Lilleholt efter kritik: Lovforslag forhindrer ikke KommuneKredit i at give lån
SVAR: At tilslutningspligten ophæves, bør ikke have nogen betydning for, om KommuneKredit kan give lån til forsyningsselskaber, vurderer ministeren. Han vil dog ikke afgøre, om den nuværende praksis strider mod statsstøttereglerne.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/176723/49408.jpg)
![Morten Øyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4626-morten-oeyen-2-48.jpg)
Morten Øyen
RedaktørPå den baggrund er det forventningen, at lovforslaget om ophævelse af kommunernes adgang til at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning i områder, som i dag ikke er pålagt sådanne forpligtelser, ikke i sig selv vil ændre på KommuneKredits praksis for at yde lån til kollektiv varmeforsyning.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
KommuneKredit har tidligere givet lån til varmeforsyninger, hvor der ikke var pålagt forbrugerbindinger.
”Tilslutnings- og forblivelsespligt kan således ikke have været afgørende forudsætning for KommuneKredits vurdering af KommuneKredits adgang til at yde lån inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler,” lyder det fra energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) i et skriftligt svar til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Dermed afviser ministeren umiddelbart et af de kritikpunkter, som fjernvarmesektoren og kommunerne har rejst til regeringens ønske om at sætte et stop for at binde forbrugere til bestemte opvarmningsformer.