Tidligere S-chef i forsvar: Lars Olsens kritik af S i København er bagstræberisk og provinsiel

Valgløftet om flere billige boliger har ikke hidtil givet fremgang for Socialdemokratiet i København. Vælgerne gennemskuer, at det er varm luft og de mennesker, der bor i byen og har stemmeret der, er selvfølgelig mere optaget af, at byen bliver menneskevenlig og attraktiv at leve i.

I forfatternes kritik af boliger med friværdi, overser de, at mange af de vælgere, der traditionelt stemmer socialdemokratisk, bor i ejerbolig.

I den forstand er klassekampen et overstået kapitel.

Parkering for byens beboere

Lars Olsen fremhæver som et særlig grelt forslag Socialdemokratiets ønske om at nedlægge parkeringspladser i København. Lad ligge, at Lars Olsen her er helt på linje med bilpartiet De Konservative. 

For at sige det råt og brutalt: Skal man til København fra provinsen, bør man tage toget.

Erik Boel
Forhenværende international sekretær i Socialdemokratiet

Virkeligheden i København er meget anderledes end i Holbæk eller på Sydfyn. Selvfølgelig er det irriterende, at man ikke lige kan finde en parkeringsplads, hvis man kommer fra provinsen og har taget bilen. 

Men glem ikke, at 400 til 500 københavnere dør hvert år på grund af luftforurening. Næppe nogen anden vestlig storby har med H.C. Andersens Boulevard en seksspors motorvej ned gennem centrum.

Målet bør være en by, hvor biltrafikken begrænses og trafikanterne – fodgængere, cyklister og bilister – bliver klart adskilt. Den kaotiske blanding af trafikformerne i dagens København er en kilde til uundgåelige ulykker og masser af stress og vejvrede.

I det moderne København bør parkeringspladserne overvejende være forbeholdt byens indbyggere. For at sige det råt og brutalt: Skal man til København fra provinsen, bør man tage toget. Når man er kommet til byen, er der et glimrende net af metro, S-tog og busser til rådighed.

Lars Olsen er kritisk over for "wokeismen". Ifølge ordbogen betyder "woke" at være politisk engageret og bevidst om racisme, undertrykkelse og diskrimination.

Igen: Det, der ikke giver mening på Sydfyn og i Holbæk, giver mening i storbyen, hvor vi er mennesker med vidt forskellige baggrunde og indstillinger til tilværelsen, der skal leve sammen. Denne forskellighed skal et moderne Socialdemokratiet naturligvis kunne rumme. 

Frederik Vads melding om, at en gruppe ellers velintegrerede indvandrere er i gang med at underminere det danske samfund indefra, var ikke velkommen i København.

Her lever vi dør om dør med mennesker med forskellig baggrund fra os selv. Vi bliver venner, nogle bliver sågar kærester, andre stifter familie. Vi møder hinanden hos frisøren, bageren, på restauranten.

Glædeligvis lagde Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, afstand til Vads udtalelser. Det populistiske stunt har da heller ikke vendt S-nedturen på landsplan – og vil slet ikke gøre det i København.

Vi risikerer at uddø

De to forfatteres optagethed af ulighed er velkommen. Den er desværre typisk stigende, når S er i regeringsposition.

Her kunne man spørge, hvorfor Bjørn Brandenborg som folketingspolitiker har stemt for skattelettelser til de velbjærgede, hvis målet er at komme uligheden til livs?

Forfatterne repræsenterer med deres bogprojekt et provinsielt og fortidigt Socialdemokrati.

Erik Boel
Forhenværende international sekretær i Socialdemokratiet

Lars Olsen og Bjørn Brandenborg repræsenterer med deres bogprojekt på mange måder et provinsielt, fortidigt og 1950'er-agtigt Socialdemokrati. Med deres støtte til bilisme og kritik af wokeismen, klimasag og græsrodsbevægelser som Normstormerne.

Vist er det hyggeligt, at bedsteforældrene er socialdemokrater. Men det går ikke, at børnene og børnebørnene bliver SF'ere eller stemmer på Enhedslisten. Faren ved Lars Olsen og Bjørn Brandenborgs kritik er, at går Socialdemokratiet ned ad den vej, vil partiet i stadig mere udpræget grad blive et pensionistparti.

At vi uddør – sådan helt bogstaveligt.

Fornyelsen af Socialdemokratiet i København tegner blandt andet Louise Rosenvinge. Den er en ny følsomhed overfor betydelige bevægelser i opinionen.

Også selv om de ikke udspringer fra Socialdemokratiet, hvad de som oftest ikke har gjort, og selv om partiet starter med at tage afstand fra dem.