Journalist, miljøekspert og forsker: Corona lærte os, hvordan vi kan skabe eksplosiv grøn omstilling

Menneskehedens succes er blevet dens trussel

Årsagen til at vi er på vej imod et klimahelvede på jorden er i virkeligheden menneskehedens succes. I 1900 boede der en milliard mennesker på kloden, og hovedparten levede i fattigdom.

For mange mennesker i Danmark handlede hverdagen i 1900 om at få mad på bordet og overleve sygdom og arbejdsløshed. I 1900 kunne et nyfødt barn forvente en levetid på 53-56 år for henholdsvis drenge og piger, mens tallet i dag er 79-83 år.

Især bedre levevilkår og medicinteknologiske fremskridt har altså i gennemsnit givet hver borger i Danmark mere end 25 års ekstra levetid.

Befolkningsvæksten globalt har betydet, at kloden i dag rummer næsten 8,1 milliarder mennesker, og mange lever et rigt overflodsliv i modsætning til fortidens udbredte fattigdom.

I 1950 levede næsten 60 procent af verdens befolkning i ekstrem fattigdom, i dag er tallet under 10 procent. Både antallet af mennesker, bekæmpelsen af fattigdom og et overforbrugende liv for middelklassen presser kloden langt ud over kapaciteten. 

Menneskehedens succes er blevet en trussel mod menneskeheden.

En blandt mange kriser

De mest pessimistiske forskere forudser, at det vil gå menneskeheden som andre arter, der har for stor succes: udtømning af ressourcerne, kamp om mad, ødelæggelse af leveområdet og sygdomme, der ender i et sammenbrud med massedød.

Forskeren W. E. Rees publicerede i 2023 et studie om befolknings- og energivæksten, som også forudsiger en massedød, der vil decimere menneskeheden til 3 milliarder eller måske langt færre mennesker.

Silotankegang og søjleadministration gør det ekstraordinært kompliceret at komme videre.

Nils Mulvad, Ole Gregor og Roger Buch

Klima er blot ét blandt mange områder, hvor vi bryder grænserne for klodens biokapacitet.

Overforbrug af vand, reduktion af biodiversitet og ødelæggende brug af landskabet og havene er nogle af de andre områder, hvor udviklingen går i en katastrofal retning.

Derfor er vi i gang med en massiv miljø- og klimatilpasning af hele samfundet, men desværre går udviklingen alt for langsomt. Hovedproblemet i Danmark er regeringen, Folketinget og centraladministrationen.

De mange udspil og mål bliver ikke fulgt op med konkrete helhedsplaner. Silotankegang og søjleadministration gør det ekstraordinært kompliceret for kommuner, virksomheder, organisationer og almindelige borgere at komme videre.

Viljen er der, men den blokeres. Fem kerneproblemer skal løses, hvis den grønne omstilling skal accelereres.

1) Manglende national plan for oversvømmelser

Der er ingen national plan for håndtering af oversvømmelse fra havet, vandløb og stigende grundvand. Den nye plan fra regeringen handler stort set kun om at fylde op med sand nogle få steder og at igangsætte undersøgelser.

For eksempel bliver kloakrør og anden forsyning dimensioneret ud fra bestemmelserne i RCP4.5, der er et ældre klimascenarie, som ikke længere anvendes på andre områder.

Kloakrør skal som udgangspunkt holde op til 100 år, men næsten alle nye rør er underdimensionerede, fordi vi planlægger ud fra forældede forudsætninger.

Både kritisk og almindeligt byggeri er stadig placeret, hvor der er meget stor risiko for oversvømmelse, og der bygges mere og mere netop på udsatte steder.

Samspillet mellem søterritoriet og land i form af overordnet planlægning er stort set ikke-eksisterende.

2) Manglende struktur på vedvarende energi

I samspillet mellem overgang til vedvarende energi og den nødvendige lovgivning er der kun en meget begrænset koordinering.

Energiøerne er gået i stå og måske reelt aflyst i al stilhed. Specialisterne i Energistyrelsen er flyttet til andre opgaver. Udpegningen af nationale energiparker er ændret, så der nu kun er et katalog over 32 kommunale ønsker.

Denne vilde række af eksempler viser, at der mangler langsigtede helhedsvurderinger af økonomi og miljøpåvirkninger.

Nils Mulvad, Ole Gregor og Roger Buch

Der er ikke foretaget en overordnet miljøvurdering, hvilket betyder, at hvert enkelt anlæg skal miljøvurderes, hvad der tilføjer yderligere et par år før selve etableringen af hvert enkelt anlæg, som også tager år.

Power-to-X-anlæg er heller ikke miljøvurderet overordnet, hvilket betyder, at hvert enkelt anlæg skal vurderes for sig. Det betyder detailstyring og unødigt tidsforbrug – fra start til slut taler vi 5-6 år eller længere, altså allerede nu først ibrugtagning efter 2030!

Oven i det kommer udfordringer med tilslutning af VE-anlæg og i øvrigt også for hjemmeladning af elbiler. Energinet må ikke udbygge elnettet, før der er etableret et lokalt VE-anlæg, der skal tilsluttes.

Det kan forsinke brugen af nye anlæg et par år, og samlet kan der let gå tre-fem år, før man kan sætte spaden i jorden for at bygge tilslutningen til elnettet.

Der er ingen udmelding om kriterier for lokalisering for eksempel i form af, at spildvarme fra brintproduktion bør anvendes til opvarmning. Konkurrencehensyn kan måske også blokere helt for denne snusfornuftige mulighed.

Der er smøl med afvikling af gas til boligopvarmning og manglende støtte af omlægning til fjernvarme. Denne vilde række af eksempler viser, at der mangler langsigtede helhedsvurderinger af økonomi og miljøpåvirkninger.

3) Biodiversitet og miljøhensyn er sat på pause

Biodiversitet og klimaforandringer hænger sammen. Klimaet udfordrer biodiversiteten og naturen, mens økosystemer i balance på den anden side kan bremse klimaeffekter.

Derfor skal mere af det danske areal omdannes til skov og anden natur, herunder særlig vild natur, som også EU kræver det. Vi skal stoppe med at bruge sprøjtemidler og kraftig begrænse gødningen – især for at fremme havmiljøet.

Her mangler der ordentlige data og præcise planer for, hvordan man konkret kommer i mål med det. Biodiversitet bliver ikke reddet af naturnationalparker.

Mere af det danske areal omdannes til skov og anden natur, herunder særlig vild natur, som også EU kræver det.

Nils Mulvad, Ole Gregor og Roger Buch

Der skal massivt mere og andet til, og istedet bliver solceller i høj grad placeret på landbrugsjord, fordi der er et klart økonomisk incitament til at bruge arealet på den måde.

Ud fra en natur- og arealmæssig vurdering burde den natur bruges anderledes, for eksempel til tilplantning af skov og skabelse af biodiversitet – men der er et bedre afkast af at ”dyrke” solceller.

Og oven i det er der ikke sikkerhed for, hvad der sker, hvis solcellefirmaerne går fallit – for eksempel tæt ved udfasningen af en nedslidt park – hvem betaler så oprydningen?

Eller hvis solcellerne begynder at lække tungmetaller, hvem står så med regningen for ødelagt landbrugsjord eller grundvand? Gennemarbejdede helhedsplaner er nødvendige.

4) Klagenævn virker som lovgiver og forsinker processen

Da klagenævnene flyttede til Viborg, tabte de en meget stor del af deres viden om EU.

Populært siger nogen i dag, at sagerne har større anciennitet end ledere og medarbejdere. En række sager bliver hjemsendt på småting, der blot kunne løses i afgørelsen. På den måde forsinkes udviklingen yderligere.

På en række områder skyldes nævnenes udfordring manglende intern afklaring af mål fra de statslige styrelser, som er endt med at nævnene er gået amok og reelt i dag virker som lovgiver, der kan stoppe nye VE-anlæg på grund af flagermus, frøer, fugle eller udledninger. 

Der er brug for gentænkning af helheden i lovgivningen.

5) Søjletankegang i staten blokerer

Hertil kommer søjletankegangen, hvor skatteregler gør det meget kompliceret og ofte uøkonomisk at lægge solceller på hustage. Det gælder både offentlige institutioner og virksomheder.

For eksempel ville det være oplagt at indføre en række undtagelser for de helt små anlæg, så de ikke skal gennem samme behandling som store anlæg.

Under corona blev samspilsproblemer mellem politikområder og modstridende lovgivning løst på dage eller uger.

Nils Mulvad, Ole Gregor og Roger Buch

Kommuner bør have samme mulighed som staten for at sætte solceller på de kommunale ejendomme.

Konkurrencehensyn sætter stopper for kommunernes brug af solceller og senest en ide om at trække varme ud af spildevand i Aalborg. 

Mange af de blokerende lovgivninger bygger på vægtige modhensyn som fri konkurrence, beskyttelse af forbrugerne og sikring af statens afgiftsindtægter.

Men der bør arbejdes i lyntempo for at finde juridiske løsninger på den type blokeringer.

Under corona blev samspilsproblemer mellem politikområder og modstridende lovgivning løst på dage eller uger.

For meget og for lidt viden

Det er ikke manglende viden, som er problemet. Der laves massive mængder af forskning i diverse miljøudfordringer, klima og klimatilpasning både i Danmark og internationalt.

Problemet er måske i virkeligheden, at der er så meget viden, at man politisk-administrativt mister overblikket, og derfor ikke får udnyttet eksplosionen i forskningen, data og viden. 

Snuptagsløsninger stormer frem, som energiøerne, der blev set som løsningen for hele Europa – og nu nærmest er lagt i mølposen, da man indså problemerne. 

En del af forklaringen på den manglende helhed er dog formentlig manglende viden og udtyndingen af den faglige ekspertise på det statslige ledelsesniveau.

Den har i de seneste 20 år mistet meget af den fag-faglige ledelse, som ministerier og styrelser tidligere havde, til fordel for generalister. Den samme tendens ses også i kommunerne. 

Krisestyring i verdensklasse

Det her var blot fem af en meget lang række barriere for grøn omstilling.

For at få sat fart i omstillingen er det nødvendigt, at lære af Coronapandemien, der viste dansk evne til krisestyring i verdensklasse, bygget på en stærk offentlig sektor, selvstændige og stærke kommuner og befolkningens tillid til det offentlige system. 

En væsentlig komponent i succesen var en omfattende brug af trepartsforhandlinger, som i modificeret form kan bruges på klimatilpasningen. Der bør etableres løbende trepartsforhandlinger og -aftaler mellem staten, kommuner, virksomheder, erhvervs- og fagforeninger samt frivillige foreninger om grøn omstilling.

En anden lige så væsentlig komponent bag corona-succesen var fokus på frontlinjen i den offentlige sektor. 

Det er nødvendigt med helhed, hastighed og handlekraft i det politisk-administrative system, hvis ikke António Guterres skal få sørgeligt ret.

Nils Mulvad, Ole Gregor og Roger Buch

Borgmestre og kommunalpolitikere bevægede sig sammen med direktioner og øvrig ledelse væk fra fokus på strategier, planer og budgetter, ned på det operationelle niveau: Hvordan får vi skolerne og ældrecentrene til at fungere i dag og i morgen?

Hvor er barriererne og hvordan får vi dem fjernet? Hvordan får vi gennemført tingene NU? 

På samme måde var regering, ministre og Folketinget optaget af frontlinje, nedbrydning af barrierer og effektiv løsning af de konkrete problemer i hverdagen – ikke luftige fremtidsvisioner og planer.

Det samme bør ske med den grønne omstilling. Der er brug for at finde de grønne handlingsstier imellem niveauer, sektorer, love og aktører.

Det er nødvendigt med helhed, hastighed og handlekraft i det politisk-administrative system, hvis ikke FN’s generalsekretær António Guterres skal få sørgeligt ret: “We are in the fight of our lives, and we are losing”.

Vi skal lære af coronaen for stoppe de miljøkatastrofer, som stormer imod os: klima, døde havmiljøer, biodiversiteten, drikkevandet.