Cepos frygter uskarpt klimaråd
Morten Øyen
RedaktørHvis man gerne ville have, at det er noget, man skal gå endnu mere i dybden med, kunne man jo også have valgt at styrke Det Miljøøkonomiske Råd.
Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos
Formålet med Det Miljøøkonomiske Råd er at belyse samspillet mellem økonomi og klima/miljø samt effektiviteten i klima-miljøindsatsen.
Det Miljøøkonomiske Råd mødes en gang årligt for at diskutere formandskabets rapport. Mødet i Det Miljøøkonomiske Råd afholdes normalt i februar/marts.
Ud over de fire formænd sidder 16 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regeringen, i Det Miljøøkonomiske Råd. Endvidere sidder et antal "særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø". I alt består Det Miljøøkonomiske Råd af indtil 24 medlemmer.
"Vi har haft de miljøøkonomiske vismænd siden 2007, og de har beskæftiget sig med klimapolitikken ganske udførligt. Så når politikerne vil have et uafhængigt klimaråd, er det lidt som om de efterspørger noget, man har i forvejen," siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.
Noget af begrundelsen for det nye klimaråd er, at der er brug for en mere "sektorspecifik" tilgang i klimaanbefalingerne. Men det, frygter Cepos, dækker over, at politikerne mener, at vismændene tænker "for økonomisk". Vismændene har nemlig ofte langet ud efter den førte klimapolitik, og det ventes at ske igen i næste uge, når de kommer med deres næste diskussionsoplæg om omkostningerne ved vedvarende energi.
"Det kan godt bekymre, for så er det lidt som om, at der skulle være en særlig økonomisk logik på lige præcis klima- og energiområdet, som ikke gælder på andre områder. Og den tanke har i hvert fald den økomomiske faglighed imod sig. Så det kan godt ligne lidt, at politikerne efterspørger et nyt klimaråd, fordi man måske gerne vil have nogle lidt andre konklusioner end dem, vismændene kommer med," siger Otto Brøns-Petersen.
Aftale om nedsættelsen af et klimaråd (mellem regeringen, Enhedslisten og Konservative):
Der nedsættes pr. 1. januar 2015 et nyt uafhængigt Klimaråd, der skal fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik.
Klimarådet skal bidrage med uafhængig rådgivning til regeringen om omstillingen til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Klimarådet får i den forbindelse følgende hovedopgaver:
1. Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.
2. Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 samt mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner.
3. Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
4. Bidrage til den offentlige debat. Rådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det kan ske gennem konferencer, medier og lign., som kan øge gennemsigtigheden i klimapolitikken.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden anmode Klimarådet om at komme med anbefalinger vedrørende særlige højt prioriterede problemstillinger.
Klimarådet vil bestå af en formand og fem medlemmer, der udpeges for en fireårig periode. Klimarådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi, herunder bred samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk ekspertise.
Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en formand. De øvrige medlemmer udpeges af ministeren efter høring af relevante ministerier.
Kilde: Klima- og Energiministeriet.
Klima
