Analyse: Obamas energivalg - selvforsyning eller klimakamp

Det er aldrig behageligt for en toppolitiker - spørg bare udvalgte medlemmer af den danske regering om den sag  - når man ved, at lige meget hvad man vælger i et givet dilemma, vil det ende med en hulens masse ballade. 

Men sådan har det været lige siden 2008, og sådan er det stadig i spørgsmålet om den kontroversielle 1.897 kilometer lange rørledning, Keystone XL, hvis formål det er at føre råolie fra Canada til den mexicanske golf i Texas. 

Rørledningen skal efter planen transportere 830.000 tønder råolie om dagen fra den canadiske provins Alberta i nord til USA i syd. Det er præsidenten, der skal afgøre spørgsmålet, fordi 1.400 kilometer af ledningen går gennem amerikansk territorium og således krydser landets grænse. Obama har flere gange udskudt beslutningen om det kontroversielle projekt, indtil en endelig rapport fra det amerikanske udenrigsministerium lå klar. 

Slagsmål i både USA og Canada
Keystone indgik både i valget i 2008 og i 2012. I 2012 var beslutningen om at udskyde afgørelsen af sagen en hjørnesten i de republikanske anklager mod den demokratiske præsident for ikke at være reelt interesseret i at skabe flere arbejdspladser i USA.

Obama blev også anklaget for ikke at være tilstrækkelig engageret i at gøre USA selvforsynende med energi - et populært mål, der går på tværs af partiskellene - samt for at være i lommen på sit eget partis venstrefløj og den falanks af grønne græsrødder, der har ført en højlydt kampagne imod projektet på begge sider af grænsen. 

I USA har det særligt været klimaforkæmpere, der især arbejder på at formindske effekten af en fortsat høj CO2-udledning, der bidrager til den globale opvarmning, som har været aktive. I det vestlige Canada har protesterne været meget prægede af de oprindelige folk, som har protesteret over de effekter på nærmiljøet - især luften og vandet - som de frygter vil være konsekvensen af en gennemført rørledning. 

For at komplicere billedet yderligere skal man dertil lægge, at den del af det demokratiske parti, der udgøres af fagforeningerne - der traditionelt er langt mindre grønne end resten af partiet - også er varme tilhængere af rørledningen, fordi byggeriet vil skabe nye arbejdspladser, sandsynligvis 2.000-4.000. 

Omvendt førte præsidentens beslutning om ikke endeligt at afvise rørledningen til enormt raseri på de indre linjer, hvor de mere liberale dele af hans eget parti samt mange forskellige grupper af miljøforkæmpere frygtede, at præsidenten i virkeligheden håbede på at kunne gemme sig bag en "objektiv" rapport fra Udenrigsministeriet og med den i hånden vende tommelen opad og give byggetilladelsen. Obama har nemlig flere gange tidligere slået fast, at Keystone XL kun vil blive godkendt, hvis det kan bevises, at rørledningen fra tjæresandet i Canada til de amerikanske raffinaderier ikke øger udslippet af drivhusgasser. 

"Ingen nævneværdig miljøeffekt"
Fredag i sidste uge kom den endelige rapport fra Udenrigsministeriet så, og umiddelbart så det ud som om, at tilhængerne stod med de bedste kort på hånden. For rapporten slår fast, at det ikke vil belaste klima eller miljø nævneværdigt, hvis USA godkender rørledningen.

Rapporten siger, at det "næppe (er) sandsynligt, at godkendelsen eller afvisningen af noget råolie-transportprojekt, inklusiv det foreslåede projekt, har indvirkning på tempoet af udvindingen af råolie i tjæresandet eller den fortsat store efterspørgsel på råolie fra raffinaderierne i USA." 

Forfatterne siger dog også, at det er "indlysende, at de samlede direkte og indirekte udledninger vil bidrage til kumulative, globale drivhusgasemissioner." 

Ikke desto mindre er det "usandsynligt, at den foreslåede pipeline vil have stor indflydelse på den samlede udvinding i tjæresandområder eller forøge de samlede drivhusgasemissioner." 

Rapporten erkender dog, at eksperterne ikke kan afvise, at projektet kan gøre alvorlig skade på såvel skrøbelige vådområder som truede dyrearter i delstaterne Nebraska og South Dakota. 

Lobbyindsats for fuld skrue
Det store spørgsmål er derfor naturligvis, hvad Obama vægter højest: miljøet eller arbejdspladserne og energiforsyningen. Uanset at præsidenten ikke selv vil stille det sådan op - enhver beslutning vil blive taget på papiret ud fra faglige og saglige, ikke politiske, hensyn, lyder det fra Det Hvide Hus.

Her har fortalere for rørledningen peget på et afsnit i rapporten, der forudser mere end seks dødsfald årligt, hvis den udvundne olie transporteres via jernbane i stedet for igennem rørledningen. 

Til gengæld har andre demokrater og uafhængige røster, herunder Vermonts senator Bernie Sanders, påpeget, at præsidenten svigter hele sit engagement i kampen mod klimaforandringerne, hvis han tillader rørledningen. Miljøforkæmperne har understreget, at tjæresandet er "den mest beskidte form for flydende brændstof på planeten. Det er enormt energikrævende at udvinde, og et af ​​de store biprodukter er petroleumskoks - et kullignende stof med et højt svovlindhold, som også brænder på en mere beskidt måde end kul. Opbevaringen af stoffet vil ske i store bunker, der kan frigøre store beskidte støvskyer, som kan forringe luftkvaliteten for de lokale beboere." 

Afstemningen i Senatet om budgettet viste imidlertid sidste år, at der pt. er stemmer nok i senatet til at støtte et ja til rørledningen. 

I virkeligheden kan man sige, at afgørelsen er blevet vanskeligere og politisk mere kompliceret for præsidenten, fordi rapporten bagatelliserer rørledningens potentielle effekter på klimaændringerne. For det har fået miljøfolket endnu mere op på dupperne, samtidig med at Republikanerne har intensiveret deres lobbyarbejde for en godkendelse. 

Vælgerne er delte med en lille overvægt for projektet. I september sidste år var 65 procent af amerikanerne for at bygge ledningen, herunder 51 procent af demokraterne.

Midtvejsvalget lurer, og senatet er på vippen
Lad os se nærmere på de to siders argumenter samt på Udenrigsministeriets rapport. Ministeriet fandt som sagt, at rørledningen ikke vil have en "betydelig" effekt på udledningen af ​​drivhusgasser. Argumentet bag er, at olien i det canadiske tjæresand vil blive udvundet og transporteret under alle omstændigheder - uanset om Keystone XL bliver bygget eller ej - sandsynligvis med tog, hvilket i sidste ende vil have samme virkning på miljøet.

Efter udenrigsminister John Kerrys overlevering til Det Hvide Hus har Obama nu 90 dage til at beslutte sig. Der er også en offentlig høringsfase på 30 dage. Spørgsmålet er dels, hvor længe præsidenten agter at vente, dels hvilken effekt beslutningen vil have på novembers midtvejsvalg, hvor udfaldet i en række konservative og energiproducerende stater vil afgøre, om demokraterne kan bevare kontrollen med Senatet. 

Mindst otte demokratiske senatorer har således tidligere givet udtryk for støtte til Keystone XL, og fire af disse står over for meget svære genvalg til november: Mark Begich fra Alaska, Mary Landrieu fra Louisiana, Mark Pryor fra Arkansas og Kay Hagan fra North Carolina. Begich har udtalt: 

"Rapporten bekræfter, hvad vi allerede ved i Alaska: at rørledningen er en måde, hvorpå vi både sikkert og ansvarligt kan diversificere vores hjemlige energiforsyning. 

Hvis blot to af disse konservative demokrater taber valget, vil Senatet sandsynligvis ende på republikanske hænder, og så kan præsidenten glemme alt om at få en eneste lov gennemført før 2016. For begge sider står der derfor langt mere på spil end rørledningen, nemlig hvad en afgørelse vil betyde for de konkrete politikeres egne udsigter til genvalg eller det modsatte ved midtvejsvalget om 10 måneder. Og derfor er det naturligvis uundgåeligt, at et nej fra Det Hvide Hus vil gøre Keystone til en tung del af den republikanske kampagne til novembers midtvejsvalg.

Frem med kuglepennen!
De republikanske politikere har af samme grund skruet op for deres retorik, efter rapporten kom for en uge siden. Senatets såkaldte "Minority Leader", Mitch McConnell fra Kentucky, er en af de højtprofilerede republikanere, som forsøger at lægge maksimalt pres på Obama.

McConnell brugte i denne uge præsidentens egne ord fra State of the Union-talen for tre uger siden. Her fremhævede Obama, at han agtede at bruge mere af sin udøvende myndighed til at fremme lovgivning, hvis ikke Kongressen var til at forhandle med.

"Please Mr. President, afhent nu den kuglepen, De har talt så meget om, og få den rørledning godkendt," lød det fra McConnell med en henvisning til, at præsidenten kan underskrive direktiver med et enkelt pennestrøg.

De republikanske politikere har især hæftet sig ved et bestemt afsnit af State Departments rapport, der siger, at rørledningen vil tilføre den amerikanske økonomi 3.400 millioner dollar.

Obamas stabschef, Denis McDonough, siger til NPR, at Obama "ikke er i et kapløb om at træffe en beslutning."

Han understreger også, at præsidenten har andre ressourcer at trække på end State Departments rapport: 

"Vi har en afdeling med en undersøgelse. Vi har også andre ekspertagenturer som EPA (den amerikanske miljøstyrelse), og flere andre, der har haft en mulighed for at komme med indstillinger," lød det i NBC's program "Meet the Press" i sidste weekend, dagen efter offentliggørelsen af rapporten. 

Dermed er afgørelsen fortsat uvis. Men hvis Washington er Washington, som byen plejer at være, vil udsigten til et vundet senat ved midtvejsvalget normalt veje tungere end hensynet til klimaet og miljøet. Også selv om Obama ved sin anden tiltrædelse i januar sidste år gjorde et større nummer ud af USA's rolle i klimakampen, end mange havde forventet. 

Det vil vi senest få endeligt svar på om 83 dage. 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC