Trods bred politisk opbakning er DGI-toppen kritisk: ”Fortællingen om den europæiske sportsmodel giver et forkert billede af virkeligheden”

Og selv i fodbolden, hvor UEFA hvert år udbetaler millioner i solidaritetsmidler til ”ungdomsudviklingsprogrammer” i klubber, mener Jens Sejer Andersen ikke, at omfordelingen er markant: 

”Det er så forsvindende lille en del af den samlede fodboldøkonomi, at jeg ikke synes, det er rimeligt at kalde det solidaritet. Det er i lige så høj grad en public relations-øvelse,” siger Jens Sejer Andersen. 

DIF-formand savner alternativer i debatten 

Hans Natorp, formand i Danmarks Idrætsformand, hilser debatten om den europæiske sportsmodel velkommen, men ærgrer sig over et element ved debatten:  

”Jeg er ked af, at diskussion om den europæiske sportsmodel altid drejer sig om modellen isoleret set, uden at man kigger på alternativet. For selv om vi så bliver enige om, at der kan være svagheder ved modellen, så har vi ikke en diskussion af, hvad der skal sættes i stedet for,” siger Natorp.  

Han fremhæver, at den europæiske sportsmodel sikrer åben og lige adgang for alle til turneringer og mesterskaber, ligesom den sikrer opretholdelsen af sportens sanktionssystem i forhold til doping eksempelvis. 

Dertil nævner han blandt andet rugby og cricket som to sportsgrene, hvor der ifølge ham går mange penge fra de internationale forbunds mesterskaber til de danske forbund, selv om det ikke er sportsgrene, hvor eliten i Danmark udmærker sig.  

Og de penge ville ifølge Natorp ikke tilfalde danske udøvere, hvis kommercielle aktører, såsom selskabet bag European Super League, A22 Sports, drev mesterskaber i stedet eller i konkurrence med forbund:  

”Hvis man ikke har den europæiske sportsmodel til at værne om den pyramidestruktur, så vil man se konkurrerende mesterskaber drevet på kommerciel basis, hvor udbyttet går til aktionærer,” siger DIF-formanden.

Pengene ender hos talenterne, ikke græsrødderne 

Jens Sejer Andersen har forståelse for, at sportens organisationer kæmper for at bevare ejerskabet over de største turneringer og mesterskaber, så private investorer eller autokratiske stater ikke får mere magt. 

Men som han fortæller, finder han det usagligt og vildledende, at hensynet til breddeidrætten bruges som argument.

Ifølge ham viser undersøgelser i løbet af de seneste 30 år, at de væsentligste indtægtskilder for foreningsidrætten er medlemskontingenter og skattemidler.  

Han peger samtidig på, at det er sjældent, at solidaritetsmidlerne lander hos breddeidrætten: 

Vi må bare konstatere, at der tilfalder dansk idræt flere penge, end der ville gøre, hvis vi ikke havde den europæiske sportsmodel.

Hans Natorp
Formand, DIF

”Det er jo helt rigtigt, at Den Internationale Olympiske Komité fordeler overskuddet til internationale forbund og nationale olympiske komitéer, men når pengene nogensinde ud til græsrødderne? Det er der ikke noget der tyder på. Man kan også anskue det som IOC’s vedligeholdelse af sin værdikæde: Pengene vedligeholder et idrætssystem, som kan blive ved med at levere talent til den industri, der hedder De Olympiske Lege,” siger Sejer Andersen. 

Hans Natorp mener ikke, det er et problem, at pengene går til talentudvikling:  

”Hvis der ikke kommer penge ind til talentudviklingen, som jo altså stadig er forankret og groet på toppen af den frivillige foreningsidræt, så skal de penge jo tages et andet sted fra,” siger DIF-formanden og fortsætter:  

”Vi bliver nødt til at se på helhedsbilledet, og der må vi bare konstatere, at der tilfalder dansk idræt flere penge, end der ville gøre, hvis vi ikke havde den europæiske sportsmodel.” 

Ser tegn på ny forståelse i EU 

Selv om idrætsforbundene og den olympiske bevægelse, ifølge Mogens Kirkeby og Jens Sejer Andersen, er lykkedes med at etablere en ensidig forståelse af idrætten i Europa, ser de begge tegn på en ny udvikling.  

Den 14. maj vedtog EU’s Ministerråd en resolution, der opfordrer medlemsstaterne til at ”fremme og støtte politikker, der understøtter udøvelsen af selvorganiseret sport”.  

Hos Play the Game har Jens Sejer Andersen bidt mærke i, at den europæiske sportsmodel slet ikke nævnes i resolutionen.  

Og selv om Mogens Kirkeby mener, at den selvorganiserede sport allerede er støttet indirekte via infrastruktur i form af eksempelvis veje og stier, så ser han resolution som et vidnesbyrd om en tiltagende erkendelse:  

”Jeg læste den som et signal om, at ministrene godt ved, at der findes noget andet end pyramiden. Det er for mig det første skridt mod, at man får en mere nuanceret forståelse af det virkelige billede,” siger Mogens Kirkeby.  

Han forudser samtidig, at det på sigt ikke vil være gavnligt for forbundene at bruge fodbolden som billedet på den pyramidestruktur og dermed den solidaritet, der gøres synonym med den europæiske sportsmodel.  

”Jeg tvivler på, at fodbolden fremover vil fungere som en god løftestang for fortællingen. Jeg har en fornemmelse af, at folk godt kan gennemskue, at elitefodbolden har flyttet sig væsentligt fra den foreningsbårne idræt, og at det er en mere divers og fri organisationsstruktur, vi har i Europa,” siger Mogens Kirkeby.