Grøn tænketank giver Folketinget en hånd

CONCITO vil fremover årligt udsende hovedrapporten Annual Climate Outlook of Denmark, som vil give en analyse af den danske klimapolitik.

Annual Climate Outlook of Denmark vil blive suppleret af en anbefalingsrapport udarbejdet i samarbejde med centrale aktører fra branchen, som hvert år vil komme med konkrete lovforslag til det kommende folketingsår.

Den første hovedrapport blev offentliggjort i sidste uge. Anbefalingsrapportens lovforslag er blevet udarbejdet og er netop ved at blive sammenskrevet i en samlet rapport, som ventes offentliggjort inden for et par uger.

Se her et overblik over de forslag, som anbefalingsrapporten vil indeholde

(Forslagene er i det nedenstående sammenskrevet af Altinget.dk på baggrund af materiale fra CONCITO's seminar. Den færdige rapport vil indeholde en mere konkret beskrivelse af lovforslagene, en sammenhængende argumentation samt baggrunden for hvert enkelt forslag.)

1) CO2-baserede personbilsafgifter

Registreringsafgift for personvogne reguleres baseret på gennemsnitlig CO2-udledning pr. km.

·      Afgiften er baseret på en standardiseret model for kørselsmønster, gns. mix af el hhv. fossilt brændstof, m.v.

·      Afgiften gælder for alle personkøretøjer, uanset om der er tale om privat-, erhvervs- eller statslig/kommunal kørsel.

·      Der er tale om en lineær skala, målt i procent.

2) Kørselsafgifter

Omlægning af kørselsafgifter på passagerbiler, så de fremmer regeringens klimamål for transportsektoren og opretholder mobiliteten.

Dette skal omfatte:

·     At forøge benzin- og dieselafgifterne med 2 kr/l

·     Om nødvendigt (for at nå målene) at indføre en kilometerafgift baseret på kilometertælleraflæsning, afhængig af CO2- og miljøperformance.

3) Infrastruktur for el-biler

·     Infrastrukturmodel for elbiler, som sikrer, at operatører kan operere på ladestandere i det offentlige rum ud fra en roamingmodel svarende til lovgivningen for mobil- og bredbåndsområdet.

·     Regeringen pålægges, at national lovgivning senest ultimo 2011 efterlever de EU-standarder for roaming, ladesystemer, kommunikation, CO2-udledning pr. km. m.v., som forventes at foreligge marts 2011.

4) CO2-regulering af varebiler

§1 Der indføres en differentieret registreringsafgift for varebiler efter CO2-emission.

§2 Grænsen for CO2-emissionen reduceres med 5% per år.

§3 Varebiler mellem 2 og 6 t, som indregistreres til erhverv  betaler 50% i registreringsafgift. Derudover stilles krav om montering af en fartspærre, så bilen ikke kan køre mere end 100 km/t. Chauffører, der kører erhvervsmæssige varebiler, skal have en køreuddannelse i energirigtig kørsel.

§4 Varebiler mellem 2 og 6 t til privat brug betaler fuld registreringsafgift.

5) Beskatning af privatejede virksomheds-p-pladser

Medarbejdere der får stillet 'gratis' p-plads til rådighed på deres arbejdsplads skal beskattes af dette gode. Beskatningsgrundlaget skal være prisen på en p-plads i nabolaget.

6) Progressiv elafgift - privat

Omlægning af boligelafgifterne til progressiv skala:

1) ikke afgiftsbelagt elforbrug (under 500 kWh/person); 2) grønt elforbrug (500-1000 kWh) hvor afgiften er <100% af dagens sats; 3) gult elforbrug (1000-1500 kWh) hvor afgiften er 100%; og 4) rødt energiforbrug (>1500 kWh) hvor afgiften er >100%.

7) Progressiv elafgift - erhverv

Etablering af progressiv afgiftsskala for elforbrug i bygninger anvendt af institutioner, liberale erhverv og industriens 'velfærds'-elforbrug (ikke procesenergi). Der skal sættes kendte grænser to år forud for introduktion, og afgiftsniveauet bør gradvist øges i kendt stigningstakt, f.eks. 10% om året.

8) Det smarte energisystem anno 2020

Regeringen igangsætter et målrettet arbejde for at opbygge et intelligent energisystem, som kan indpasse 50 % fluktuerende vedvarende energi i 2020.

Det pålægges en central myndighed (formentlig Energinet.dk) at:

·     implementere fælles minimumsstandarder for måling, styring og kommunikation mellem decentrale forbrugs- og produktionsenheder, netselskaber og Energinet.dk,

·     udrede og beskrive rollefordeling mellem de forskellige aktører (Energinet.dk, netselskaber, kommercielle aktører)

·     sikre incitamenter for nødvendige investeringer i kollektiv infrastruktur.

9) Det smarte energi-forbrug anno 2020

Forslag til at øge fleksibiliteten i de store energiforbrugende enheder, herunder

·     en samlet omlægning af energi-afgifter og tilskud for at sikre højere fleksibilitet i elforbruget,

·     omlægning til en dynamisk elafgift, hvor energiafgifterne harmoniseres på tværs af energiformer i forhold til deres CO2-udledning,

·     en omlægning af elafgiften på udnyttelse af el i varmepumper og elpatroner i fjernvarmen.

10) Bæredygtig bygningsopvarmning i 2030

Formålet med denne lov er at sikre, at bygningsopvarmning i 2030 forsynes med ikke-fossile energikilder. Dette sikres gennem følgende bestemmelser:

·     Al bygningsopvarmning med individuel opvarmning med olie og naturgas er forbudt fra 2030.

·     Frem til 2030 skal der gennemføres en gennemgribende energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Energibehovet i bygninger skal årligt reduceres med 3%. Når der foretages gennemgribende energirenoveringer, skal det ske mindst til næstbedste energiklasse. Der er under alle omstændigheder krav om bedste komponent. Ved renovering skal det samtidigt sikres, at energiforsyningssystemet renoveres til lavtemperaturdrift. Samtidig skal der gennemføres et lovpligtigt eftersyn af alle energianlæg. For at sikre dette mål skal etableres nødvendige økonomiske incitamentsstrukturer, f.eks. grøn ejendomsskat.

11) Energirenovering af bygninger

Ændring af lov om energimærkning:

·     Energikonsulenten skal opstille alle rationelle energisparetiltag og ikke kun de rentable løsninger som i dag.

·     Konsulenten skal vende tilbage til den nye ejer mhp. at få gennemført en del af initiativerne – dog kun til huse med betydeligt sparepotentiale, dvs. huse med en mærkning C eller ringere.

·     Gennemførelse skal fremmes med tilskud til energirenovering - evt. skattefradrag kombineret med en værdistigningsafgift ved salg af huse) . Tilskuddene skal afpasses efter boligen og dens anvendelse – der laves en positivliste over, hvad der kan gives tilskud til. Listen skal afpasses, efter hvor boligen ligger. F.eks. skal der ikke gives tilskud til solvarme i fjernvarmeområder.

·     Fra 2015 gøres gennemførelse af de nævnte renoveringstiltag obligatorisk

12) Grundvand og biomasse

At der omkring hvert offentlige og private vandindvindingsanlæg etableres varige sprøjtefri beskyttelseszoner på 100 ha, inden for hvilke der skal rejses skov eller etableres produktion af energiafgrøder.

13) Biogasudbredelse

Lov til sikring af større biogas-udbredelse i Danmark (”Biogasudbredelsesloven”) del 1

§ Tilskudsordninger til etablering af biogas-anlæg skal gøres attraktive og åbnes op for aktører uden for landbrugssektoren. Her tænkes på investorer fra affaldssektoren, transportsektoren, energiselskaber samt borgere i lokalområdet. Anlægstilskud skal gives i en størrelsesorden, så anlæg bliver rentable med de nuværende afregningspriser.

Lov til sikring af større biogas-udbredelse i Danmark (”Biogasudbredelsesloven”) del 2

§A Organisk/bionedbrydeligt affald pålægges en afgift ved forbrænding. Denne skal sikre, at afbrænding ikke er økonomisk rentabelt.

§B Gylle pålægges en afgift ved spredning på landbrugsjord. Denne skal sikre, at spredning ikke er økonomisk rentabelt.

14) Lov om lavbundsarealer

§1 Der udstedes et permanent forbud mod dræning, dyrkning og gødskning af de 100.000 ha mest sårbare og opdyrkede lavbundsarealer.

§2 Der ydes en engangs-arealkompensation på 50.000 kroner pr. ha.

§3 Der oprettes en klimakvotebørs til dansk landbrug og de udtagne lavbundsarealer godkendes til 10 tons CO2-ækvivalenter pr. hektar.

§4 De eksisterende MVJ-ordninger til pleje af græs- og naturarealer anvendes til at fremme naturpleje.

§5 Den del af harmonikravet, der vedrører den berørte jord, ophæves, hvis de er tilsluttet et fælles-biogasanlæg. Maksimalt 0,8 dyreenheder/hektar ved afgræsning.

§6 Der gennemføres en jordfordelingsplan i de berørte områder, hvor det er nødvendigt.

§7 Forslaget finansieres gennem en øget modulation af EU's landbrugsstøtte.