Internationale aviser: Klimainvesteringer redder kloden

LEDERE: Aviserne verden over skriver, at uanset udfaldet af forhandlingerne i Cancun vil stater verden over have en interesse i at fremme investeringerne i grøn teknologi.
Fakta

FN's COP16 trækker alle verdens lande til Cancun i Mexico.

Altinget | Energi og Klima vil de kommende uger dække de udenlandske avisers ledere for at give et billede af, hvordan resten af verden ser på klimatopmødet.

Klimainvesteringer vil fortsætte i nationalt regi, ligegyldigt hvordan forhandlingerne i Mexico udarter sig. Det skriver en række internationale aviser i lederne. De sår tvivl om realiseringen af den grønne fond, mens Kyotoaftalen dømmes ude uden USA, Indien og Kina.

Indien skal presse på for at få en stærk plan for finansiering og teknologioverførsel på plads i Cancun. Det skriver The Hindu d. 5. december. Det er derfor skuffende, at i-landene ikke har kunnet levere på løftet om en grøn fond. Indien har en interesse i fonden, fordi de derved kan nå deres reduktionsmål, men også fordi borgernes livskvalitet kan øges gennem en grøn infrastruktur.

Cancun kan lære af De Arabiske Emirater
Gulf News mener, at udviklingslandene bekymrer sig om, hvem der skal kontrollere de penge som skal ligge i den grønne fond. Der findes ifølge avisen løsninger på de problemer. Hvad der derimod mangler er politisk vilje til at få gennemført dem.

Efter flere år med skuffende klimapolitik bør man forstå, at man ikke kan tvinge politikken ned over lande. Den grønne bølge skal ledes af en teknologiudvikling for at forbedre konkurrenceevnen på vedvarende energi. Det skriver The National fra De Arabiske Emirater 7. december. Her kunne man i Cancun lære noget af De Arabiske Emirater, der har investeret mange penge i grønne teknologiprojekter for at gavne sig selv og resten af verden.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024