KandidattestenEU-valg 2024

Runa Friis Hansen

forEnhedslisten – De Rød-Grønne

39 år

Bachelor-/diplomuddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op fordi at EU har så uendelig meget indflydelse på vores hverdag. Vi skal fortsætte vores røde og grønne dagsorden og vi skal fortsætte kampen for et mere gennemsigtigt EU. Jeg mener at det er vigtigt at Enhedslisten fortsat er repræsenteret i Europa-Parlamentet, vi er dem der tør at at tage kampen op med lobbyisternes alt for store indflydelse.

Politiske mærkesager

styrk de demokratiske processer

Der er brug for mere gennemsigtighed i EU, det er svært som borger at følge med i hvad der sker, samtidig med at man som borger ved at rigtig mange beslutninger bliver taget i Bruxelles.

Billige tog igenmem Europa

I Europa er det dyrt for almindelige mennesker at komme rundt med tog, det er faktisk lige nu ofte billigere at tage flyet. Sådan skal det ikke være, vi skal have billige hurtigtog mellem Europas storbyer.

Klima

Der er behov for en fælles ambitiøs europæisk klimaplan, hvor alle forpligter sig.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet - GUE/NGL

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Jeg elsker alt for mange bøger til kun at nævne en enkelt, men den første bog der virkelige gjorde indtryk var Frændeløs, den elsker jeg stadig at læse her 30 år efter jeg fik den læst højt.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Elsker at være ude med mine børn, vi sover tit i skoven, laver bål og slapper af uden iPad og telefoner.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Der er mange. CV Jørgensen, Kim Larsen, Ray Charles og jeg kunne blive ved.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Enhedslisten podcast selvfølgelig:)

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Holland hvis jeg skal vælge kun et.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Der kan peges på både fordele og ulemper ved at være med i EU. Når det kommer til samarbejde om at løse grænseoverskridende problemer med klima og miljø er det en fordel. Men spørger man eksempletvis dolk, der arbejder i byggebranchen, har EU ført til social dumping og forringet løn og arbejdsvilkår, ligesom at EU er et demokratisk problem, når vi bliver påtvunget en lovgivning vi ikke ønsker.
Runa Friis Hansen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

16 årige må gerne få stemmeret, også ved andre valg, men jeg mener at det er noget vi selv skal bestemme i Danmark.
Runa Friis Hansen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Det er klart, at vi ikke kan gøre os afhængige af medicinproduktion i for eksempel Kina eller Rusland. Derfor bliver vi nødt til at styrke medicinproduktionen i både Danmark og EU, så vi i tilfælde af for eksempel en ny pandemi ved at vi kan producere medicin nok.
Runa Friis Hansen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Enhedslisten støtter, at Ukraine kan optages i EU, hvis den ukrainske befolkning ønsker det og landet lever op til de formelle kriterier for optagelse. Det er samtidig meget vigtigt, at vi har tilstrækkelige værn imod, at grådige arbejdsgivere udnytter situationen, hvor nye lande optages, til at importere og udnytte billig arbejdskraft. Vi skal ikke have mere social dumping.
Runa Friis Hansen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Det skal være muligt for koalitioner af EU-lande at gå sammen og indføre sanktioner mod lande der fx bryder menneskerettigheder. Men enkelte EU-lande skal ikke kunne tvinges til at indføre økonomiske sanktioner imod deres vilje.
Runa Friis Hansen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Enhedslisten støtter ikke, at vi skal have atomkraft i Danmark. Det er alt for dyrt og tager for lang tid at opføre nye værker. I stedet skal pengene bruges på billigere energi som solceller og havvindmøller. Hvad andre lande gør kan vi ikke bestemme. Men det er fint, hvis EU hjælper til at gøre eksisterende værker i EU-landene mere miljøvendelige og ikke mindst sikre.
Runa Friis Hansen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Det er helt vanvittigt, at det er så dyrt og bøvlet at køre i tog gennem Europa. Det er den reneste transportform og det bør også være den billigste. I Enhedslisten vil vi have billige lyntog og nattog ned igennem hele Europa.
Runa Friis Hansen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Enhedslisten ønsker at bevare det danske retsforbehold. Men vi mener, at Danmark bør bidrage til en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU.
Runa Friis Hansen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Udviklingsbistanden handler om at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i verdens fattigste lande. Den skal ikke blandes sammen med udlændingepolitik. Løsningen på flygtningekrisen er at skabe udvikling i de lande folk flygter fra - ikke at begynde at true med at fjerne udviklingsbistanden.
Runa Friis Hansen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Det kan godt give mening, at Danmark bidrager til en europæisk indsats- eller beredskabsstyrke, der fungerer under FN-mandat, men vi skal ikke have en EU-hær.
Runa Friis Hansen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Enhedslisten ønsker at bevare vores euroforbehold. EU skal ikke bestemme over vores økonomi.
Runa Friis Hansen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Det er ikke et selvstændigt mål for Enhedslisten, at der optages flere lande i EU. Vi har allerede i dag store problemer med demokratiet i EU og at flere EU-lande bevæger sig i en autoritær retning. Det problem vil kun blive større med flere medlemslande. Det bør vi derfor løse før vi begynder en diskussion om at optage flere lande.
Runa Friis Hansen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Der er store problemer med demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet. Derfor bør Processen omkring landet sættes på hold.
Runa Friis Hansen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Enhedslisten støtter et maksimalt grænse for lange dyre transporter på 8 timer i EU. Vi mener samtidig at EU-landene skal kunne gå foran og vedtage strammere regler, så Danmark kan indføre en grænse på 3 timer for lange dyretransporter. Det vil være til gavn for både arbejdspladser og dyrevelfærden.
Runa Friis Hansen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Vi skal sætte fart på den grønne omstilling. Det indebærer også at vi skal stoppe for udvinding af fossile brændstoffer hurtigst muligt. Men det er vigtigt, at den grønne omstilling er social retfærdig, så folk der bor på landet og ikke kan klare sig uden en bil, forsat har råd til det.
Runa Friis Hansen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Enhedslisten støtter at ulven er fredet i Danmark. Men jeg mener ikke det er EU, der skal bestemme de danske jagtregler. Derfor er det positivt, hvis EU fremover vil lægge magten til at bestemme reglerne tilbage til de enkelte lande.
Runa Friis Hansen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Enhedslisten ønsker at bevare vores sommerhusregel, som vi fik da vi blev medlem af EU. Sommerhuse skal ikke blive et spekulationsobjekt så færre har råd til at købe et sommerhus
Runa Friis Hansen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Overvejende uenig Enhedslisten støtter øremærket barsel til mænd. Det har vi kæmpet for i mange år. Men det er grundlæggende noget, som bør fastlægges nationalt og som EU ikke skal blande sig i.
Runa Friis Hansen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Uenig: I en krisesituation som en pandemi er det vigtigt, at vi kan handle hurtigt og vi ikke først skal have det godkendt af EU. Men vi støtter selvfølgelig, at man samarbejder på tværs af grænser ved grænseoverskridende sundhedstrusler.
Runa Friis Hansen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

EU skal ikke være en stormagt. Men jeg synes også USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik er problematisk på mange områder.
Runa Friis Hansen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Enhedslisten mener, at EU’s traktat bør ændres. Men ikke med det formål at gøre samarbejdet mere effektivt, hvis det betyder mindre demokrati. I stedet ønsker vi at ændre traktaten, så hensynet til mennesker og natur sættes over hensynet til markedet ligesom rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strassburg skal afskaffes.
Runa Friis Hansen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Kønskvoter kan være et vigtigt redskab, men det er ikke noget EU skal bestemme.
Runa Friis Hansen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

32

EU skal forbyde TikTok

33

EU's budget bør vokse yderligere

Det afgørende er ikke nødvendigvis størrelsen på EU-budgettet, men hvad pengene bruges på. I dag bruges alt for mange af EU’s midler på de forkerte ting. Derfor ønsker Enhedslisten ikke, at EU-budgettet skal vokse yderligere, men arbejder i stedet for, at der sker en omprioritering.
Runa Friis Hansen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Enhedslisten er tilhænger af, at studerende fra andre EU-lande kan studere i Danmark. Det er dog vigtigt, at der opstilles værnsregler, der sikrer, at udenlandske studerende ikke udnyttes som underbetalt arbejdskraft samtidig med, at de modtager SU, sådan som vi desværre har set eksempler på.
Runa Friis Hansen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024