Hvis jeg var minister: Anne Grete Holmsgaard

ØNSKETÆNKNING: Altinget | Energi & Klima har spurgt alle ordførerne, hvordan de ville regere som klima- og energiminister. Læs her om Anne Grete Holmsgaard (SF), der ville have en betalingsring i København og udbrede ladestandere på geografisk afgrænsede områder.
Anne Burlund

En stærk udbygning med vind er også en forudsætning for, at vi kan bruge mere grøn el til bl.a. varmepumper, der kan erstatte oliefyr i landdistrikterne og grøn el til transport - ja det er kernen i det systemskifte, vi vil gennemføre.

Anne Grete Holmsgaard (SF)
Klimaordfører

Altinget | Energi & Klima har givet alle ordførerne i Folketinget mulighed for at svare på spørgsmålet "Hvad ville der ske, hvis jeg var klima- og energiminister?" I de kommende uger bringer vi ordførernes svar gennem en række centrale spørgsmål på området. I denne omgang er det SF's Anne Grete Holmsgaard, der indtager den fiktive ministerstol. Læs her, hvordan hun blandt andet ville satse på vindenergi som en del af et systemskifte.

Hvad ville du gøre som det allerførste efter at have lukket døren og sat dig til rette i ministerstolen?

Jeg ville hurtigt få udarbejdet en sammenhængende energistrategi for de næste 10 år, så der skabes klare rammer for, hvor vi skal være i 2020. Det vil fjerne den usikkerhed og frustration, som den hidtidige stop-go politik har skabt hos virksomheder, kommuner mm.fl. Målet vil være, at vi skal have minimum 35 procent vedvarende energi i 2020, og at vi satser stærkt på energibesparelser som en del af startegien. Det vil gøre det billigere og lettere at få etableret meget mere VE. Målet på minimum 35 procent flugter med oppositionens samlede plan "KlimaDanmark2050".

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024