Global klimapolitik ramt af træghed

CO2: Det er ikke realistisk at få en ny Kyoto-aftale på plads, før den gamle aftale udløber, erkender FN's klimachef og EU. Konsekvensen kan blive et tomrum i den globale klimapolitik.
De internationale klimaforhandlinger, som blev genoptaget i Bonn i mandags, er præget af træghed, og konsekvensen bliver, at Kyoto-protokollen udløber næste år uden en afløser. Det fastslog chefen for FN's Klimasekretariat, Christiana Figueres, på et pressemøde, skriver Information.

"Selv hvis de var i stand til at nå til enighed om en juridisk tekst for en forpligtelsesperiode nr. to, så kræver det en ændring af Kyoto-protokollen, og det kræver den nødvendige ratificering via lovgivning i tre fjerdedele af de deltagende lande. Så vi må gå ud fra, at der ikke er tid nok til at gøre det mellem Durban og udgangen af 2012," siger Christiana Figueres.  

Selvom EU udadtil har været fortaler for en hurtig beslutning om at forlænge Kyoto-protokollen, viser et fortroligt EU-papir, at EU bakker op om Figueres' vurdering. I papiret, som er udarbejdet op til klimaforhandlingerne i Bonn, kaldes det for "urealistisk", at man kan nå at vedtage en ny klima-aftale i tide.

Ingen forpligtende mål for i-lande
Kyoto-protokollen sætter frem til udgangen af næste år forpligtende mål for i-landenes reduktioner af drivhusgasemissioner. En manglende aftale vil således skabe et tomrum i den FN-baserede globale klimaindsats. Hvis Kyoto-protokollen skal forlænges med en ny forpligtelsesperiode for 2013-2020, skal 140 af FN's medlemslande inden 3. oktober 2012 ratificere de indtil videre ikke-forhandlede ændringer.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024