Fald i energiforbruget i de tre første kvartaler i 2014

KORT NYT: Det faktiske energiforbrug faldt med 5,8 procent i de tre første kvartaler af 2014 i forhold til samme periode året før.

Simon Bohlbro

Energiforbruget i de første ni måneder af 2014 faldt med 5,8 procent i forhold til samme periode i 2013. Det viser de seneste tal, som Energistyrelsen har offentliggjort.

En af hovedårsagerne til, at energiforbruget faldt i 2014, skyldes blandt andet en stigning i nettoimporten af el samt et varmere vejr. Derudover har konverteringstabet på kraftværkerne været lavere, som et resultat af at elproduktionen fra fossile brændsler blev fortrængt af vindkraft.

Det faldende energiforbrug i de første tre kvartaler i 2014 dækker over, at forbruget af olie, naturgas og kul er reduceret med henholdsvis 1,9 procent, 18,4 procent og 20,3 procent i forhold til samme periode sidste år. I samme periode steg det samlede forbrug af vedvarende energi med 4,2 procent. Dette skyldes især en forøget vindkraftproduktion.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024