Ny energiordfører kører på brændselsceller

INTERVIEW: Står det til den nye energiordfører for de Konservative, Jørgen S. Lundsgaard, skal der intet mindre end en grøn samfundsomvæltning på den politiske dagsorden. Danmark skal være verdens førende vedvarende energination, mener han.
Energiordfører Jørgen S. Lundsgaard (K), substitut for Per Ørum Jørgensen, vil arbejde for mere vedvarende energi, færre skatter og afgifter og mere forskning og udvikling.
Energiordfører Jørgen S. Lundsgaard (K), substitut for Per Ørum Jørgensen, vil arbejde for mere vedvarende energi, færre skatter og afgifter og mere forskning og udvikling.Foto: www.ft.dk

Hvis jeg kan tilføre noget, som sikrer Danmark en førende position som vedvarende energination, så vil jeg være helt tilfreds.

Jørgen S. Lundsgaard (K)
Energi-, forsknings- og it-ordfører
Fakta
CV

Jørgen Schjerning Lundsgaard, født 1. jul. 1945 i Svendborg. Gift med Birgit Lundsgaard.

Parlamentarisk karriere
Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fyns Storkreds fra 18. jun. 2009.
Midlertidigt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fyns Amtskreds fra 3. okt. 2002 til 11. dec. 2002.
Kandidat for Det Konservative Folkeparti i Svendborgkredsen .

Uddannelse og erhverv
Seniorstipendiat, Fysiologisk Institut, Odense Universitet, fra 1976 til 1979.
Naturvidenskabelig licentiatgrad i biokemi (ph.d.), 1976.
Kandidatstipendiat, Biokemisk Institut, Odense Universitet, fra 1972 til 1976.
Elektroingeniør, Odense Teknikum, 1971.
Udlært radiomekaniker, 1967.

Direktør, IRD Fuel Cell A/S, fra 1995.
Direktør, Innovision A/S, fra 1990 til 1995.
Direktør, Laboratoriet for Energiforskning A/S, fra 1989 til 1990.
CEO, Mead Hope Batteries Inc., USA, fra 1986 til 1989.
Udviklingschef, Laboratoriet for Energiforskning, Odense Universitet, fra 1981 til 1986.
Projektleder, Det danske Rumudvalg, fra 1979 til 1981.

Tillidshverv
Medlem af Svendborg Byråd 1994-2002.
Medlem af European Hydrogen and Fuel Cell Platform fra 2004.
Medlem af Erhvervsklimapanelet fra 2005.
Medlem af bestyrelsen for Brint- og Brændselscellepartnerskabet fra 2005. Viceborgmester Svendborg 2006-2009.


Kilde: Folketingets hjemmeside og Jørgen S. Lundsgaards egen hjemmeside
Forsker, erhvervsmand, politiker, musiker og hotelejer er blot nogle af de titler, Jørgen S. Lundsgaard (K) kan pryde sig med. Nu er han også blevet ny energi-, forsknings- og it-ordfører for Det Konservative Folkeparti, mens Per Ørum Jørgensen er på sygeorlov.

"Vedvarende energi er en af de få ting, jeg har faglig forstand på," siger den nye energiordfører, der føler sig "forkælet ud over alle grænser" af partiet for at få lov til at arbejde politisk med et område, som han har brændt for, forsket i og levet af i det meste af sit liv.

"Hvis jeg kan tilføre noget, som sikrer Danmark en førende position som vedvarende energination, så vil jeg være helt tilfreds," siger Jørgen Lundsgaard, der har siddet i "næsten alle de komiteer, som Energistyrelsen har haft", og som længe har ønsket sig netop den post, som han altså nu har fået til låns.

Elbiler, brændselsceller og litiumbatterier
Lundsgaards interesse for energi begyndte allerede i starten af 1970'erne, hvor han blev leder af Energilaboratoriet i Odense.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024