Direktør: Vi skal genopfinde pionerånden i Energistyrelsen

INTERVIEW: Siden januar har Energistyrelsens direktør heddet Morten Bæk. Om kort tid fremlægger han en helt ny strategi for styrelsen, der skal opruste analyse-kapaciteten og få styrelsen mere ”ud ad døren”.
Energistyrelsens direktør Morten Bæk varsler ny strategi og organisering af styrelsen inden sommerferien.
Energistyrelsens direktør Morten Bæk varsler ny strategi og organisering af styrelsen inden sommerferien.Foto: Christian Stæhr
Morten Øyen

Det skal være her, man kigger hen, hvis man har med energi at gøre i Danmark. Vi skal være en, man udvikler ideerne sammen med.

Morten Bæk
Direktør, Energistyrelsen
Fakta
Morten Bæk kom fra en stilling som afdelingschef i Klima- og Energiministeriets departement, hvor han siden ministeriets start både har været ministersekretær, kontorchef og senest afdelingschef. Han er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og startede karrieren i konsulentbranchen og Udenrigsministeriet. Siden 2. januar 2014 har han været direktør for Energistyrelsen.

Kilde: Energistyrelsen
For enden af Amaliegade, snublende nær Langelinje i København, tager Energistyrelsens direktør Morten Bæk imod Altinget.dks udsendte. Siden januar har han forsøgt at skyde sig ind på sin nye organistion gennem samataler med medarbejdere og interessenter, hvor alle er blevet stillet det samme spørgsmål: hvordan kan Energistyrelsen skabe mere værdi?

Svaret får omverdenen præsenteret i sin helhed "inden sommer", i en ny stragtegi og ny organisering af "huset", fortæller Morten Bæk.

"Vi kommer til at styrke os på analyse-kapaciteten, og vi kommer til at styrke os på det at samarbejde med omverdenen," siger han og uddyber:

"Samtalerne gjorde det klart for mig, at vi har brug for at styrke os på nogle områder. Så vi kommer til at se på nogle af snitfladerne i huset omkring, hvordan vi arbejder i dag. Vi skal arbejde med vores produktudvikling - kundefokus om du vil - uden, at vi er en virksomhed, men vi skal have modtageren mere i centrum," siger han.

Dokumentation

Om Energistyrelsen 

Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og –besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser. 

Energistyrelsen understøtter de byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeri samt drift og vedligeholdelse af bygninger med fokus på det bæredygtige byggeri. Samtidig arbejder styrelsen i samarbejde med byggebranchen for at skabe gode rammer for erhvervet.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Der er ca. 300 beskæftiget i Energistyrelsen.

Kilde: ens.dk 


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024