Landbrug & Fødevarer tilbagebetaler 455.000 kroner for oksekødsrapport
ETIK: Landbrug & Fødevarer erkender, at organisationen med sin indblanding har miskrediteret forskere bag oksekødsrapport. Som konsekvens betaler interesseorganisationen de 455.000 kroner tilbage fra Kvægafgiftsfonden.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater.
Morten Høyer
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Landbruget er gået for langt i sin indblanding i en oksekødsrapport udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og DTU.
Det erkender Landbrug & Fødevarer over for Information, der via interne mails har afsløret, at interesseorganisationen ikke bare har påvirket nyheden om oksekødsrapporten, men også har fået lov at skrive hele afsnit i selve rapporten.
Som konsekvens betaler Landbrug & Fødevarer nu de 455.000 kroner tilbage, som Kvægafgiftsfonden har betalt for rapporten.