Nu tror danskerne på topmødet

Andelen af danskere, der mener, FN's klimatopmøde i december vil få nogen betydning, er stigende. I dag tror 61 procent af danskerne på topmødet mod kun 28 procent i marts og 39 procent i februar.

Den nye stigning kan ses i en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk. Her er danskerne blevet stillet det samme spørgsmål, som Synovate stillede dem i februar og marts.

Og den tillid til verdens statsledere er imponerende, mener Martin Lidegaard, formand for Concito. Dog er det paradoksalt, at danskerne tror mere på klimatopmødet nu, end de gjorde i foråret.

"Det er en imponerende tillid til verdens statsledere. Det sørgelige er, at der rent politisk lige nu er mindre grund til optimisme, end der var i foråret. Det skyldes primært, at den amerikanske kongres, der var meget aktiv i foråret, er gået i stå, når det kommer til klimaet. Og aftalen bliver ikke stor og bindende, hvis USA ikke kan levere, selvom lande som Kina og Indien ellers har rykket sig siden foråret," siger han.

Det er en imponerende tillid til verdens statsledere. Det sørgelige er, at der rent politisk lige nu er mindre grund til optimisme, end der var i foråret. Det skyldes primært, at den amerikanske kongres, der var meget aktiv i foråret, er gået i stå, når det kommer til klimaet. Og aftalen bliver ikke stor og bindende, hvis USA ikke kan levere, selvom lande som Kina og Indien ellers har rykket sig siden foråret.

Martin Lidegaard
Formand, Concito

Trods de dystre udsigter, så vidner meningsmålingen alligevel om en succes på andre parametre end det storpolitiske uanset, hvad der sker i december. For klimaet er kommet for blive på danskernes dagsorden - også efter december, mener Martin Lidegaard.

Lomborg-effekten
Forklaringen på den stigende topmøde-tro skyldes ifølge Martin Lidegaard, at medierne har fokuseret meget på klimaet siden foråret. Men også forskere - og især de danske - har haft en betydning, mener han.

"Der er kommet mange nye videnskabelige data på bordet, som er blevet offentliggjort fra de danske universiteter, og de har understøttet vigtigheden af, at der bliver gjort noget. Men det har også haft en betydning, at danskerne kan se, at lande som USA, Kina og Indien har rykket sig," siger han.

Men især mediernes forstærkede fokus er forklaringen på holdningsændringen, bakker energiordfører Lars Christian Lilleholt (V) og klimaordfører Mette Gjerskov (S) op.

Mette Gjerskov kalder meningsmålingens resultat "imponerende", men mener også, at resultatet viser, der har været mindre fokus på især én person.

"Mit bud er, at resultatet også afspejler, at Bjørn Lomborg har fået mindre betydning og plads i debatten. Danskerne vil gerne tage klimasagen alvorligt og selv gøre en indsats. Og desto tættere vi kommer på topmødet, desto mere går det op for folk, at realiteterne er alvorlige," siger hun.

Danskernes tro begrundet - forhåbentlig
Lars Christian Lilleholt fremhæver også det danske værtsskab for FN's klimakonference som medvirkende til danskernes interesse for og tro på topmødet.

"Vi bliver alle stolte og mere interesserede, når det er vores egen statsminister og klima- og energiminister, der sidder for bordenden af forhandlingsbordene med de store statsledere," siger han.

Og forhåbentlig tror danskerne ikke på topmødet forgæves, mener han.

"Jeg håber ikke, danskerne bliver skuffede, men jeg tror også, at de fleste ved, at en sådan aftale ikke er noget, man klarer i en håndevending. Det er en svær opgave at forene alle verdens lande i en aftale," siger han.

Selvom der ikke hersker jubeloptimisme om topmødet for tiden, fordi den ellers meget klimabekymrede amerikanske præsident Barack Obama har indenrigsproblemer at slås med, så bevarer Mette Gjerskov en del af sin optimisme.

"Der er ingen tvivl om, at USA er en betydningsfuld spiller, fordi de er verdens største udleder af CO2. Men verden går også videre uden dem, og det er vigtigt at holde fast i," siger hun og tilføjer, at hun hellere ser et forhandlingssammenbrud end en aftale, der ikke er ambitiøs nok.