Syv mia. i ekstrapris for havvindmøllepark

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) prøver at forklare, hvorfor stat og kommuner skal spare, så er klima- og energiminister Lykke Friis (V) muligvis ved at udskrive en ekstraregning på syv milliarder kroner til de danske el-forbrugere.

Ifølge Altingets oplysninger er prisen for den nye havvindmøllepark ved Anholt markant højere end prisniveauet for parken ved Rødsand 2. Hvis det omregnes til samlede omkostninger, så kan det betyde en ekstraregning på syv mia. kr. til de danske el-forbrugere.

Højere pris end tidligere parker
Når et selskab byder på at få lov til at bygge en havvindmøllepark, så byder man en afregningspris på el. Flere kilder har uafhængigt af hinanden bekræftet over for Altinget, at DONG's bud på Anholt ligger på ca. 1 kr. pr. kW/t.

Vinder DONG kontrakten, hvilket forventes afgjort inden for de næste par uger, er selskabet garanteret den pris for møllernes strøm i et tidsrum svarende til de næste 12-13 år.

Til sammenligning var Vattenfalls pris for havvindmølleparken Rødsand 2 på 63 øre pr. kW/t i 2008. For Horns Rev 2 var prisen knap 52 øre.

Hvis prisen for Anholtparken bliver 1 kr pr. kW/t, så vil de samlede omkostninger for parken ramme 20 milliarder kroner. Men hvis prisniveauet var det samme som ved Rødsand 2, regnet i nutidens priser, så kunne omkostningerne - og dermed regningen til elforbrugerne - reduceres med godt syv milliarder kroner (se regnestykke i faktaboks).

Svært at forklare høj pris
Partner i EA-energianalyse, Hans Henrik Lindboe, har fået Altingets regnestykke til gennemsyn, og han anerkender resultatet. Ifølge ham er der ikke umiddelbart nogle forhold ved Anholt, som burde øge prisen så markant:

"Efter min vurdering er der ikke afgørende forhold, der retfærdiggør væsentlig anderledes priser ved Anholt: Der er dybere vand ved Anholt, omvendt er vi to år klogere og midt i en økonomisk afmatning. Derfor bør priserne være sammenlignelige. Selve udbuddet indeholder dog nogle tidsgrænser med alvorlige bøder. Det er måske afskrækkende," siger Hans Henrik Lindboe.

Meget tyder på, at byderne har været skræmt af de stramme danske krav. Vattenfall valgte ikke at byde, og pressechef Marianne Reedtz Sparrevohn begrundede svaret således i en pressemedelelse:

"Vores beregninger viste simpelthen, at der var for mange risici forbundet med Anholt. Blandt andet er bøderne meget voldsomme, hvis ikke parken bliver tilsluttet inden for den meget korte tidsfrist."

Den første mølle i parken skal stå klar i 2012, men de politiske forhandlinger om parken blev forlængede pga. uenighed i forligskredsen, og derfor endte tidsplanen i udbudet med at blive meget presset.

Bud har manglet
Udbudet endte med, at kun DONG valgte at byde, og siden har både klimaminister Lykke Friis og flere ordførere beklaget de manglende bud.

Ifølge Hans Henrik Lindboe er den danske udbudsmodel baseret på konkurrence for at få den rigtige pris, fordi flere bydere vil presse hinanden til en optimal markedspris. Dermed kan det ses som et faresignal, når der kun er én, der byder.

"Den danske udbudsmodel er rigtig god, men den kræver, at der er konkurrence. I og med at kun én har budt, har der ikke været den konkurrence. Det er meget betænkeligt, at man laver et udbud på en havvindmøllepark på 400 mW, og der kun er én byder. Så er der gået et eller andet galt," siger Hans Henrik Lindboe.

Han understreger, at et nyt udbud ikke med sikkerhed vil ændre prisen markant, fordi lande som England tilbyder meget favorable vilkår for havvindmølleentrepriser. I sidste ende er det op til politikerne, om man er klar til at sende en potentiel stor ekstraregning videre til forbrugerne for at få havmølleparken i drift på et politisk fastlagt tidspunkt - eller om man vil annullere udbuddet med håb om besparelser.