Efter kaotisk forløb: Løkke og Aagaard lukker tre havvindmølleprojekter
Regeringen lukker nu den omdiskuterede åben dør-ordning for havvindmøller endegyldigt. Det sker forud for et samråd i Folketinget onsdag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Lars Aagaard skal stå skoleret over for en samlet opposition.
![Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) satte sig selv i spidsen for et regeringsudvalg, der skulle redde nogle af havvindmølleprojekterne, der var ansøgt efter den omdiskuterede åben dør-ordning. Tirsdag kastede han og regeringen dog håndklædet i ringen. Onsdag er der samråd om sagen i Folketinget.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/277037/118979.jpg)
![Morten Øyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4626-morten-oeyen-2-48.jpg)
Morten Øyen
RedaktørRegeringen trækker nu stikket på de sidste tre havvindmølleparker under den omdiskuterede åben dør-ordning.
Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.
Virksomhederne stod ellers klar til at investere i havvindmøller uden udgifter for staten, og de havde ansøgt efter gældende regler
Thomas Aarestrup Jepsen
Direktør for vedvarende energi-produktion, Green Power Denmark
”Vi har tryktestet alle muligheder for at justere åben-dør ordningen, så den kunne bidrage til at sikre mere grøn strøm hurtigt og inden 2030. Det var ønsket fra branchen og fra oppositionens side, da ordningen blev sat i bero. Det har desværre vist sig ikke at være muligt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen.