Afliv ikke succesen med solceller

Formand, Det Økologiske Råd 

 

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har for nylig annonceret, at rammevilkårene for solceller skal reformeres inden årets udgang. Årsagen er, at salget af solceller til private ’boomer’, og at det koster statskassen penge i tabte afgifter. Valget står mellem fremover at betragte solcelleanlæg som ren energiproduktion eller fortsætte som i dag med at betragte dem som særlige energibesparende anlæg. 

 

Fortalere for produktionsmodellen betragter den nuværende nettomålerordning som et problem, fordi den medfører provenutab for staten, da solcelleejerne ikke betaler afgifter og moms for den mængde strøm, de producerer. Samtidig er støtten for høj sammenlignet med støtten til fx el fra vindmøller. Hvis man fortsat ønsker solcelleudbygning i Danmark, er alternativet til nettoafregningsordningen en produktionsstøtte. Denne skal gives til hele el-produktionen og være højere end den gældende produktionsstøtte på 60 øre pr. kWh de første 10 år og 40 øre de næste 10 år, som kun gives til den p.t. meget begrænsede netto-overproduktion. 

Større aktører skal også være med 

Valget af denne model – produktionsmodellen – vil formentlig fremme et skift fra en solcelleudbygning drevet af ”Familien Danmark” til en udbygning med store anlæg finansieret af større aktører. Alternativt må man indføre en række forskellige prisstøtteniveauer efter f.eks. ejerskab og placering, så både enfamiliehuse, etageejendomme, landsbyfællesskaber og virksomheder kan være med. En forhøjet produktionsstøtte kan finansieres af en forhøjet PSO-afgift, der betales over elprisen af el-forbrugerne inklusiv erhvervslivet, som må forventes at modsætte sig. Derfor kan man med produktionsmodellen frygte et utilstrækkeligt produktionsstøtteniveau, som vil få solcelleudbygningen til at bremse op.

 

Fortalerne for energispare-modellen ønsker en videreførelse af nettomålerordningen for private solcelleanlæg, idet denne ordning betragtes som en letforståelig, folkelig og begavet ordning, der sikrer, at solcelleanlæg betragtes som et energisparetiltag, der i lighed med solvarmeanlæg reducerer den mængde energi det omgivende energisystem skal levere. Ordningen giver en privatøkonomisk rentabel handlemulighed, som styrker opbakningen til omstillingen af det danske energisystem. 

Når de bagvedliggende systemer er klar, kan nettoafregningen gøres ”smart-grid-ready”, således at solcelleejerne pålægges i fremtiden at overgå til timeprisafregning inden for den årsbaserede nettoafregningsordning – mens fritagelsen for betalingen af afgifter m.v. for den mængde strøm, man selv har produceret, stadig sker på årsbasis.

 

Det forlyder, at energi-, skatte- og finansministerierne med opbakning fra Dansk Energi er tilhængere af produktionsmodellen og afviser at betragte solcelleanlæg som et energibesparelsestiltag. Det kan undre. Både i energisparerindsatsen og i Bygningsreglementets energirammeberegning kategoriseres solcelleanlæg som energibesparelse.

 

Det Økologiske Råd foretrækker en justeret nettomålerordning fremover, da en sådan ordning, hvor private bygningsejere investerer i et solcelleanlæg, kan sidestilles med enhver anden el-besparelse i private bygninger. Nettomålerordningen har vist sig som et meget stærkt incitament hos forbrugerne, som nu igen aflæser deres målere og følger med i forbrugets udvikling. I kombination med andre teknologier som f.eks. varmepumper og solvarme leverer solcellerne ydermere et godt og billigt alternativ til oliefyret uden for de kollektive forsyningsområder. 

 

Forbrugertilliden er vigtig 

Det Økologiske Råd er opmærksom på, at rammerne kan have behov for en justering. Det kan være rimeligt, at energiselskaberne fremover udnytter deres mulighed for at få betaling for at stille elnettet til rådighed, så deres kunder ikke skal betale for solcelleejernes belastning af nettet. Ligeledes kan der være behov for at se på en skattemæssig ligestilling af bygningsintegrerede og påmonterede solcelleanlæg. 

 

Men det er vigtigt, at eventuelle justeringer af rammerne for privates investeringer i solceller og andre VE-teknologier sker på en måde, så forbrugere kan have tillid til, at det økonomiske grundlag for deres investering i dag ikke er væk i morgen, og at virksomheder kan opbygge kapacitet og kompetencer uden risiko for, at væsentlige ændringer i rammebetingelserne undergraver deres investeringer.

Se Det Økologiske Råds forslag til justerede rammevilkår for solceller i notatet ”Solcellernes rolle i dansk energipolitik” her.