Finanslovs-kikser fremmer elvarme

Begrundelsen for den sænkede afgift er, at der er kommet mere vedvarende energi ind i elsystemet. Men vi kan kun løse vores klimaproblem ved en kombination af energibesparelser og vedvarende energi. Derfor kan det ikke nytte at slække på tilskyndelsen til at spare, i takt med at der kommer mere vedvarende energi.

Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd

Af Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd 

Med finanslovaftalen sænker man afgiften på elvarme med 55 mio. kr. Dermed fremmer man en forældet og uøkonomisk opvarmningsform. Sænkningen gælder også for varmepumper, hvor det kan give mening, men for gammeldags elvarme giver det ikke mening – og det flugter slet ikke med den grønne retning, som ellers ligger i andre dele af Finanslov 2013 og i den store energiaftale fra marts.

Borgernes motivation svækkes 
Jeg er klar over, at el til husholdninger er beskattet relativt højere end fyringsolie og naturgas, men dette burde snarere løses ved at hæve afgiften på olie og gas. Sænkning af elafgifterne vil sænke borgernes motivation for at spare på energien. Desuden har traditionel elvarme ingen positive effekter i vores energisystem. Det har varmepumper derimod, men så kunne man i stedet have støttet disse målrettet.

Begrundelsen for den sænkede afgift er, at der er kommet mere vedvarende energi ind i elsystemet. Men vi kan kun løse vores klimaproblem ved en kombination af energibesparelser og vedvarende energi. Derfor kan det ikke nytte at slække på tilskyndelsen til at spare, i takt med at der kommer mere vedvarende energi.

I praksis vil man give lettelsen til de borgere, som i deres BBR-meddelelse har anført, at de har elvarme eller varmepumpe – og så vil man sænke elafgiften fra 70 til 41 øre for den del af elforbruget, som overstiger 4.000 kWt/år. Men det betyder jo, at disse husstande får billig strøm, hvis de for eksempel har energislugende hårde hvidevarer, terrassevarmere eller spabade.

Det har været hævdet, at brug af elvarme giver større fleksibilitet i elsystemet, men det er ikke rigtigt. Elvarmeforbrug er med til at øge spidslastforbruget, idet der f.eks. også bruges elvarme i ”kogespidsen” mellem kl. 17 og 18. Kun varmepumper med vandtank giver fleksibilitet, idet disse har mulighed for at udskyde elforbrug, indtil der er rigeligt el i systemet. Dertil kommer, at varmepumper også uden vandtank er en effektiv udnyttelse af el, da de producerer ca. fire gange så meget varme i forhold til deres elforbrug – idet de samtidig trækker varme ud af jorden eller luften.

Flere grønne tiltag trods kiksere 
Jeg ser denne del af finanslovaftalen som en kikser og vil opfordre forligspartierne til at revurdere og ændre den, så de 55 mio. kr. i stedet bruges til en målrettet støtte til varmepumper samt eventuel støtte til at omlægge fra elvarme til fjernvarme de steder, hvor dette er tilgængeligt.

Det kan sammenlignes med, da man i energiaftalen i marts kom til at åbne en ladeport for støtte til majsbaseret biogas. Da forligspartierne blev gjort opmærksomme på dette, vedtog de nogle begrænsninger på brugen af majs til biogas.

Ud over enkelte kiksere byder finanslovsaftalen på en del grønne tiltag. Bl.a. afsættes ekstra 500 mio. kr. til grøn omstilling, penge til elektrificering af jernbaner, og der oprettes en fond, der bl.a. skal medvirke til, at pensionskasser i højere grad investerer deres milliarder i grøn omstilling. Der er også øgede beløb til forskning i miljøteknologi, energirenovering af offentlige bygninger m.v.

Grønne afgifter er vejen frem 
Men jeg savner initiativer, som medvirker til at opfylde regeringsgrundlagets mål om grønne skatteomlægninger: ”Vi skal bruge vores skattesystem effektivt til at fremme en grøn og sund udvikling” (s. 15). Man afskaffer nu fedt- og sukkerafgifterne – ved at forhøje indkomstskatterne en smule (bundskat samt reduceret personfradrag).

Det Økologiske Råd har udarbejdet et forslag til, hvordan man i stedet kunne have fundet pengene via øgede grønne afgifter, der ville have en positiv effekt på klima og miljø. Jeg håber, at regeringen snart tager fat på grønne skatteomlægninger, som vi ved er et af de mest effektive virkemidler i miljø- og klimapolitikken.