Debat

Har landbruget droppet biogas?

DEBAT: Landbrug & Fødevarers kritik af vindenergi er forfejlet, mener Dansk Energi og Vindmølleindustrien.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Fakta
Bland dig i debatten - skriv til [email protected]

Af Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
og Jan Hylleberg, adm. direktør, Vindmølleindustrien

Når man i Landbrugsavisen læser om Landbrug & Fødevarers direktør Claus Søgaard Richters udfald mod vindkraft og et mere sammenhængende energisystem, er det svært ikke at trække på smilebåndet.

En ting er en åbenlys fejlagtig omgang med tal og trangen til at opstille en konflikt mellem forskellige oplagte teknologivalg til fremtidens intelligente energisystem, når virkeligheden er, at vi får behov for rigtigt mange forskellige løsninger og teknologier.

Men det mest komiske er denne kraft, der lægges i at fortælle, at havvind er alt for dyrt.

Læserne skal hæfte sig ved, at Claus Søgaard-Richter på landbrugets vegne giver udtryk for, at smertegrænsen for, hvor meget der kan betales for vedvarende energi, går ved 1,15 kr./kWh.

Claus Søgaard Richter harcelerer nemlig over, at der bliver givet 1,15 kr./kWh i tilskud til den kommende havmøllepark ved Djursland Anholt, og derfor bør man aflyse alle fremtidige havvindmølleparker. For en ordens skyld: det korrekte beløb for Djursland Anholt er en fastprisafregning på 1,05 kr/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer (godt 10 år).

Men da parkens levetid er på 25 år, er det reelle støtteniveau pr. kWh langt lavere. Både branchen selv og Energistyrelsen forventer, at havmølleteknologien falder i pris i de kommende 10 år, så nye projekter forventes at blive billigere. Den slags detaljer forvirrer åbenbart ikke direktørens konklusion: Prisniveauet for havvind er for dyrt.

Dette interessante synspunkt skal jo blandt andet ses i forhold til, at landbruget så sent som 5. januar i en pressemeddelelse gav udtryk for, at støtteniveauet for biogas skal hæves til 1,15 kr./kWh for at blive interessant at investere i - vel at mærke i hele anlæggets 25-årige levetid, og vel at mærke med afgiftsfritagelse for brændslet.

Den naturlige konsekvens må derfor være, at Landbrug & Fødevarer synes vi helt skal droppe satsningen på biogas. Se det er jo en nyhed - sikkert også for en del medlemmer af Landbrug & Fødevarer.

For os at se, er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal have mere vind på land og til havs. Og vi skal have mere biomasse og biogas. Og med tiden skal vi have bredt paletten endnu mere ud. Det inkluderer også elbiler og andre brændsler i transporten. Det er uundgåeligt, hvis vi skal indfri de energipolitiske målsætninger om et energisystem uafhængig af fossile brændsler.

Vi er faktisk overbevidste om, at den omstilling, vi står foran, er så massiv, at der er plads til mange forskellige løsninger. For os er det ikke et spørgsmål om for eller imod vind og bioenergi, når sandheden er, at vi ikke kan undvære nogle af delene. Så large er vi.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024