Hans Bonde: Demokratiet skal turde fejre sig selv – ellers står stærke mænd klar med autoritære alternativer

I 2015 blev grundlovsfejringen i den sydfynske by Ollerup udvidet til en demokratifestival. Der foregik en fejring af 100-året for kvinders stemmeret og en lang række kulturelle møder med skoler, efterskoler, højskoler, politiske partier og deres ungdomspolitiske afdelinger.

På stande inviterede græsrodsbevægelser lokalpolitiske partiforeninger og andre foreninger til dialog med de fremmødte. Der optrådte kunstnere som Anne Marie Helger, Søren Huss og Dicte. Demokratiet blev fejret i et form for totalteater med politik, debat, kunst, teater, fællessang, opvisninger og musik.

Demokratiet kan i sin fornufts- og kompromissøgen komme til at skabe et ”ritualvakuum”, hvor der er for lidt, der begejstrer.

Hans Bonde
Professor og dr.phil. i historie

Demokratifestivalen arrangeret af de fire frie skoler i Ollerup udgør Danmarks største fejring af, hvad man kan kalde, demokratiets fødselsdag og Danmarks nationaldag.

Grundlovsmøder over hele landet foregår typisk som de enkelte partiers festligholdelse af sig selv. Her har Ollerup på ægte demokratisk vis åbnet for den politiske vekselvirkning ved år efter år at skifte mellem regerings- og oppositionsledere som hovedtalere samt ved at invitere andre talere af forskellig politisk observans – således også i 2019 EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

5. juni 2019 holdt Mette Frederiksen hovedtalen, og det skete blot nogle timer før, det blev klart, at hun havde vundet Folketingsvalget samme dag. Efterfølgende dannede hun en socialdemokratisk mindretalsregering.

I år skal – i mangel af en entydig oppositionsleder – Franciska Rosenkilde fra Alternativet og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti holde taler, og Poul Krebs runder dagen af med en koncert.

Vigtigt at demokratiet tør fejre sig selv med manér

Men hvorfor er der grund til at fejre demokratiet i festivalformer? Mange ikke-demokratiske styreformer fejrer sig selv og deres ledere på opmarchpladser med førere på pompøse podier foran militærparader, kolonner af unge uniformerede mænd og sportsmænd på lige rækker med nøgne overkroppe, skinnende spader og politiske symboler.

Heroverfor tilbyder demokratier ofte kun valgdagens lidt glansløse afstemning i den anonyme valgboks og grundlovsfester med øl, pølser og hornmusik. Men et demokrati bør tilbyde meningsfulde ritualer, der fejrer folkestyrets fødsel og det folkelige fællesskab.

Her byder demokratifestivalen sig til som en nyudvikling af grundlovsfesten med et emotionelt potentiale og med en god blanding af demokratiets toppolitikere og dets basis i form af skoler, idrætsklubber og ungdomsforeninger.

Demokratifestivalen byder sig til som en nyudvikling af grundlovsfesten.

Hans Bonde
Professor og dr.phil. i historie

Studier i autoritære samfundssystemers opkomst viser ikke kun en længsel efter en stærk mand, der med sin suveræne herskervilje skærer igennem og anviser en lokkende entydig vej fremad. De viser også en mere generel menneskelig higen efter ceremonier, der giver en følelse af fællesskab omkring noget ophøjet. Mennesket lever ikke af ord alene.

Demokratiet kan i sin fornufts- og kompromissøgen komme til at skabe et ”ritualvakuum”, hvor der er for lidt, der begejstrer, og hvor farlige og forføreriske grupper byder sig til med storslåede ceremonier for den stærke mand og følelsen af enhed via udstødelse af ”de mindreværdige”.

En applauderende masse frem for et dialogisk og demokratisk folk. Netop derfor, er det vigtigt, at demokratiet tør fejre sig selv med manér. Også demokratiet har brug for ritualer.

Modet til at lukke skeletterne ud af skabet

I 1992 valgte Gymnastikhøjskolens forstander fra 1976 til 1998 Gunnar B. Hansen at åbne skolens arkiver for faghistorisk forskning ud fra den opfattelse, at kun en afdækning af sandheden om skolens grundlægger Niels Bukh (1880-1950) kunne muge ud i de mange rygter og sikre ro om skolen – uanset udfaldet.

Det blev afdækket, at Niels Bukh ganske vist var en genial gymnastikleder, der skabte en helt ny internationalt anerkendt mandegymnastik, men også umiddelbart efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 var tiltrukket af nazismen i en grad, der nærmede sig en uforbeholden førerdyrkelse. I den anledning opmuntrede han den danske ungdom til politisk indgriben.