Forbrugerne kan spare milliarder på vindmølleudbygning

VINDKRAFT: Udbygningen af vindkraften kan nås billigere end forventet, og det kan komme forbrugerne til gavn. Det kræver dog, at et statsligt selskab fremover kan byde med på vindmølleparkerne, skriver Ingeniøren.
Det behøver ikke blive så dyrt for hverken stat eller forbrugere, hvis regeringens målsætning om 50 procents vindkraft i 2020 skal opfyldes, skriver Ingeniøren på baggrund af en analyse, som civilingeniør Hans Henrik Lindboe har udarbejdet for dem. Analysen viser nemlig, at omkostningerne til udbygningen af vindkraft kan komme helt ned på 660 mio. kr. om året, hvis staten opretter et nonprofit-selskab, der får lov til at byde på de fremtidige vindmølleparker.

Statslige selskaber skaber konkurrence
Det skyldes, at et statsligt selskab kan medvirke til at skabe fair konkurrence og lavere priser samt lægge et loft over, hvad de private selskaber kan opkræve. Men hvis det statslige selskab ikke oprettes, vil regningen til elforbrugerne ifølge analysen i stedet komme til at lyde på hele 2,3 mia. kr. i 2020.

"Forskellen på de to strategier er næsten to milliarder kroner årligt i 2020, og det er alt for meget. Jeg mener ikke, at vi danskere skal betale mere end højst nødvendigt for udbygningen med vindkraft, og derfor bliver vi nødt til at gøre noget for at reducere forskellen mellem de to beløb mest muligt," siger Hans Henrik Lindboe, der er civilingeniør og partner i EA Energianalyse og har lavet analysen for Ingeniøren.

Havmølleparker dyrere end de burde
Hans Henrik Lindboe har i sin analyse sammenlignet prisprognosen for vindmøller i den nuværende udbudsmodel med, hvad vindmøllerne ville koste, hvis et statsligt selskab i stedet byggede og finansierede dem med et forrentningskrav på omkring syv procent.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024