Mere plads til vindmøllestrøm

STRØM: Energinet.dks bestyrelse har godkendt en udbygning af 400 kilovolt-ledningen mellem Kassø og Tjele. Udbygningen gennemføres for at sikre plads til mere vindmøllestrøm i højspændingsnettet.
Den voksende andel af vind i det danske elnet giver behov for ledningsudvidelser.
Den voksende andel af vind i det danske elnet giver behov for ledningsudvidelser.Foto: colourbox
På den 180 kilometer lange strækning fra Kassø ved Aabenraa til Tjele ved Viborg findes der i dag én luftledning med et 400 kilovolt ledningssystem. Energinet.dks bestyrelse har den 28. januar 2010 vedtaget at erstatte denne ledningsstrækning med nydesignede master, hvorpå der ophænges to 400 kilovolt ledningssystemer. Det betyder, at den nye luftledning kan overføre over dobbelt så meget strøm som den eksisterende forbindelse.

Det skriver Energinet.dk i en pressemeddelelse.

"Når en stadigt større del af elproduktionen bliver afhængig af vinden, bliver det nødvendigt med flere spor på elnettets motorveje og med flere elektriske broer til vores nabolande," forklarer direktør i Energinet.dk Torben Glar Nielsen.

Han understreger, at den danske satsning på et elsystem med en stor andel af klimavenlig energi, såsom vindkraft, gør det nødvendigt at forstærke det overordnede elnet.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024