Ombold: Idræt for udsatte voksne mangler kommunal kærlighed

Danmark er verdensmestre i idræt, og det kan vi være stolte af. Idrætsforeningerne har mere end to millioner medlemmer, 57 procent af alle voksne danskere dyrker idræt mens andelen for børn er 83 procent. Der er også generelt en forventning i samfundet om, at rammerne og forholdende for alle disse idrætsudøvere er i orden.

Her spiller kommunerne en afgørende rolle, da det er her det besluttes hvilke haller og baner, der skal investeres i og dem der udbetaler diverse tilskud som er afgørende for de lokale idrætsforeningers økonomi, som kan variere en del fra kommune til kommune.

Hvis man synes, at idrættens vilkår er væsentlige, er det derfor ikke ligegyldigt, hvor krydset sættes ved kommunalvalget tirsdag den 16. november.

Brug for alternative idrætstilbud 

Selvom vi er verdensmestre i idræts, så er der dog også en bagside af medaljen. For hvis vi kigger ud over det danske idrætslandskab, så er mennesker på kontakthjælp og lavtuddannede markant mindre idrætsaktive end resten af befolkningen.

Hvis man synes, at idrættens vilkår er væsentlige, er det ikke ligegyldigt, hvor krydset sættes ved kommunalvalget.

Martin Pedersen
Direktør, Ombold

Og hvis vi kigger på idrætsdeltagelsen hos mennesker i udsatte positioner såsom mennesker ramt af hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, står det endnu værre til.

Her findes der ingen eksakte tal, men erfaringen for Ombold – der arbejder med fodbold og fællesskaber for udsatte målgrupper – er, at det er ganske få procent fra denne målgruppe, der har sin gang i landets ellers blomstrende idrætsforeninger og fodboldklubber.

Det skyldes ikke mindst, at tærsklen til den lokale fodboldklub simpelthen er for høj. Og det er ikke bare et økonomisk spørgsmål. Kulturen og niveauet matcher generelt ikke udsattes menneskers livssituation, og der er derfor brug for alternative idrætstilbud for at få denne gruppe ind i kampen og ind i idrætsfællesskaberne.

To timers fodbold om ugen i tre måneder

Ligesom når det gælder forhold og rammer for idrætsudøvere generelt, er kommunens rolle i forhold til udsattes menneskers idrætsdeltagelse afgørende.

Men desværre er det mere reglen end undtagelsen, at det kommunale engagement ikke strækker sig til andet end nogle få velmenende linjer i kommunernes idrætspolitiske handleplaner, der typisk fastslår at kommunen skal hjælpe idrætsuvante målgrupper ind i foreningslivet.

Inklusion i idrætsfællesskaber kan være en billig og effektiv måde at skabe positive livsforandringer for samfundets allermest udsatte grupper. 

Martin Pedersen
Direktør, Ombold

Ombolds erfaring er, at det i praksis ikke gør nogen forskel for idrætsdeltagelsen for den målgruppe, vi beskæftiger os med, da intentionerne ikke bakkes op med hverken økonomi, strategi og politisk vilje.

Det er rigtigt ærgerligt, da der er en generel opfattelse af, at idræt skal være for alle. Og hvis det ikke er argument nok, så dør udsatte målgruppe op mod 20 år tidligere end resten af befolkningen som følge af øget misbrug, ensomhed og usund levevis.

Her kan inklusion i idrætsfællesskaber være en billig og effektiv måde at skabe positive livsforandringer for samfundets allermest udsatte grupper.

For at give en idé om potentialerne kan nævnes at forskning på nogle af vores spillere ramt af hjemløshed viser, at størstedelen, der spiller to timers fodbold om ugen i bare tre måneder, kommer ud af riskozonen for de største livsforkortende livsstilssygdomme.

Økonomiske og menneskelige gevinster

Disse tal burde i sig selv være grund nok til at diverse lokalpolitikere kastede sig over dette område, når der skal kigges efter måder at sikre besparelser på kommunernes sundhedsbudgetter.

Herudover er der de økonomiske og menneskelige gevinster ved reducere ensomhed og misbrug, der følger, når de mennesker, der står uden for samfundet, engageres i sunde og meningsfulde fællesskaber.

Og nej det koster ikke millioner. Det handler først og fremmest om at udsattes idrætsdeltagelse prioriteres politisk af kommunerne, og der i den forbindelse bliver lagt en klar strategi for hvordan det bliver et fælles anliggende i forvaltninger på tværs af ressortområder, foreningsliv og sociale idrætsaktører såsom Ombold.

I de kommuner hvor det sker kan vi se, at det er muligt at få mennesker ramt af hjemløshed, misbrug og sindslidelser til at blive en del af idrætten i Danmark og en del af dem tilmed få en relation til den lokale foreningsliv som udøvere og tilmed frivillige. Til glæde for dem selv, deres pårørende og for de kommunale budgetter.