Ditlev Engel forlader Vestas

JOBSKIFTE: Efter otte år som topchef i Vestas forlader Ditlev Engel nu vindmøllekoncernen. Ny koncernchef bliver Anders Runevad.
Ditlev Engel har været topchef i Vestas siden 2005, men nu forlader han vindmøllekoncernen.
Ditlev Engel har været topchef i Vestas siden 2005, men nu forlader han vindmøllekoncernen. Foto: Pressefoto/Vestas
Anne Justesen

Vindmøllekoncernen Vestas får ny chef. Ditlev Engel, som har været administrerende direktør siden 2005, forlader sin stilling. Ny topchef bliver svenske Anders Runevad. 

"I forlængelse af de nyligt gennemførte tiltag er det nu det rette tidspunkt at foretage denne ændring. Selskabet går nu ind i en ny fase, hvor vi ønsker at realisere vores vækstpotentiale, og jeg er overbevist om, at Anders Runevad har den rette erfaring til at lede selskabet fremadrettet. Restruktureringsprogrammet har gjort Vestas mere konkurrencedygtig, og vi takker Ditlev Engel for hans lederskab gennem de seneste otte år," siger bestyrelsesformand for Vestas, Bert Nordberg, i en pressemeddelelse.

Vestas nye chef Anders Runevad kommer fra svenske Ericsson, hvor han har været ansat siden 1985, senest i en stilling som præsident for Region West & Central Europe samt medlem af Ericsson Global's ledelsesteam. Anders Runevad er uddannet el-ingeniør fra det teknologiske institut på Lunds Universitet.

Ditlev Engel forlader Vestas, samme dag som koncernen præsenterer et stort underskud i regnskabet i andet kvartal 2013. Vestas genererede i anden kvartal af 2013 en omsætning på 1.185 mio. euro, hvilket er et fald på 26 procent i forhold til samme periode året før.

Ditlev Engel kom til Vestas i 2005 fra en stilling som administrerende direktør for Hempel Koncernen. Ditlev Engel er desuden medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri og er bestyrelsesmedlem i Dampskibsselskabet Torm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ditlev Engel

Direktør for energidivisionen i DNV GL, fhv. adm. direktør for Vestas
hd i regnskabsvæsen og økonomistyring (Handelshøjskolen i København 1990)

Anders Runevad

Fhv. adm. direktør, Vestas, bestyrelsesformand, MHI Vestas Offshore Wind
cand.polyt. (Lunds Uni. 1984)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024