte godt efter.

Der udestår igen og igen problemer med By & Havns miljø-vurderinger.

Når det gælder Lærkesletten, er problemet, at EU's habitatsdirektiv tydeligt slår fast, at man på forhånd skal sikre sig, at man beskytter truede arters habitater med dokumenterede metoder.

Der foreligger ikke dokumentation bagudrettet, som der skal, jævnfør direktivet. Det er dén principielle klage fra DN, som Planklagenævnet nu skal tage højde for.

Når det gælder spidsen af Nordhavn, går kritikken på fra industrimiljøekspert Jens Peter Mortensen på, at det slam, som Københavns Kommune henter fra fæstningskanalen og bringes til depoter ved Nordhavn til gavn for By & Havn, slet ikke undersøges for giftige stoffer som det skal.

Pointen er, at en skødesløs tilgang til miljø-regelsættet, når By & Havn spiller med, er en tradition, og det er fordi, at profitjagt og miljøhensyn går i dårligt spænd.

Igen er der en oplagt løsning:

Læg miljøvurderingerne over i Københavns Kommune i stedet for at lægge ansvaret hos By & Havn!

Udviklingen skal komme fra midten
Sådan ser fem bud ud på for et nyt paradigme for byudviklingen.

Udviklingen kan ikke blot komme fra yderfløjene, men må komme som en oprigtig gerning fra midten af borgerrepræsentationens partier, hvis det skal lykkedes.

Jeg er tilfreds med, at mit parti stemte for Lynetteholmen, for øen fejler ikke i sig selv noget.

Det er slet ikke dét, der afgør sagen.

Denne debat handler heller ikke isoleret om for og imod, når det gælder hverken spidsen af Nordhavn, bebyggelse i Kløverkvarteret, Lærkesletten, Lynetteholmen eller Selinavej.

Kampene om disse grunde er de voldsomme bølger, som fødes et dybere sted. Der er brug for et opgør med skæve understrømme i byudviklingen, som alle har ét ur-spring: rå profit-hensyn.

Lad os nu få et grønt København for høj som lav.