Direktør frygter, at nye momsregler vil kvæle livet ved bridgebordene
Skattestyrelsen vil fjerne momsfritagelsen på tankesport i Danmark. Direktøren for Danmarks Bridgeforbund kalder ændringen for gift for foreningslivet, men skatteminister, Jeppe Bruus, mangler fortsat at besvare centralt spørgsmål.
![Formand for Danmarks Bridgeforbund, Charlotte Fuglsang, mener, at nye momsregler vil være en bombe under bridgeforeningerne i Danmark. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/280867/123653.jpg)
![Jeppe Højberg Sørensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5537-jeppe-hoejberg-soerensen-2-48.jpg)
Jeppe Højberg Sørensen
Journalist og redaktør”Vi er bange for en gradvis uddøen af tankesporten i Danmark, hvis man fjerner momsfritagelsen.”
Sådan lyder meldingen fra Charlotte Fuglsang, der er direktør for Danmarks Bridgeforbund, der har 20.000 medlemmer, og paraplyorganisationen Danmarks Tankesports-Forbund.
Danmarks Bridgeforbund har 16. april anmodet om foretræde i Folketingets Kulturudvalg og i Skatteudvalget for at forhindre, at Skattestyrelsen gør tankesporten momspligtig i Danmark i foreningsregi.