Goll: Alle øjne på rød energipolitik

GOLLS KLUMME: S og SF's energistrategi har både glædet og skræmt erhvervslivet. Vindmølleindustrien og biofuelindustrien glæder sig over udsigten til mere offentlig støtte, mens Dansk Industri og Dansk Erhverv frygter manglende spillerum til de frie markedskræfter. Premiere på ny klumme fra PA-direktør Peter Goll til Altinget | Energi og Klima.

Samtidig frygter dele af erhvervslivet med erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv i spidsen, at det øgede fokus på de udvalgte teknologier vil ske på bekostning af resten af erhvervslivet, og at hele energiområdet vil blive fuldstændig dopet af subsidier, der ikke efterlader meget spillerum til de frie markedskræfter

Peter Goll
Kommunikationsrådgiver
Fakta

Peter Goll (f. 1974) er seniorrådgiver og ledende partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese Danmark. Han har arbejdet professionelt som kommunikationsrådgiver i mere end ti år.
Han har tidligere været ansat som pressesekretær for SF på Christiansborg og er uddannet fra statskundskab fra KU. I 2006 fuldførte han programmet Leading Professional Service Firms på Harvard Business School. 

Peter Goll vil i de kommende måneder løbende levere klummer til Altinget | Energi og Klima.

Af Peter Goll, ledende partner Geelmuyden.Kiese

Socialdemokraterne og SF har udset energiområdet som en af de vækstmotorer, der skal sikre Danmarks velstand i fremtiden. Den røde blok vil udvælge teknologier, som staten skal satse særligt på. Kritikere kalder det pick your winners, det afviser Socialdemokraterne og SF. Det lugter af fisk, det smager af fisk, så måske er det fisk. Og vi skal vel også have mekanismer til at prioritere i, hvad vi vil satse på med offentlige penge, da der næppe er råd til at sprede os over det hele? Selvom politikerne ikke specifikt skal sidde og vælge teknologier selv?

En rød vækstmotor
Energiområdet spiller en hovedrolle i Socialdemokraterne og SF's planer for, hvordan de vil bruge staten til aktivt at sætte gang i væksten. Partierne satser på, at arbejdet med vedvarende energi skal være en vækstmotor i Danmark. Forventningen er, at det skal sikre arbejdspladser til højtuddannede, øge eksportmuligheder, mere forskning og medvirke til at opfylde Danmarks klimamål.
En ny S-SF-ledet regering vil udvælge bestemte teknologier og målrette sin støtte mod disse. Vi kan forvente, at de i hvert fald satser på vind og biofuel. Partierne afviser selv, at der er tale om en "pick your winners"-strategi, men efter at have fulgt partiernes udmeldinger den senere tid er det noget uklart, om det ikke alligevel bliver tilfældet. Måske politikerne kan finde måder at styre på uden at detailstyre ved at arbejde med armslængdeprincipper og rammeaftaler.

SF vil favorisere
SF har mest direkte ved forskellige lejligheder luftet tanker om, at de vil opgive teknologineutraliteten og i stedet favorisere enkelte teknologier frem for andre blandt andet gennem en målretning af erhvervsstøtteordningerne. Direkte adspurgt i et tv-program om partiet går ind for pick your winners, afviser SF's formand Villy Søvndal dog dette.
Men det virker nu lidt sådan på tilhørerne - og vi kan vel heller ikke blive ved med at holde alle muligheder åbne, hvis vi skal nå nogen vegne? Vi er vel nødt til at fokusere de danske ressourcer, vi kaster i dette - også selvom politikerne ikke skal sidde direkte og vælge teknologier?

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024