Messerschmidt bliver ny klima- og energiordfører
NAVNE: Morten Messerschmidt bliver Dansk Folkepartis nye klima-, miljø- og energiordfører. Messerschmidt var også partiets energiordfører, inden han blev valgt til Europa-Parlamentet.
Morten Øyen
RedaktørFødt i 1980 i Frederikssund.
Medlem af Folketinget fra 2005-09 og igen fra 2019-.
Fra 2009-2019 var han medlem af Europa-Parlamentet.
Morten Messerschmidt er cand.jur. fra Københavns Universitet og er student fra Sankt Annæ Gymnasium.
Samlevende med direktør og bakkesangerinde Dot Wessman. Forfatter til flere bøger, blandt andet om EU-Domstolen.
Klima kan blive den store politiske slagmark i denne valgperiode, og for Dansk Folkeparti bliver det den Bruxelles-hjemvendte Morten Messerschmidt, der skal kaste sig ind i den.
Han bliver nemlig Dansk Folkepartis nye klima-, miljø- og energiordfører, oplyser partiet til Ritzau.
Klima- og energiordførerposten overtager han fra Mikkel Dencker, der ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget 5. juni. Miljøordførerposten overtager han fra Pia Adelsteen, som ikke genopstillede til Folketinget, men uden held var opstillet til Europa-Parlamentet.