18 aktører: Regeringen skaber igen usikkerhed om fremtiden for Det Økologiske Spisemærke

Regeringen har en klar ambition om at fordoble både det økologiske landbrugsareal og markedet for økologi frem mod 2030. Det glæder vi os over. Men for at det kan lykkes, kræver det, at alle sejl sættes ind.

Derfor ærgrer det os, at regeringen igen i år har fremlagt et finanslovsforslag uden flerårig stabil finansiering af Det Økologiske Spisemærke.

Spisemærket er nemlig en omkostningseffektiv måde at understøtte omstillingen til en sund og planterig kost, der lægger sig tæt op ad kostrådene og mindsker madspild.

En omstilling, som staten har lagt mange ressourcer i at få helt ud i de private hjem, men endnu uden tilstrækkelig succes.

Spisemærket viser værdi

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har lige vist, at kun 55 procent af danskerne spiser grøntsager hver dag. Der er fortsat lang vej til, at vi alle får 600 gram grønt dagligt.

Mærket kan kun fungere, hvis der ikke hele tiden opstår usikkerhed om dets fremtid.

Camilla Udsen, Jakob Zeuthen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen i bunden af indlægget.

Den mad, vi møder i frokostordninger, daginstitutioner, sygehuse, plejehjem og restauranter, er med til at danne en ny og grønnere madkultur, og det har Det Økologiske Spisemærke vist, at det kan understøtte.

Det Økologiske Spisemærke har også vist sin værdi som motor for mere økologi i både offentlige og private køkkener. I dag gør over 3.500 køkkener brug af mærket.

En væsentlig del af dem er offentlige køkkener, og der er en voksende interesse blandt hoteller og restauranter. Spisemærket er et positivt signal til gæsterne, som i stigende grad stiller krav om bæredygtighed.

Det er en længere proces for et køkken at træffe beslutning om omlægning til økologi. Der skal indarbejdes nye vaner og løsninger, og økologiprocenten skal dokumenteres. Derfor kan mærket kun fungere, hvis der ikke hele tiden opstår usikkerhed om dets fremtid.