26. juni 2024 kl. 04.00

Her er de største forskelle på CO2-afgiften på landbruget og industrien

Mandag aften blev den grønne trepart enige om en CO2-afgift på landbruget. Den kommer to år efter en aftale om at indføre en lignende CO2-afgift på industrien. Men hvor forskelligt vil politikerne regulere industrien og landbruget? Få overblikket her.

Det er præcis to år siden, at en række af Folketingets partier indgik en aftale om en CO2-afgift på industrien. Nu er den grønne trepart nået til enighed om en afgift på landbruget, som Lars Løkke Rasmussen (M) var med til at præsentere mandag aften.Foto: Thomas Traasdahl og Emil Helms/Ritzau Scanpix

Marie Møller Munksgaard

Journalist

Efter flere måneders forhandlinger er den grønne trepart bestående af regeringen og en række organisationer nu blevet enige om en aftale.

Heriblandt er en længe ventet klimaafgift på landbruget, som i sin tid var udgangspunktet for forhandlingerne i treparten.

Klimaafgiften på landbruget kommer to år efter, at man lavede en aftale i Folketinget om en afgift på industrien, der skal indfases fra 2025.

Men hvor forskelligt lægger politikerne op til at regulere henholdsvis industrien og landbruget?

Få overblikket over de væsentligste forskelle på de to klimaafgifter her.

Landbruget slipper billigere og langsommere

Der er bedre tid at løbe på for landmændene til at omstille sig sammenlignet med landets store virksomheder.

Afgiften på industrien bliver nemlig indfaset fra 1. januar 2025, hvor virksomheder, der ikke er omfattet af EU's kvotesystem, skal betale 350 kroner per ton udledt CO2. Afgiften stiger med 80 kroner årligt frem mod 2030, hvor virksomhederne skal betale 750 kroner per ton CO2.

Til sammenligning skal landmænd ifølge trepartens aftale først til at betale en afgift i 2030. Her skal de betale 300 kroner per ton CO2, og fra 2035 skal de betale 750 kroner per ton CO2.

Den store forskel på de to afgifter er, at landmænd med husdyr får et bundfradrag på 60 procent på deres CO2-udledninger. Det betyder, at de første 60 procent af landmændenes CO2-udledninger er gratis, så de kun skal betale for de sidste 40 procent af deres klimabelastning.

Hermed slipper landbruget billigere end industrien, da afgiften på landbruget med bundfradraget bliver 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner per ton CO2 fra 2035.

Læs også

CO2-afgift bliver en billigere omgang for landbruget end industrien. Alligevel er Dansk Erhverv “enormt positive”

Flere klimareduktioner at hente fra industrien i 2030

Kigger man på udledningerne fra henholdsvis industrien og landbruget, er der ikke tvivl om, hvem der er den store klimasynder.

I 2022 udledte landbrug, skov og fiskeri over 13 millioner tons CO2, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af Danmarks klimaudledning.

Til sammenligning udledte industrien knap 5,9 millioner tons CO2 i 2022.

På trods af en højere udledning fra landbruget bidrager afgiften på industrien med flest klimareduktioner i 2030. I aftalen om en klimaafgift på industren fremgår det, at man forventer at finde klimareduktioner for op mod 4,3 millioner tons CO2 i 2030, hvor afgiften er på 750 kroner per ton CO2.

CO2-afgiften på landbruget står først til at blive indfaset fra 2030, hvor den ligger på 300 kroner med et bundfradrag på 60 procent for landmænd med husdyr. Her vurderes det i aftalen, at afgiften på landbruget vil bidrage med 1,8 millioner tons CO2 i 2030.

Afgift på landbrug skal først genbesøges om otte år

Det er to år siden, at regeringen sammen med en række af Folketingets partier landede en aftale om en CO2-afgift på industrien.

Og i aftalen lyder det, at aftalen skal genbesøges i 2023, 2026 og 2028 med henblik på at vurdere behovet for at lave yderligere tiltag, hvis afgiften fører til færre reduktioner end forventet.

Samme hyppige genbesøg lægges der ikke op til i trepartens aftale om en klimaafgift på landbruget. Her fremgår det, at man vil genbesøge afgiftssatserne og bundfradraget om otte år i 2032. I genbesøget skal der tages stilling til, om afgiftssats og bundfradrag skal revideres frem mod 2035.

Mere omstillingsstøtte til landbruget

Aftalerne om en CO2-afgift på henholdsvis landbruget og industrien kom også med en hjælpende hånd til de to sektorer.

Der er nemlig milliarder at finde i omstillingsstøtte til både industrien og landbruget i de to aftaler.

Da man landede afgiften på industrien, aftalte partierne bag samtidig at afsætte syv milliarder kroner i en fond til grøn omstilling. Samtidig afsatte man to milliarder kroner til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.

I aftalen fra den grønne trepart er der dog endnu højere milliardbeløb i spil til at hjælpe landbruget med at omstille sig. Heriblandt er blandt andet 22 milliarder kroner i støtte til skovrejsning frem mod 2045 og ti milliarder kroner i støtte til pyrolyse frem mod 2045.

Politik har aldrig været vigtigere