Debat

S: Kommunerne skal få daglig bevægelse i undervisningstiden til at fungere på alle skoler

Som en del af en forbedret forebyggelsesindsats har vi brug for, at der over en bred front dyrkes mere idræt og bevægelse. Inddragelse af idrætsforeninger i skoletiden kan være med til at sikre bevægelse og et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, skriver idrætsordfører Malte Larsen (S).

Det skal hverken være forældres indkomst eller postnummeret, der afgør om børn og unge kan gå til fodbold, spejder eller noget helt tredje, skriver Malte Larsen (S).
Det skal hverken være forældres indkomst eller postnummeret, der afgør om børn og unge kan gå til fodbold, spejder eller noget helt tredje, skriver Malte Larsen (S).Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Malte Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver eneste dag er i hundredetusindevis af danskere aktive i vores mange idrætsforeninger. Her mødes vi på tværs af sociale og politiske skel for at dyrke den sportsgren, der står vores hjerter nær.

Vores børn dannes blandt andet i mødet med andre børn og mødet med de voksne, der som trænere og ledere, yder en kæmpe samfundsnyttig indsats. Derfor skal vi også sikre, at også i fremtiden er attraktivt at være frivillig træner eller leder, så rekruttering nye også lader sig gøre.

Jeg forventer, at kommunerne får daglig bevægelse i undervisningstiden, til at fungere på alle skoler.

Malte Larsen (S)
Idrætsordfører

Vi dyrker foreningslivets mange glæder, vi opnår fællesskab, motion og de dannende rammer. Socialdemokratiet ønsker at give danskerne gode muligheder for at dyrke idræt. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at deltage i idrætsforeningernes sunde og dannende rammer.

Det kræver, at de fysiske rammer er til stede. Det er de ikke i København og på Frederiksberg, hvor der er markant færre idrætsanlæg per indbygger end i resten af landet, hvilket giver lange ventelister.

Derfor har vi med finanslovsudspillet for 2022 afsat en ramme til et markant løft af idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg på en milliard kroner i årene 2022 til 2030.

På den måde får København og Frederiksberg mulighed for at bygge og renovere idrætsanlæg, så flere kan dyrke idræt og blive en del af det stærke idrætsforeningsfælleskab.

Alle med

Det skal ikke være forældrenes indkomst, der er afgørende for, om børn kan tage del i idrætsfællesskaber. Derfor er det kommunale fritidspas, som kan give børn og unge fra udsatte familier mulighed for at tage del i idrætsforeninger, de måske ellers ikke havde kunne, et godt redskab.

Succesoplevelser i foreningslivet, kan veksles til anden succes i livet, herunder mere succes i skolelivet.

Malte Larsen (S)
Idrætsordfører

Det skal hverken være forældres indkomst eller postnummeret, der afgør om børn og unge kan gå til fodbold, spejder eller noget helt tredje.

Derfor har vi allerede afsat 20 millioner kroner, som giver mulighed for at endnu flere kommuner fremover kan tilbyde fritidspas og sikre, at det ikke er postnummeret, der afgør, om udsatte børn og unge kan få støtte.

Ved at gøre det igennem puljen, fremfor centrale lovkrav, har kommunerne stadig mulighed for og friheden til at lave de lokale løsninger, som virker bedst for dem.

Det vil desuden være spændende om vi kan bruge forskellige erfaringer med at "få alle med". Projekter som Get2Sport, Bevæg dig for livet og Game's gadeidræt er med til at tiltrække mennesker, der ikke er foreningsaktive.

For nogle af de mere udsatte grupper, kan der være mange barrierer, der gør det svært at tage de første små skridt i retning af et liv i – mere – bevægelse.

Vi har brug for, at der dyrkes mere idræt og bevægelse

Der er nok brug for flere og systematiske tiltag, for eksempel fra kommunernes side, der kan sikre, at også de mest udsatte grupper, får succes med at deltage i vores idrætsforeninger.

Temadebat

København og Frederiksberg skraber bunden i forhold til antallet af idrætsanlæg per indbygger, hver tredje kommune tilbyder ikke fritidspas og børn af udsatte er generelt mindre tilbøjelige til at blive en del af foreningsfællesskaberne.

Derudover ender mange unge med at vælge idrætslivet helt fra i manglen på alternativer, når valget står mellem elitesport og et aktivt socialt ungdomsliv. Listen over udfordringer, hvor de danske byråd kan spille en rolle, er lang.

Altinget Idræt stiller i anledning af kommunalvalget det åbne spørgsmål: Gør kommunerne nok for at understøtte, at borgerne bliver idrætsaktive?

Jeg har en forventning om at succesoplevelser i foreningslivet, kan veksles til anden succes i livet, herunder mere succes i skolelivet.

Jeg forventer også, at kommunerne får daglig bevægelse i undervisningstiden, til at fungere på alle skoler. I enkelte kommuner gøres der også erfaringer med at inddrage idrætsforeninger i skoletiden, eller i SFO tiden i forlængelse af skoletiden. På den måde sikres mere bevægelse og et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger.

Danmark ser ind i en fremtid hvor livsstilssygdomme kommer til at fylde mere, med et stigende pres på vores sundhedssystem til følge. Som en del af en forbedret forebyggelsesindsats har vi brug for, at der over en bred front dyrkes mere idræt og bevægelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024