Aktører: Aukens affaldsmål hjælper ikke klimaindsats

Hvis man pålægger kommunerne at genbruge dobbelt så meget af husholdningsaffaldet, som de gør i dag, risikerer man at udskyde de initiativer, der virkelig batter i klimaregnskabet.

Det frygter miljøøkonom og forfatter til utallige rapporter om affaldshåndteringen i EU Dominic Hogg.

Målet om 50 procent opgøres nemlig i ton, og som Altinget.dk tidligere har beskrevet, er det overvejende madaffald og træ, som skal genanvendes for at nå regeringens mål.

"Det kræver ikke megen købmandslogik at regne ud, at når man sætter et overordnet mål for genanvendelsen, så sætter kommunerne ind dér, hvor der er mest at hente," siger han til Altinget.dk.

Det kan godt være, vi kan samle en masse plast ind, men vi står lidt og river os selv i håret - for der er ikke rigtig nogen, der vil have de plastdunke og plastflasker, vi samler ind.

Nils Olsen
Chef for kunder og udvikling, AffaldPlus

Kommer ikke uden om organisk affald
Og han bakkes op af Nils Olsen fra AffaldPlus, som står for affaldshåndteringen i seks sjællandske kommuner.

"Faktum er, at vi simpelthen ikke kan nå 50-procentsmålet uden at inkludere organisk affald," fortæller Nils Olsen, chef for kunder og udvikling i AffaldPlus.

Madaffald er overvurderet
Men det er slet ikke mad og træ, der batter, når det kommer til at pynte på affaldssektorens klima- og miljøbelastning eller energiregnskabet. Det viser beregninger foretaget for Miljøministeriet.

For eksempel udgør mad og træ fra småt brændbart godt nok op imod 60 procent af det samlede genbrugspotentiale i husholdningsaffaldet, men de to fraktioner udgør næppe mere end 15 procent af den samlede CO2-reduktion. Og det er vel at mærke, når man tager hele produkternes livscyklus med i regnestykket.

Samtidig er energigevinsten ved alternativerne til forbrænding af madaffald ikke imponerende, og i nogle beregninger kommer der endda mere energi ud af at forbrænde den overskydende mad.

I stedet er fordelene ved bio-behandling af madaffald overvejende, at man bedre kan lagre den producerede energi, samt at restproduktet i form af slam kan bruges til gødning i landbruget.

Plastikpotentialer
Samtidig viser opgørelser, at det overvejende er plastik, der gavner affaldssektorens CO2-udledning.

For selvom plastik kun udgør 9 procent af genanvendelsespotentialet i husholdningerne, udgør plastemballage og anden plastaffald i omegnen af 40 procent af den potentielle CO2-reduktion i husholdningsaffaldet.

I en del af de kommuner, som Altinget.dk har snakket med, praler man gerne med, at man da allerede er gået i gang med at indsamle plast fra husholdningerne – og den tendens kan man godt genkende i KL Teknik og Miljø. Her siger Eske Groes:

"Mit indtryk er, at der generelt er fokus på plastaffaldet i kommunernes ressourcesplaner," siger han og forklarer, at plast og metal er nemme at indsamle.

"Plast og metal kan jo overvejende indsamles ved hjælp af beholdere på gaden eller i baggårde, mens organisk affald skal indsamles i borgernes hjem flere gange om ugen."

Affaldsselskab river sig selv i håret
Men selvom plastaffaldet er nemt at indsamle, og flere kommuner allerede er i gang, er man de fleste steder i landet stadig ikke sikker på, hvordan man skal håndtere den indsamlede plast. 

For selvom det vurderes, at efterspørgslen på genbrugsplast vil mere end fordobles i de kommende otte år, har nye, skrappe krav til genbrugsplast i Kina – den såkaldte "Green Fence-policy" – betydet, at resten af verdensmarkedet i det seneste halve år er blevet oversvømmet med genbrugsplast.

Det betyder, at selvom det rent teoretisk kan være en økonomisk og klimamæssig fordel at genbruge plast, kan affaldsselskaberne simpelthen ikke afsætte store dele af den plast, som kommunerne samler ind.

"Det kan godt være, vi kan samle en masse plast ind, men vi står lidt og river os selv i håret – for der er ikke rigtig nogen, der vil have de plastdunke og plastflasker, vi samler ind," fortæller Nils Olsen fra AffaldPlus.

En anden affaldschef, som ikke ønsker at gå på citat, udtrykker det mere polemisk.

"Det nytter ikke noget at kræve, at kommunerne skal samle stadig større mængder af genanvendelige materialer sammen, så længe markedet ikke har forstået, at der er brug for dem. Og markedet fatter ikke en brik, før priserne på nye materialer overhaler prisen på de genanvendte. Så simpelt er det."

Og med en plastikpris, der ikke har ændret sig synderligt i de seneste fem år, ser det ikke ud til, at den mere forarbejdningskrævende genbrugsplast bliver en god forretning lige foreløbig.

Ekspert bekymret
I de sidste ti år har Dominic Hogg udarbejdet mange EU-rapporter om, hvordan europæiske kommuner og regeringer har knækket nakken i forsøget på at øge genanvendelsen af affald.

Og det bekymrer ham, at kommunerne indsamler plastik, uden at affaldssektoren umiddelbart har nogen holdbar løsning for, hvordan man kommer af med det.

"Én af de største faldgruber i forhold til at forbedre genanvendelsen er, at man ikke sammentænker affaldsindsamlingen med den reelle genanvendelse. Hvis man får folk til at sortere deres affald og bruger penge på at indsamle det, bliver man også nødt til at have genanvendelsesmetoderne parat i den anden ende. De to systemer skal integreres – ellers er det nytteløst."