Bødskov advarer bankerne: Pris på ny erhvervskonto skal være "rimelig"
Erhvervsministeren fastslår, at bankerne ikke må begrave den nye konto for foreninger og iværksættere i gebyrer for at skræmme kunderne væk. Han advarer samtidig om, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har et "klaviatur af muligheder", hvis ikke finanssektoren retter ind.
![Regeringen vil gøre det langt lettere for små foreninger og iværksættere at få en bankkonto.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/276155/109578.jpg)
![Rasmus Dahl Løppenthin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4847-rasmus-dahl-loeppenthin-2-48.jpg)
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistForeningers og iværksætteres lettere adgang til en bankkonto må ikke få pengeinstitutterne til at pumpe priserne i vejret.
Sådan lyder meldingen fra erhvervsminister Morten Bødskov, efter regeringen tirsdag præsenterede udspillet, der skal gøre livet lettere for foreninger og små selvstændige.
"Der kommer til at stå i lovforslaget, at bankerne enten kan gøre det vederlagsfrit, eller også skal prisen stå i rimeligt forhold til de omkostninger en bank har til at etablere en sådan konto," siger Morten Bødskov.