Havbrugsaktivist: Norske havbrug driver den vilde laks mod udryddelse

I Danmark var vi lige ved at miste den oprindelige stamme af Skjern Å laks, efter at Skjern Å blev udrettet i 1960'erne, men i Norge har laksen historisk set haft gode forhold, og bestandene har været solide. Indtil for 30 år siden, hvor opdrætsindustrien for alvor tog fart.

Havets kyllinger

Havbrugsindustrien, som vi kender den i dag, begyndte i det små i Norge i starten af 1970'erne. I bogen 'The New Fish' fortæller en forsker, hvordan han dengang var med til at udklække laks fra 40 forskellige norske elve for at finde de fisk, som var bedst egnet til at vokse hurtigt.

Det var tiden, hvor man var begyndt at opdrætte dyr på industriel skala, og laksen viste voldsomt vækstpotentiale på samme måde, som man havde set med kyllinger.

På grund af havbrugenes åbne netmasker, spredes lakselusene også til de vilde fiskebestande.

Johan Flyvbjerg
Grundlægger, Ingen burfisk i havet

Entusiasmen for den nye industri var spirende og forhåbningerne høje. Selv sportsfiskerne, som fisker rekreativt efter de vilde laks i elvene, var positive stemt.

I dokumentaren 'Artifishal' fortæller laksefiskeren Mikael Frödin, at han så opdræt af laks i havbrug som løsningen på alt dengang. Med havbrug ville der ikke være behov for at dræbe vilde fisk, og de vilde fisk ville derfor vokse i antal til glæde for blandt andet sportsfiskerne.

Men glæden var kortlivet. "Hvor var jeg dum," sukker han. For havbrugene var ikke løsningen. Og de vilde laks fik ikke lov at vokse i antal. I takt med at havbrugene voksede i antal og størrelse, voksede de udfordringer, de førte med sig, også.

Spredning af lakselus

Industrien har siden begyndelsen kæmpet med en lang række problemer, som har stor betydning for deres forretning: De kæmper med at få fiskene til at overleve i burene, med at ramme den rigtige farve på kødet og med at sikre sig, at antallet af lakselus holdes nede.

Den sidste udfordring har vist sig at være særlig genstridig. Lakselus er et parasitisk krebsedyr, som snylter på fisken, og som på sigt fortærer fisken. De spreder sig med lynets hast, så snart de har fundet en vært og har mulighed for at sprede sig til andre fisk.

Havbrugene med op til 200.000 fisk per bur fungerer derfor som en all-you-can-eat buffet for lusene, hvor muligheden for at reproducere sig selv virker nærmest uendelig.

Opdrætsindustrien bruger hvert år milliarder af kroner på at "afluse" deres bestande, inden lakselusene skaber for synlige skader på fiskene.

Men på grund af havbrugenes åbne netmasker, spredes lakselusene også til de vilde fiskebestande. Det er særligt problematisk for de laks, som vandrer fra elven mod havet, da de her ofte skal forbi store opdrætsanlæg.

Fiskene dækkes hurtigt af lus, og det er med overvejende sandsynlighed fatalt for dem, da de i saltvand ikke har nogen mulighed for at slippe af med snylteren. De dør, og laksestammen er en fisk fattigere, som ikke vender tilbage til elven og viderefører slægten.

Et skridt tættere på udryddelse

Før det katastrofale år 2024 var 2023 det værste år for vilde laks i Norge nogensinde. Også dengang identificerede et kollektivt forskersamfund opdrætsindustrien som den største trussel mod vilde laks.

Denne klare besked til trods, fortsætter de norske myndigheder med at tillade havbrugenes skadelige adfærd.

Men hvad ville der ske, hvis havbrugssektoren blev lukket ned og de storforurenende, lusebefængte netringe ikke lå spredt som miner i de norske fjorde?

Hvis udviklingen fortsætter, bliver 2025 endnu et mørkt år, og den vilde laks rykker et skridt tættere på udryddelse.

Johan Flyvbjerg
Grundlægger, Ingen burfisk i havet

Udover at vandkvaliteten ville blive forbedret, og at biodiversiteten ville blive boostet, ville den vilde atlanterhavslaks få mulighed for at komme tilbage på et niveau, hvor bestanden igen kunne blive bæredygtig.

Det tyder forskning fra Discovery Island på den canadiske vestkyst i hvert fald på. Her har opdrætsindustrien også været til stede i flere årtier, men i 2021 blev netburene fjernet, og det tog ikke lang tid før de lokale laksebestande voksede eksplosivt.

Men det kræver politisk handling. Eller at forbrugerne vender opdrætslaks fra havbrug ryggen.

Ingen af de to scenarier kommer til at ske lige med det samme. Der er rundt regnet 849 millioner opdrætslaks i bure langs den norske kyst, mens der til sammenligning estimeres at være 530.000 vilde laks i samtlige norske elve. 

Spørgsmålet er derfor, om den vilde laks kan vente på, at de politiske vinde vender, eller at forbrugerne tager handling. Hvis udviklingen fortsætter, bliver 2025 endnu et mørkt år, og den vilde laks rykker et skridt tættere på udryddelse.